Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Sklávos Dékatreís
Kaldet: Dékatreís
Køn: Mand
Alder: 237
Fødselsdag: D. 17. April, 1781 (Han kender ikke selv datoen.)
Tilhørsforhold: Kaotisk Ond
Tro: Ingen
Erhverv: Tidligere slave. Nu bliver han engang imellem hyret til transport, af diverse ting rundt i hele landet.
Nuværende levested: Omrejsende - Intet fast sted, men holder mest til i Dunkelskoven.
Race: Halvdyr
Uddybende om race: Dékatreís blev født med udseende som menneske, men med ører og hale fra en ulv.

Udseende

Højde: 193 cm
Vægt: 119 kg
I dag er han mere lig en varulv, grundet en forbandelse.
Hans hoved er identisk med en ulv, neglene er lange og spidse og hele kroppen, der stadig bære synlige præg af menneske, er dækket af sort pels. Så har han selvfølgelig den lettere pjuskede hale.
Det er nemt at se på overkroppen, at han stadig har en del tilfælles med den menneskelige race, da musklerne er mere end tydelige. Den nederste del af kroppen ligner mest af alt bagbenene fra en ulv.

Han har et par gamle sorte bukser på, der er mere end slidte og de har nok snart set sin ende.
Det er mest normalt at se ham gå på alle fire, da det efterhånden falder ham mere naturligt, men han kan sagtens gå på to ben.

Der er flere tydelige ar fra piske slag hen over ryggen. Over bagsiden af begge ører, kan man se en masse små ar fra negle, efter han har forsøgt at rive dem af.

Magi

Magisk evne (1): Ingen magisk evne

Magisk evne (2): Ingen magisk evne

Personlighed

Dékatreís er ekstrem temperamentsfuld. Det var han ikke til at starte med, men forbandelsen har fået bragt det mere frem i ham. Hans udseende er et ømt punkt for ham.
Som dyr generelt er, er han meget beskyttende over for sig selv og sin sikkerhed, sit bytte og det han ville kalde for sit territorium.
Som tidligere slave, er han meget nem at skræmme, der skal ikke meget til. Det gør også at han er meget påpasselig med hvor tæt han kommer på folk.
Han gør altid præcis som det passer ham, uden at tænke over konsekvenserne, hverken for ham selv eller for andre.

Dékatreís er fysisk stærk, efter hårdt fysisk arbejde som slave.
Efter at være tvunget til at overleve alene, er han efterhånden blevet rimelig god til at jage.

Hans temperament gør ofte, at han giver et dårligt førstehåndsindtryk, da han får skræmt folk mere end han vil.
Hans mangel på respekt for andre, får ham tit i problemer.
Han har utrolig lidt viden generelt, da han ikke har modtaget meget undervisning.

Baggrundshistorie

Dékatreís er født af en kvinde ved navn Illiana, som følge af et ufrivilligt samleje. Manden der havde været skyld i graviditeten, var halv ulv og halvt menneske, men han havde ingen intentioner om at anerkende sig faderskabet. Illiana var ung, alt for ung til at være mor og i sin ulykkelighed valgte hun at sælge drengen, da han ikke var mere end 3 dage gammel. Hvad hun ikke vidste var, at hun fik solgt drengen til en dæmon der ejede en slavehandel i den sydlige del af landet. Derfor har han ikke kendskab til sine biologiske forældre. Det var planen at han skulle opdrages til at være slave og senere hen sælges videre, men som den første slave med ulve ører og hale, valgte dæmonen, Skrevic, at beholde ham og gøre ham til sin personlige tjener. Som den 13. tjener for Skrevic, fik han tildelt navnet Sklávos Dékatreís (Græsk for ’Slave Tretten’).

Selvom Dékatreís var tjener for Skrevic, fik han ingen særbehandling i forhold til alle andre slaver. Han fik hverken mere mad, bedre forhold at sove i eller mindre slag med pisken. Pisken kom tit frem og der var ofte ingen grund til at den blev brugt, men den blev brugt flittigt. Alle slaver blev undervist i almen viden og sprog, men kun for at de skulle kunne forstå enhver ordre der blev givet og for at de kunne opføre sig respektabelt.
Som den eneste af sin race blev han selvfølgelig drillet og ikke kun af dem der var af højere rang, også af de andre slaver, hvilket gjorde ham utrolig selvbevidst og skamfuld over sit udseende. Han ønskede intet andet, end at fjerne både ører og hale for at se ud som alle andre. Efter mange år i desperation, forsøgte han at rive ørene af, men det resulterede kun i nogle dybe rifter og han blev stoppet og lappet sammen af Skrevic. Jo mere han blev generet med sit udseende, jo mere frygtede han at det ville udvikle sig. – Han ville ikke se mere anderledes ud, end han allerede gjorde.

Den samme fortælling gik igen, generation efter generation hos slaverne:
Rygterne siger, at Skrevic er i besiddelse af en magisk amulet, der er i stand til at opfylde et eneste ønske.
Igennem tidernes løb, har mange forsøgt at stjæle den fra ham, men uden held. Enhver der har gjort forsøget, er blevet forbandet af Skrevics højre hånd, en heks ved navn Ravynne Xantha, men ingen har nogensinde set hende. Det siges at forbandelsen skulle gøre ens største frygt til virkelighed og at ens levetid blev forlænget, kun så man skulle leve side om side med sin største frygt i længere tid.

Efter at have hørt fortællingen nok og efter flere forsøg på at rive sine ører af, blev beslutningen taget. Han skulle have fat i amuletten og ønsket om at være menneske, skulle bruges. Det var kort efter han var fyldt 32.

Det skete ikke ofte, men Skrevic bad Dékatreís om at hente forskellige ting til ham fra hans kontor, når det var nødvendigt i forhold til hans arbejde. Det havde han gjort før og siden han aldrig havde tænkt på at gå imod en direkte ordre, havde dæmonen aldrig før skænket det en tanke, at han kunne finde på at lede efter amuletten. Det gjorde han denne gang. Han vidste at han ikke havde meget tid til at lede, men han behøvede heller ikke mere end et par minutter. Han havde trods alt været på hans kontor flere gange og vidste hvor de fleste objekter lå. Amuletten havde han set før, men aldrig været presset nok til at tage den. Den lå i en glasmontre med mange andre genstande, både magiske og normale. Det var næsten ikke til at holde styr på, da det så en del rodet ud.
Dékatreís spildte ikke tiden og fik hurtigt grebet ud efter amuletten, men så snart hans fingre strejfede den, blev han skubbet tilbage af en trykbølge og blev smidt hen af gulvet. Det eneste der lød, var et ekko af et grin fra en kvinde. Derfor havde ingen nogensinde set heksen, Ravynne. - Hun var fanget i amuletten, som en slags vogter. Som Dékatreís fik rejst sig igen, gik det hurtigt op for ham at hans negle var blevet længere og spidse, ligesom hos en ulv. Panikken kom frem i ham og det motiverede ham kun til at gå efter amuletten en gang mere. Men det samme skete igen og denne gang rejste han sig i vild panik over, at hele hans krop var blevet dækket af sort pels.

Dékatreís mistede hurtigt sit job som tjener for Skrevic efter den episode og han blev sat til mere fysisk hårdt arbejde. Som årene gik, blev han selvfølgelig fysisk stærkere, men forbandelsen tog mere til og han blev mere og mere aggressiv. For ikke mindre end 5 år siden, blev han fritaget fra sit liv som slave, da han ikke længere var til at stole på med dine dyriske tendenser. Han havde fået tygget lidt for meget i nogle andre slaver, men Skrevic kunne ikke få sig selv til at slå ham ihjel, eftersom han mere eller mindre havde opdraget ham. Udover det, skulle han ikke slippe for at leve med den forbandelse der var blevet lagt over ham, for nu 202 år siden.

Familie: Biologisk mor: Ukendt. (Illiana, i live)
Biologisk far: Ukendt. (Navn er aldrig blevet nævnt for moderen)

Værge: Skrevic, dæmon. (I live, men ingen kontakt)

Andet

Forbandelsen:
- Ligner mere og mere en ulv jo længere tid der går. Det gælder både udseende og mentalt. (Denne proces tager lang tid, men i sidste ende vil han være en ulv, medmindre forbandelsen hæves)
- For at få Dékatreís til at leve længere med forbandelsen, end han normalt ville, var det en del af magien, at hans levetid blev forlænget gevaldigt. På den måde mente man at hans psyke ville tage mere skade.
- Eftersom han normalt har lyst hår, ville det give mening at pelsen ville være samme farve, men det var en del af straffen, at intet skulle være som han var vant til. Han skulle føle sig så lidt som sig selv, som muligt, derfor den sorte pels.

Forbandelsen kan brydes på flere måder:
- Enhver der kender til eliksirer og har lidt erfaring inde for dette, vil kunne stoppe det.
- Synk ned i en naturlig kilde af vand (sø, hav, flod), og lad strømmen skylde forbandelsen væk. (Vil kræve at man bliver liggende fra en time før fuldmåne, til en time efter)
- Dræb hende der lagde forbandelsen.

Ingen kender til hvordan forbandelsen skal brydes og den er endnu ikke blevet brudt, fordi han ikke har formået at gøre nogle af disse ting. Skulle det en dag lykkedes ham at få den ophævet, vil han dø, da han ellers normalt ville være død af alderdom for længe siden.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Fantastisk
Smidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Fantastisk
Kløgt: Middel
Kreativitet: Under middel
Mental Udholdenhed: Fantastisk
Chakra: Middel