Giles

Krystalisianer

Status: Inaktiv

Godkendt: 05.10.2018

Antal posts: 91

Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Giles Aztek Mathis
Kaldet: Hr. Mathis
Køn: Mand
Alder: 319
Fødselsdag: 24. december, 1700
Tilhørsforhold: Sand Neutral
Tro: Azur, Nalish’ra
Erhverv: Handelsmand, ejer en forretning der transporterer handelsvarer rundt i og uden for Krystallandet. Bruger sit firma som dække for salg af ulovlige varer
Nuværende levested: Dianthos - Et mellemstort hus i Øvre Bydel i Dianthos
Race: Blandingsrace - Menneske og Dæmon

Udseende

Højde: 180 cm
Vægt: 83 kg
De grå øjne er nok det, man først lægger mærke til. De står i kontrast til hans rødbrune hår og meget fregnede hud. Et rødbrunt hår, der har fået et gråt islæt, hvilket især ses i hans fuldskæg. Fregnerne er utydelige, men dækker hans kinder og strækker sig op til hans tindinger.
Hans kindben sidder en smule højt og giver hans kinder et let indsunket udtryk. Han har høje tindinger og en høj pande, der bliver let skjult under hans ikke helt kort hår. Næsen er lige og virker robust, men passer godt til hans ansigt. Læberne er smalle, og man kan næsten fornemme, at de er lavet til at smile. Hans øjenbryn er ikke så lange og slutter over hans øjne, det ene permanent en smule løftet.

Giles er ikke en voldsomt muskuløs mand, men han besidder dog synlige muskler på kroppen, en krop der er normal bygning og højde. Der er meget få og meget gamle ar på hans krop, intet større, der vil tiltrække sig ens opmærksomhed.

Da han er en ganske rig mand, selvom han ikke lægger vægt på dette til hverdag, går han i dyrere klæder, skræddersyet, så det sidder perfekt på ham. Han foretrækker jakker og skjorter, og bukser der sidder løst ned til anklerne. Normalt går han i bløde sko, men om vinteren ses han i støvler.

Han ses aldrig med et våben på sig, men går oftest rundt med en stok, han dog ikke støtter sig til.
Faceclaim: Jared Harris

Magi

Magisk evne (1): Livsdræner – Ved håndspålæggelse kan Giles suge livsenergi ud af en anden krop. Så længe det er små portioner, sker der ikke noget ved offeret, andet end at de vil føle en let udmattelse i en dag eller to og have brug for at sove og måske spise mere. Dræner han meget af et offers livsenergi, vil offeret begynde at ældes og på et tidspunkt dø af alderdom på få øjeblikke. Dette har han kun gjort én gang i sin liv og har ikke planer om at gøre det igen.
Evnen er en livslinje for ham selv. Livsenergien giver hans krop muligheden for at hele skader med det samme. Jo mere han kommer til skade, jo mere livsenergi har han brug for. Ved selvhealing bliver han udmattet og kan mærke sig selv blive svag, netop fordi han bruger sin egen livsenergi på det. Man kan lidt sammenligne det med en vampyrs behov for blod.
Apropos vampyrer, så virker evnen ikke på dem, da de teknisk set er døde. Af en eller anden grund kan han heller ikke suge livsenergi fra dæmoner.
Dræner han nok livsenergi, kan han gøre sig selv yngre.
Han har fuldstændig kontrol over evnen i bevidst tilstand, men hvis kroppen har brug for det, kan den selv aktivere evnen, når han er bevidstløs eller sover.
Personen, der bliver udsat for evnen, vil ikke som sådan føle nogen smerte, men det er ikke specielt behageligt. Jo mindre kraftigt han dræner, jo mindre kan man mærke.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Magisk evne (2): Livsgiver – Som Giles kan tage livsenergi, kan han også give livsenergi. Han gør det dog sjældent, da det dræner ham selv. Effekten på den modtagende krop vil gå fra at føle sig mere frisk og energisk, til at hele skader, til i ekstreme tilfælde, at gøre personen yngre. Det sidste kræver meget livsenergi fra Giles, så han går aldrig så langt. Han har en enkelt gang brugt så meget af sin egen livsenergi, at han selv ældedes med omkring tyve år.
Denne evne fungerer kun, hvis han bevidst benytter sig af den, da den ikke er let at aktivere, den kræver mere koncentration end den anden.
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Personlighed

Spørger man dem, der omgås Giles til hverdag, ville man få at vide, at han er en meget tålmodig og behagelig mand. Han er sjældent vred og ler gerne. Så hvis han en sjælden gang i mellem hæver stemmen, er man sikker på, at man er i seriøse problemer.
Trods dæmonblodet i sine årer, anser han sig selv mere som menneske end halvdæmon, da han ikke har haft noget med den side af sine gener at gøre.
Der er to sider til Giles. Den ene hæfter sig til morfarens strikse opdragelse, hvor han har lært alt omkring det at eje et firma, lært at opføre sig som en mand og som en person med midler. Han har lært at læse, at regne og lært etikette, nok til at kunne færdes blandt adelige, selvom familien ikke selv ejer den titel. Samtidigt lærte han om retfærdighed og kampteknikker.
Den anden side lægger sig op ad hans mor. En kvinde, der mentalt altid forblev et barn med et positivt syn på livet og en trillende latter. Uskyldighed. Han lærte tålmodighed og kærlighed for dem, der er anderledes. Modsat morfarens hårde livssyn, lærte han at se det på en anden måde, en lysere måde, når han så, hvordan hans mor interagerede med resten af verden.
Det har givet Giles en personlighed, hvor han forventer meget af folk, men samtidigt har tålmodigheden til at lade dem arbejde sig derhen. Han er alvorligt indrettet, men samtidigt forstår han sig at glæde sig ved livet. Hver eneste regndråbe er smuk i sig selv.

Fordi han har levet så længe, har Giles oplevet mange tab af familie og venner, hvilket en gang i mellem sender ham ud i melankoli, somme tider nok til at han lukker sig inde i nogle dage, men sjældent længere end det.

Han går meget op i det firma, han har arvet fra sin morfar, et firma, der er blomstret under hans åsyn, også med lidt hjælp af hans smugleri. Egentligt er den sidste del ikke så vigtig for ham, men en forretningsmæssig beslutning han tog, da Mørket havde overtaget hovedstaden. Nu smugler han i stedet ting, Lyset ikke vil se, men han bekender sig ikke til nogen af siderne. Han er neutral, selvom han da helst ser Lyset på tronen. Under Kiles Ordens magt har han dog valgt at gøre livet så surt for dem som muligt, da de gør livet surt for ham med deres regler og love. Det sker endda, at han smugler personer rundt i landet under deres næser, selvom han ellers har en politik i mod at smugle levende væsner.

Selvom han går meget op i firmaet, er det ikke hans liv og han sørger lige så meget for at nyde livet i sin fritid. Han er social, ses somme tider til fester og baller, hygger sig med venner og bekendte og er kendt for at engagere sig en smule i ting som hjælp til byens fattige og donerer gerne tid og krystaller til gode formål.

Han er charmerende, venlig og de fleste har en god følelse omkring ham.

Selvom han virker som en god mand, passer han mest sig selv og sine. Han sætter ikke liv og lemmer i fare for at forsøge at hjælpe nogen, han ikke har noget med at gøre. Han anser ikke sig selv tilhørende hverken Isari eller Zaladin, men et sted midt i mellem. Han hælder mest til det gode, men gør ikke det helt store for at hjælpe i mod det onde. Han er en forretningsmand og tager det, der hjælper ham selv mest.
Og dog vil de fleste sige, at han er en god mand, der med sin stærke tålmodighed og lyst til at hjælpe dem omkring sig, er mere end han selv tror.

Styrker:
- Sin tålmodighed
- Sine evner for sprog, regning og boglige viden
- Den tiltalende personlighed
- Sin rigdom

Svagheder:
- En evig følelse af ensomhed
- Mangl på tro på noget
- Sin fysiske alder
- Et behov for at hjælpe dem omkring ham

Baggrundshistorie

Der er ikke nogen, der kender detaljerne for Giles’ undfangelse. Hans mor blev født mentalt handicappet og forlod aldrig rigtigt det barnlige sind, så det kom som en overraskelse den dag, det kunne ses på hende, at hun var med barn. Det eneste hendes forældre kunne få ud af hende var en vag beskrivelse af manden og at hun glædede sig til at være mor. Beskrivelsen gav de to voksne mennesker en forfærdet formodning om, at hendes graviditet skyldtes en dæmon.
Men Giles’ mor var ligeglad, det eneste hun kunne tænke på, var, at hun skulle være mor. Fødslen gik heldigvis nemt og hun fødte en perfekt lille dreng, hun straks navngav Giles. Hendes far var alligevel ganske lettet, for nu ville der være en arving til hans forretning.
Et par dage efter fødslen fik Giles’ mor et natteligt besøg. Dæmonen hviskede i hendes øre, at han gerne ville have drengen til at hedde Aztek. Han betragtede det sovende barn lidt, inden han forsvandt for ikke at blive set igen.

Årene gik. Giles voksede op under sit morfars strenge blik og med sin mors uendelige kærlighed. Han blev undervist af den ældre mand, lærte at skrive og regne og endda at tale andre sprog. Alt hvad der skulle til for at blive en god forretningsmand. Samtidigt lærte han at slås og svinge et våben, ikke som en kriger, men som en adelig, trods at familien ikke besad den titel. Han havde en god barndom, hvis han selv skal sige det.
Hans mor døde ung, men lykkelig til det sidste. Og de sidste år af sin ungdom, var Giles under sin morfars opsyn. Morens død fik ham til at skeje lidt ud, men det varede ikke så længe, da hans morfar fik ham sat på plads igen.

I løbet af hans teenageår opdagede han sine evner og da han var omkring tyve, stoppede han med at ældes.

Men sådan var det ikke for alle og hans mormor og morfar døde kort efter hinanden og Giles var efterladt til sig selv med det firma, hans morfar havde opbygget. Det voksede under halvdæmonens ejerskab og alting virkede til at gå, som det skulle. Krystaller var ikke et problem, især ikke efter at han begyndte at spæde til den lovlige forretning ved at smugle ulovlige genstande i blandt de lovlige.
Men Giles var alene. Han fandt sig en kærlighed, blev gift og så hende forsvinde som alderen tog hende mellem hænderne på ham. Der kom ingen børn ud af ægteskabet og han var alene igen. Svor, at han ikke ville udsætte sig selv for den smerte igen, at elske nogen så meget.
Men en dag stødte han på en ung mand, der havde brug for hjælp og Giles tog ham under sine vinger. Oplærte ham til at arbejde i firmaet, og han holdt af ham som var han det barn, han aldrig fik. Han holdt hans skrøbelige, aldrende hånd, da Kile kom forbi og tog hans sjæl med til dødsriget. Tiden gik, men på et tidspunkt fandt han endnu en ung mand. Startede forfra. En dag blev han mast mellem to kasser og Giles gjorde det eneste han kunne, for at redde hans liv. Han gav næsten sit eget og kroppen blev tyve år ældre. Men den unge mand levede, og døde først mange år senere, mæt af dage.
Det er nu nogle år siden og Giles har ikke ledt efter nogen at tage sig af, som hans hjerte gjorde for ondt over alle de tab. Men ensomheden ulmer i ham og måske en dag han finder en ny lærling.


Familie: Mor, morfar og mormor er afgået ved døden for mange år siden. Han ved ikke, om hans far stadig lever, da han aldrig har mødt ham
Han var engang gift med en kvinde ved navn Sophia, der døde af alderdom

Andet

Giles' firma har en stor lagerhal i industriområdet i den sydlige del af den nedre by.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Middel
Smidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Over middel
Chakra: Over middel

- And if I claim to be a wise man, it surely means that I don't know -
Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Blæksprutten, Lux , Echo
Lige nu: 3 | I dag: 11