Log ind Opret bruger


Antal posts: 30
Oprettet: 02.01.2019
Status: Aktiv
Grupperang: Mørkets Kriger
Skaber: Zera

Posting-statistik: [Se karakterens posts] [Se karakterens emner]
Mest aktive forum: Dianthos: Nedre By
Mest aktive emne: Burn
Fulde navn: Maeir
Kaldet: Ash
Alder: 280 år
Fødselsdag: 22. december
Køn: Mand
Tilhørsforhold: Kaotisk Ond
Tro: Nalish’ra
Erhverv: Snigmorder
Race: Vampyr
Uddybende om race: Tidligere skovelver, men har de sidste 50 år levet med vampyrens forbandelse.
Højde: 205 cm
Vægt: 75 kg
Ligeså lang tid Ash kan huske har det mudderbrune hår været så langt, at det har skjult de spidse øre. Håret er vildret og har sit eget liv og har det med at glide ned og dække hans ene øje, hvis han ikke sætter det op, Han er derfor ofte at se med håret i en knold, bundet sammen med en læder snor. Måske ville det vær nemmere at klippe det, men ligesom så meget andet er det ikke noget han rigtig har fået taget sig sammen til, og på nuværende tidspunkt har han vænnet sig til, at det er sådan det nu engang er.
Fysikken er til den slanke side; han foretrækker at bruge list og taktik til at snige sig ind på fjenden frem for rå muskelstyrke. Hurtighed og smidighed er hans styrker, hvilket også kan ses i bevægelserne, der til tider kan virke næsten katteagtigt. Ansigtet er dækket med sløsede skægstubbe, der aldrig har været en prioritet for ham og nu bare er der. De brune øjne kan oftest findes med en glimt af morskab - og oftest på andres bekostning. Det er sjældent Ash er fuldstændig seriøs, han foretrækker at skjule seriøsiteten bag jokes og kommentarer, og derfor finder man ofte et smil på de blege læber, der skjuler de spidse tænder.
Ash foretrækker at klæde sig i mørke farver, så han nemmere går i et med skyggerne omkring sig. Når han er ude har han ofte underansigtet dækket med et sort klæde, og så er det kun når han vil bide, at tænderne kommer til syne.
Hans hud fremstår kold og bleg, med enkelte sorte ar hist og her. Han mangler venstre hånds lillefinger; en souvenir fra den tortur der i sidste ende endte med at blive hans død.

Magisk evne (1): Shadowstep:
Ash kan bruge skyggerne til at rejse. Han kan træde ind i en skygge et sted, og komme til syne et andet. Der er tale om korte afstande på maks et par hundrede meter, og er skyggen forsvundet i mellemtiden vil han ikke være i stand til at træde ud af den, men må vælge en skygge i nærheden.
Det er muligt for Ash at rejse med en anden person, men det kræver mere af ham og han kan kun gøre det over kortere afstande (maks hundrede meter).

Det er en evne han altid har haft, hvorfor han har haft mange år til at øve sig i den og derfor kan den til noget nær perfektion.
Dygtighed til at kontrollere evne: 9
Magisk evne (2): Cloak of shadows:
Ash kan bruge skyggerne til at gemme sig. Når han benytter sig af denne magi omslutter skyggerne ham og "sluger" ham. Han kan stadig ses, hvis lyset bliver tændt, men han er sværere at få øje på. Denne evne gør ham i stand til at "strække" skyggerne ud efter sig, og han kan bevæge sig uset i skyggerne.
Evnen virker bedre, hvis han iklæder sig mørke farver, der få ham til at falde mere naturligt sammen med skyggerne omkring sig.

Dygtighed til at kontrollere evne: 9
Magisk evne (3): Mørk healing: Kan samle en smule skygge i sine håndflader, der kan lukke og heale mindre sår og skrammer, samt dulme smerte. Større skader kræver flere timers intens brug af evnen. Ar, der kommer efter brug af denne evne på sår, bliver nærmest sorte og ligger som en mørk skygge over huden.
Dygtighed til at kontrollere evne: 6
Mord, løgne, hemmeligheder, konflikt, bedrag og skyggerne – Ash svælger i alt det Nalish’ra tilbyder ham. Skyggerne har altid været hans foretrukkende sted, og helt fra barnsben gled løgne nemt over hans tunge. Han er vittig og hurtig i replikken og kan strikke løgne sammen så overbevisende, at mange tror de er sandheden.
Han har svært ved at kende forskel på dit og mit, og de fleste af de penge han bruger kommer fra andres pengepunge. På trods af dette lever han dog simpelt og har ingen høje forventninger om pomp og pragt, men er ganske tilfreds med et halvvarmt krus mjød og et slag kort (som han naturligvis snyder i).

Helt fra barnsben har Ash haft en forventning om, at en som ham aldrig vil komme til at tilhøre andet end det mørke, og på trods af at han tidligere forsøgte at kæmpe imod dette, er det nu blevet en del af ham. Han dyrker sine evner og nyder at kunne komme ind steder andre ikke kan. Mange vil nok beskrive ham som ligeglad, men sandheden er, at han husker hvert et mord han begår. Det er muligvis nemt for ham at slå ihjel, men det betyder ikke nødvendigvis det er nemt for ham at glemme, og sommetider plages han af det han har gjort. Men han er en god snigmorder, og skønt han måske plages af sine ugerninger bagefter har han ingen skrupler, når han føre dolken over sit intetanende offers hals.
Som vampyr nyder han godt af natten, mens solen minder ham om alt det han aldrig nåede at være en del af: lyset og livet.

Ash frem står måske påvirket, men plages ofte af byrden over, hvad han har været skyld i sit liv, og han vil aldrig kunne tilgive sig selv den skade han påførte Reina.
Og netop den vingeløse engel er måske Ash’ største svaghed, for skønt hans hjerte ikke længere banke, vil det altid banke for hende. Og det på trods af, at han ved, at det er en fantasi han aldrig kan få forløst. For hun tilhøre lyset mens han tilhøre mørket, og sådan har det nok i virkeligheden altid været.

Det ville være let at skrive en tårepersende historie, om elverdrenge ingen ville have, som blev efterladt ude foran et børnehjem få timer gammel; grædende og endnu smurt ind i fosterfedt.
Det ville ligeledes være nemt at beskrive, hvordan hans svage fysik gjorde ham til et nemt offer for de andre, større drenge, der drillede ham med de spidse øre, han som den eneste på børnehjemmet var skænket. Man kunne også skrive side op og side ned om alle de gange han fik at vide, at forventningerne til ham var ikke eksisterende. Han var blot endnu et forældreløst barn i en verden, hvor disse sjældent klarede sig særlig godt. Og de store drenge var nådsløse og begyndte allerede i en tidlig alder at stjæle fra de voksne og gemme det i Ash’ ting, så han gang på gang blev straffet for noget han ikke havde gjort.
helt fra barnsben var skyggerne hans eneste ven, og han lærte hurtigt at færdes i skyggerne: at bruge dem til sin fordel og forsvinde i dem, eller at træde igennem dem og dukke op andre steder.
Og da han blev gammel nok til at forlade børnehjemmet gjorde han det, for i stedet at søge mod en af de større byer. Der slog han sig sammen med en tyvebande, der lærte ham at stjæle, til gengæld for, at han fik dem ind steder kun skyggerne kunne nå.
Det var her han fandt sit kald: for han havde måske aldrig været god til at læse, og regne kunne han heller ikke, men han kunne lyve. Han kunne bedrage og han kunne skjule sig, og som han blev ældre ærede han denne evne ved at træne den og presse sig selv til det yderste.
På trods af at han var ved godt i gang med at opfylde en selvopfyldt profeti om, at drenge som ham aldrig kunne blive andet end simpelt afskum var der en del af ham, der nægtede at vende ryggen til lyset. Opdraget i Isaris navn havde han en tanke om, at han jo var nødt til at tjene lyset – andet var utænkeligt.
Han sluttede sig derfor til kampen mod mørket i et forsøg på at gøre op med den idé om, at han aldrig ville blive andet end en ung mand, der betrådte skyggerne og benyttede sig af dolkens skarpe blad som sit våben.

Det var i disse år han mødte Reina. Det havde aldrig ligget i kortene, at de to skulle forelske sig, og alligevel udviklede følelserne gradvist. Der var ikke tale om kærlighed ved første blik, men om tvungen tid sammen på diverse missioner. Og af en eller anden grund syntes Raine at kunne lide den spinkle knægt, der var så modsat hende selv.
Og da det endelig gik op for Ahs, at han var forelsket i Reina fandt han sig selv fuldstændig forgabt i hende.

Men selv ikke kærligheden formåede at få ham væk fra det mørke der fyldte ham, og langsomt begyndte mørket at trække mere og mere.
Det startede i det små med, at han drak med de forkerte mennesker. Da han så begyndte at stikke hænderne ned i de forkerte menneskers lomme fandt han pludselig sig selv i en suppedas han ikke kunne komme ud af. For Mørkets krigere tilgav ikke en simpel tyv, og som betaling for sine tyverier begyndte Ash at lave små opgaver for Mørkets hær. Opgaver der hurtigt blev større og større indtil han til sidst mere tilhørte Mørket end Lyset.
Og det blev opdaget, at han havde et forhold til en engel.

Ash vidste han stod i lort til halsen, og forsøgte at overtale Reina til ar rejse væk med sig, men der var det for sent, og Ash fik valget mellem at slå Reina ihjel eller opgive den gruppe af Lysets krigere han tilhørte.
Han valgte det sidste og forrådte dem, til fordel for Reinas liv. Troede han, for det skulle vise sig, at Krigerne han havde solgt dem til slog til en aften, hvor både Reina og han selv befandt sig i gruppen.
De blev taget til fange og under voldsom tortur faldt Lysets krigere én efter en. Indtil turen kom til Ash selv – og Reina, hvilket næsten var værre. Så Ash indgik en aftale: sit liv for Reinas, og foran Reina blev han slået ihjel med koldt blod.
Hun var væk da han vågnede igen. Den samme, men dog forandret, med en hungren efter blod og et sind, der var endnu mere formørket end før.
Siden da har han trænet sine færdigheder med dolken endnu mere og sammen med sin smidighed og list er han blevet en ganske eftertragtet snigmorder, der gerne betræder de forkerte stier for at skille sig af med Lysets krigere.

Men Reina har han aldrig glemt, for det er svært at glemme de person, der har ens hjerte.


Familie: Ingen Ash kender til.
Nuværende levested: Kzar Dûn-fæstningen
Fysisk styrke: 3
Våbenfærdigheder: 8
Smidighed: 8
Fysisk udholdenhed: 6
Taktik: 6
Intelligens: 3
Kreativitet: 5
Mental udholdenhed: 5
Chakra: 6
width:400px;height:250px;