Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Kani
Kaldet: Kani
Køn: Kvinde
Alder: 37
Fødselsdag: Februar 29
Tilhørsforhold: Kaotisk Neutral
Tro: Ingen
Erhverv: Bandeleder
Nuværende levested: Rubinien - En grotten dybt under vandet, ikke langt fra Balzera
Race: Halvdyr
Uddybende om race: Kani har en menneskelig overkrop, dog med fire arme i stedet for to. Hun har ét sæt arme der, hvor almindelige mennesker har, men dem sidder endnu et par. Hendes underkrop er lig en Macrocheira, også kaldet en japansk kæmpekrabbe. Grundet sin blandingsrace er Kani udstyret med både gæller og lunger, hvilket betyder, at hun kan trække vejret både under og over vandet. Hvis hun ønsker at fremstå ekstra truende/imponerende, kan hun bruge bioluminescens til at danne levende og turkist lysende mønstre på hele sin krop. Hun kan også spytte biolysende slim, som er giftigt, enormt klistret og svært at slippe væk fra. Får man det direkte på huden føles det ætsende og efterlader væskende sår, der er svære at hele, selv med magi. Hun bruger det mest som en forsvarsmekanisme.

En mere fyldestgørende beskrivelse kan findes under 'Udseende'.

Udseende

Højde: 198 cm
Vægt: 135 kg
Generelt:
Kanis farver er hvide, sorte og forskellige nuancer af blågrå. Hendes "hud" er hvid, mens hendes skæl er mere gråblålige, og hendes exoskelet, som mest sidder på underkroppen, er sort. Der er dog nogle steder på hendes overkrop, hvor exoskelettet er vokset igennem huden. Hendes rygsøjle er til dels vokset ud gennemhuden, så den fungerer som en række sorte pigge, der løber ned ad hendes ryg fra nakken. De samme sorte pigge sidder også langs hendes næseryg.

Som mange andre dybhavsarter, kan Kani bruge bioluminescens til at danner mønstre over hele sin krop. De lyser mest i hvide og tyrkise farver, og hun kan få dem til at bevæge sig over sin hud. Hvis hun vil fremstå ekstra uhyggelig, kan hun også få sine store, sorte øjne til at lyse tyrkis.

Kanis mest sårbare punkt er den nederste del af hendes mave. Selvom det meste af hendes overkrop ser blød ud, så er de bløde, gennemsigtige skæl, hun er dækket af, glatte og svære at trænge igennem. Angreb med spidse objekter glider nemt af hende. Men hendes mave, og især den nederste del et stykke under hendes navle, hvor hendes køn sidder, er blød og sårbar. Skulle man effektivt angribe hende, så skulle man sigte efter dét punkt.

Overkrop:
Kanis overkrop er den mest menneskelige del af hende, og selv den er ikke speciel menneskelig at se på. Hun har brugt det meste af sit liv på meget dybt vand, og hendes hud er derfor kridhvid. Når hun engang i mellem bevæger sig op på lavere vand (normalt kun om natten), får måneskinnet hendes blodårer til at træde meget tydeligt frem som blå linjer, der breder sig i snirklede mønstre overalt på hendes overkrop. Det er også kun i lyset, at man kan se, hvordan hendes hvide overkrop er dækket af store, meget tyde og gennemsigtige skæl, der glitrer i holografiske eller perlemorslignende farver, når de fanger lyset.

Fordi hun ikke er et pattedyr, har Kani heller ingen bryster. Hendes brystkasse er flad og glat ligesom resten af hendes overkrop. På siden af hendes lange hals sidder hendes gæller, fire på hver side.

Som nævnt ovenfor, så har Kani fire arme. De øverste er menneskelignende med fem, lange og tynde fingre med svømmehud på hver hånd. De nederste er kraftigere og underarmene er dækket af tykke, mørke gråblå skæl, der munder ud i to skarpe klosakse.

Ansigt:
Kanis næse er flad, næsten reptilagtig, og hendes øjne er store og sorte. De er vældig gode til at se i mørke, men ikke så gode til at se i dagslys. Hendes mund er fyldt med sylespidse tænder, der er dækket af tynde, blege læber. Ligesom resten af Kanis krop, er hendes ansigt hårløst. Dvs. ingen øjenvipper eller øjenbryn, faktisk er hendes ansigt meget glat uden nogen rynker eller andre kendetegn, udover et langt ar, der løber tværs over hendes ansigt, henover næsen og ned til kæben. Hendes ører er spidse og lange, og de er gode til at opfange lyde i vandet.

Underkrop:
Takket være sit sorte exoskelet er Kanis underkrop næsten umulig at skade. Hendes underkrop er dækket af et stenhårdt pladepanser, der er dækket af små og store pigge. På hver side af hendes underkrop sidder fire lange ben. Hvis hun strækker alle ben og rejser sig i sin fulde højde, er hun nemt over tre meter høj. Hun svømmer sjældent, men går for det meste på havbunden. Hun kan dog godt bruge sine arme til at svømme med, men gør det kun i yderste nødstilfælde.

Magi

Magisk evne (1): Lys i mørket:
Kani kan bruge magi til at få sin bioluminescens til at manifestere sig udenfor sin kroppen. Hun kan f.eks. bruge denne evne til at tegne lysende mønstre på indersiden af sin undersøiske grotte, men hun kan også få lyset til at tage form som andre levende væsner. Hun kan bruge denne evne til at lokke væsner ud i vandet., f.eks. ved at lave en lysende havfrue-form eller delfin, el.l., der svømmer rundt og lokker lige under havoverfladen.
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Magisk evne (2): Regeneration:
Hvis Kani skulle miste et ben eller en arm, gror der en ny ud igen. Dette er dog en proces, der kan tage op til en uge, alt efter om det er et helt ben eller to fingre, der skal vokse tilbage. Hun kan ikke genskabe vigtige organer eller sit hoved. Det er egentlig ikke så meget en magisk evne, som det er en naturlig evne, der følger med hendes race (mange krabber, firben, osv. kan dette trick). Hun har ingen kontrol over evnen. Den er der bare.
Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne

Personlighed

Ligesom det meste af hendes skelet, så sidder Kanis følelser også udenpå. Hendes humør kan svinge helt ekstremt mellem forskellige stemninger på meget kort tid, hvilket får hende til at fremstå meget barnlig. Hun kan bryde ud i gråd det ene øjeblik, og derefter få grineflip det næste. Dette kan få hendes fjender til at undervurdere hende, men det er dumt; Kani er utrolig udspekuleret og overdriver sine naturlige tendenser til melodrama for at få sig selv til at fremstå dummere end hun faktisk er.

Hun er meget organiseret, næsten på kanten af noget tvangsagtigt, og hun bryder sig på ingen måde om slinger i valsen eller roderi (med mindre det er hende selv naturligvis).

Hun kan ind i mellem virke naiv og barnligt nysgerrig, men hendes grundlæggende tendenser er mørke, fulde af bitterhed og grådighed. Hun tænker udelukkende på sine egne behov før noget som helst andet. Hun er i stand til at elske, men den evne er dybt begravet i hende og vil være svær at hive frem.

Styrker

Råstyrke:
Grundet sin størrelse er Kani utrolig fysisk stærk. Hun er betydeligt stærkere i vandet end på land, da tyndgekraften modarbejder hende.

Nærkamp:
Kani kan ikke specielt mange tricks eller greb, men hun har mange og stærke lemmer, og hendes spyt hjælper hende til nemt at vinde en kamp.

Bevægelse:
På trods af sin størrelse kan Kani bevæge sig meget hurtigt og er generelt meget adræt. Hun er god til at gemme sig, ligge på lur, samt at snige sig ind på andre. Igen er hun bedre under vandet end på land.

Svagheder

Temprament:
Kani har et forfærdeligt temprament, som hun ofte ikke kan styre. Hun er i sine følelsers vold det meste af tiden, hvilket klart er hendes største svaghed, da hun derfor handler impulsivt og ikke altid får tænkt tingene igennem.

Våben:
Kani kan ikke finde ud af at bruge vågen. Fra naturens side er hun udstyret med sine egne våben og panser, så hun har aldrig haft brug for at lære at bruge dem. Det betyder, at hun er ekstra sårbar i nærkamp, hvis hendes modstander har et våben.

Magi:
Kani har intet værn mod magiske angreb udover hendes panser og skæl, der kan beskytte hende mod angreb af mere fysisk art. Hun kan dog intet stille op mod magisk angreb af en mere mental art.

Baggrundshistorie

Kani kender ikke sine forældre, og kender derfor heller ikke sin race, men hun går ud fra, at hun er beslægtet med havfolket på en eller anden måde.

Hun blev fundet som æg, drivende rundt der, hvor der var så dybt, at intet lys kunne trænge igennem vandmasserne. Hun blev fundet nær en undersøisk vulkan - et lille, lysende æg - af en dybhavsheks, der tog det lille æg med til sin grotte og udklækkede det. Det blev hurtigt klart, at Kani ikke var som andre havfolk, og da hendes adoptivmor allerede var udstødt, holdt hun derfor Kani væk fra de andre for at spare hende nysgerrige blikke og måske voldlige reaktioner.

Kani brugte derfor det meste af sit barneliv med sin adoptivmor. Kani havde ikke bruge for mad specielt ofte, men hun tog alligevel med sin mor på jagt og lærte, hvordan hun kunne bruge sit biolys til at lokke intetanende fisk til sig. Hendes adoptivmor lærte hende også, hvordan hun kunne forme levende former af lys. Kanis yndlings var en blæksprutte af lys, som hun legede med som barn, der hurtigt blev hendes bedste ven. Desværre blev det også denne lysende ven, der gjorde en ende på Kanis lykkelige barndom med sin adoptivmor.

En dag, hvor Kani legede med sin lysende ven tæt ved grotten, fik en næsehaj øje på lyset. Den gik til angreb, og Kani fik sit karakteristiske ar i ansigtet. Kanis adoptivmor forsøgte at beskytte hende, men blev dræbt af hajen. Kani blev så rasende, at hun trodsede sin frygt og greb hajen med sine stærke klosakse og holdt den fast, mens hun spyttede æstende giftigt slim ud over den. Hajen døde kort tid efter i stor smerte, mens det klistrende slim langsomt åd sig igennem dens skind.

Nu helt alene rejste Kani væk. Hun vidste ikke, hvor hun skulle hen, men hun kunne ikke holde ud at blive i grotten, hvor hun havde boet med sin mor. Hun måtte væk.

Hendes rejser tog hende overalt i havet. Hun kunne ikke svømme så godt, så hun gik for det meste langs havbunden uden rigtigt at se, hvor hun gik. En dag var hun vandret ind under et skib, der flød højt over hende, og hun nåede ikke at springe til side, da de lagde anker. Det tunge anker ramte hende i hovedet og slog hende ud, og hun steg langsomt op til havoverfladen. Sømændene på skibet havde aldrig set noget lignende, og de fik fisket hende op i deres net. Kani var stadig ganske lille dengang. Sømændene var i gang med at skændes om de skulle spise hende eller forsøge at sælge hende inde på land, da Kani vågnede med et sæt. I løbet af meget kort tid, opdagede Kani to nye ting om sig selv; hun kunne trække vejret på land, og hendes slim ætsede ikke på land. Det gjorde til gengæld noget andet. I sin forskrækkelse havde Kani spyttet et stor mængde på kaptajnen, som havde stået tættest på hende. Da han i raseri og befippelse tabte den lanterne, han holdt, og gløderne fra den sprang op på hans tøj. De antændte straks slimet på hans tøj, og et sekund senere var han omsluttet af buldrende flammer. På land var Kanis slim åbenbart ekstremt let antændeligt, og det brændte hurtigt og stærkt. Kort tid efter stod hele skibet i flammer, og det meste af besætningen døde. Det var i samme situation, at Kani fik smag for menneskekød. Skibet, der gik ned, var blandt andet lastet med ædelsten fra bjergene i nord, og Kani blev så betaget af dem, at hun besluttede sig for at tage så mange med, som hun kunne bære. De glitrende sten mindede hende om hendes mors glitrende biolys.

Kani brugte de næste mange år på at vandre. Om dagen vandrede hun under vandet, men om natten kom hun op til overfladen og vandrede langs kysterne.

Senere slog hun sig ned i havet ud for Rubiniens kyster, hvor hun stadig holder til. Hendes samling af sten var blevet større, og hun fandt en stor, undersøisk grotte med et stort kammer dybt inde, hvor hun kunne gemme sin skat. Efterhånden begyndte hun at tage hjemløse havfolk af alle slags til sig. De fik lov til at bo i hendes beskyttende grotte, og til gengæld skulle de finde skatte til hende.

Kani selv blev for det mest i og omkring sin grotte, der lå på bunden af en dyb ravine. Lysende tegninger og mønstre på klippevæggene på vej ned til grottens mund advarede fremmede om at komme for tæt på. Kun to gange om året kom Kani op til overfladen for at finde mad. Hun brugte sit biolys til at lokke mennesker i vandet, blot for at trække dem ned til sin grotte og fortære dem.

Sådan har Kani levet i mange år, og hun har efterhånden fået samlet sig en stor flok af udskud af alle slags omkring sig, og hun burde være tilfreds. Men hun er ved at blive rastløs. Hun er nysgerrig omkring sit ophav, og der ville ikke skulle meget til for, at hun bevæger sig ud på endnu en rejse...



Familie: Biologiske forældre: Ukendte
Adoptivmor: Aijin, dybhavskvinde
Anden familie: Ukendt. Kani ser ikke sin flok af udskud som familie.

Andet

Kani kan ikke skelne mellem køn, så hun tiltaler alle som "den", indtil de retter hende. Derudover omtaler hun for det meste sig selv i tredjeperson uden nogen speciel grund, men nok for at virke dummere, end hun egentlig er. Hun foretrækker at blive undervurderet.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Fantastisk
Smidighed: Over middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Middel