Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Skadi Jóarr Langseer
Kaldet: Langseer, Skadi, galning, drømmeren, særlingen, den blodige, edsbryderen
Køn: Mand
Alder: 32
Fødselsdag: 14. August
Tilhørsforhold: Kaotisk Neutral
Tro: Han tror på menneskets kunnen, ikke gudernes indblanden
Erhverv: Kriger, lejesoldat, dusørjæger
Civilstatus: Enlig
Seksualitet: Kompliceret
Nuværende levested: Omrejsende - Hvorend han kan finde arbejde
Race: Nordfolk

Udseende

Højde: 171 cm
Vægt: 60 kg
Nu (efter kønskiftet):
Skadi, som han er nu, har stadig samme højde som før, hvilket gør ham til en lidt lavere person, nu hvor han jo er af nordlig herkomst. Men hvor han før havde været ret adræt og mere spinkel, har han fået sig let større muskler i sin nuværende stand. Han er langt fra bygget som de fleste nordmænd, men det er tydeligt at han ikke bare ligger og dovner den af på hans kropsbygning. Han har stadig ikke et eneste ar på hverken krop eller ansigt og de tattoveringer han havde før han mødte den drilske alf, er væk. I stedet bruger han meget sofistikeret krigsmaling, en kunst han har lært selv efter at han har fokuseret på andet end blot at drikke og slås.
Hans hår har lidt samme facon, klippet kort i siderne og langt på toppen. Nogle gange binder han det lange hår op i en hestehale eller i mindre fletninger. Hans ansigt er nu prydet af et godt langt skæg, igen kortere i siderne og længere ved hagen. Det har taget ham nogle år at få det til at se ordentligt ud, da han ikke har været vant til at skulle finde rundt i sådan noget. Håret har samme brunlige farve.
Stadig går han klædt i nordiske klæder med store hårde støvler og mere stramtsiddende hoser, men han er ikke lige så tilbøjelig til at gå i læderrustning længere, et resultat af, hvor varmt det var for ham da han tilbragte nogle år i Syden.

Før kønskiftet:
Skadi var ikke særlig stor af sig. I forhold til nordiske standarder var hun faktisk meget lille. Hendes højde var rimelig normal, men hun var mest bygget atletisk og let spinkelt hvorimod mange af hendes kvindelige venner har en del mere muskelmasse end hun havde. Hendes øjne var en bleg brun nuance og hendes hår var også brunt. Hun havde en krigers hårklipning hvor at siderne var klippet helt korte og resten af håret hang normalt bare løst.
Ovveraskende nok har Skadi intet arvæv på kroppen overhovedet, da hun er født med evnen til at regenerere og derfor healer alle sår relativt hurtigt uden at der er noget ar bagefter. Tøjmæssigt gik hun kun praktisk klædt. Det vil sige skjorter der sidder rimelig godt til, det samne med bukserne. Hun gik i kraftige læderstøvler og havde næsten altid en rustning i stærkt læder ud over tøjet.
Derudover havde hun nogle forskellige nordiske tattoveringer her og der, som har været ret problematiske at få lavet fordi hun healer så hurtigt. Mange af dem var af samme grund ikke særlig store.

Magi

Magisk evne (1): Regenerering: Skadi's første medfødte magiske evne til at heale er en ret heftig én. Hun kan heale både små og store sår, brandskader og brækkede knogler. Knogler tager flere minutter, men sår tager blot sekunder og det efterlader ingen ar. Til gengæld tærer det hårdt på hende, og bliver hun skadet nok har hun en tendens til at miste bevidstheden af ren og skær udmattelse.
Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne

Magisk evne (2): Seer: Denne evne udviklede Skadi cirka i 13 års alderen. Med evnen kan hun se frem i tiden. Det er altid i meget få detaljer og meget usikre billeder hun får, og for det meste dukker de op i søvnen, oftest som mareridt. Dog hænder det også, at hvis en fremtid virker meget mørk, at hun bed berøring ved det, der kanaliserer denne fremtid vil få syner. Når hendes syner dukker op, bliver hendes øjne mælkehvide, også i søvnen, hvor hun automatisk åbner dem.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Personlighed

Mere ilter og stædig nordmand skal man lede længe efter. Skadi er en bitter mand der har set og oplevet meget, og med de seneste par år taget i betragtning, kan man godt efterhånden tillade sig at kalde ham lidt af en gnavenpot.
Han er meget menneskelig og meget jordnær. Der skal ikke meget til for at gøre ham tilfreds, om det så er en god øl eller en god fortælling, men han er typen der sjældent rigtig smiler til folk. Der skal meget til for at få hans tillid, faktisk er han typen der er nødt til at se folk rigtig meget an før han kan finde på at lægge liv i deres hænder. Han har det bedst for sig selv og vil helst ikke komme for tæt på folk, da han ofte er bange for hvordan de vil reagere på de forskellige sider hun sjældent viser af sig selv. Han er også bange for at han senere vil blive afvist.
Én af disse er den bryske yderside, den person som alle og enhver kender, krigeren. Han taler brummende højt og ler af folk der snubler, kalder en skovl for en skovl og pakker ikke nogle af sine ord ind. Han er meget direkte og meget "lige på og hårdt" typen.
Hvis man piller det lag væk kan han faktisk godt vise sig som en rigtig god ven. Han har svært ved at lytte, men er der altid til at give et klap på skulderen til folk der har været noget igennem. Han tænker stadig med hjertet og ikke med hovedet, men i det mindste er der kommet overraskende mere ro på ham i løbet af de sidste par år.
Han ville som yngre rigtig gerne have anerkendelse for de ting han gjorde, men har valgt at lukke af og aldrig spørge efter det. Han hviler lidt mere i sig selv nu. Men stadig reagerer hun oftest enten gnavent eller forvirret ved påskønnelse, fordi han ikke helt ved hvordan han skal forholde sig til det. Som oftest tror han stadig at det er en kæmpeløgn som han får kylet i ansigtet, fordi de fleste prøver på at være høflige. Og det føler han ikke, at han har tid til.
Der skal overraskende nok en del til for at gøre ham rigtig vred. Han plejer at virke edderspændt hvis folk siger noget forkert, men for det meste er det bare overfladisk frustration fra hans side, som folk naturligvis misforstår, netop fordi han ikke pakker sine ord ind. Men der skal en del til, for at gøre hans indre vredt. Han er bange for sin egen vrede, da han godt ved, hvad han er i stand til når han er rasende nok.

Styrker:
Kamptrænet
Stædig
Modig
Kunstnerisk

Svagheder:
Sin indre tørst efter konflikt
Stædig
Dumdristig
Alt for direkte
Rædselsslagen for sin egen magi
Svært ved at binde sig
Bange for at blive afvist

Kan lide:
At slås
Øl og mjød
Kroer
Stilheden ved et lejrbål
At være alene

Kan ikke lide:
Sin indre tørst efter konflikt
At være alene
For meget stilhed
Når folk bliver for nærgående for hurtigt

Baggrundshistorie

Barndommen:
Skadi er født og vokset op i en mindre landsby langt nordpå. Hun var den mellemste i en søskendeflok på fire, hvor at én var ældre end hende, mens de andre to var yngre og hun var også den eneste i familien der blev født med magiske evner. Resten af familien var blot store, stærke krigere og hun var den eneste pige i søskendeflokken, der ofte var efter hende for at være svagere.
Faktisk var tonen og måden at leve på i denne landsby så hård, at faderen faktisk overvejede at kaste hende for ulvene som spæd, fordi hun også da var lille. Var det ikke for sin mors faste tone og stædige holdning om, at hun kunne overleve, så var hun måske blevet spist.
Allerede i en meget, meget ung alder, viste Skadi tegn på sin magiske kunnen, da hendes sår lukkede sig hurtigere end normalt muligt, men i stedet for at se dette som en god ting, var hendes far ikke glad for det. Hun var ikke normal. Hun var en særling i hans øjne, derved præcist det samme i hendes brødres øjne.
Hun voksede op med denne ubegrundede foragt og blev hurtigt meget bitter over det, samtidig med at stædigheden bare voksede i hende. Stædigheden og kampgejsten. Iveren efter at få den anerkendelse som hun sådan havde behov for. Men hun fik den sjældent, og når den kom var det altid fra hendes mor. Som 13 årig blev det kun værre da hun begyndte at få mærkelige mareridt og mange af dem viste sig at gå i opfyldelse. I starten troede hendes familie ikke på hende og kaldte hende galning. Faktisk blev det gjort opmærksomt på for hele landsbyen, og efter det, levede Skadi et ret usikkert liv. Hun var konstant nervøs for, at de ville sende hende i eksil eller dømme hende for hekseri eller noget andet der vare tåbeligt, så hun valgte at fokusere på at være en kriger. Intet andet. Bare en kriger. Hun kæmpede rigtig hårdt for at blive en del af landsbyens elite og var som sådan egentlig også værdig af samme titel som dem, men de lukkede hende aldrig rigtig ind i folden. Mange gange måtte hun tage med på soldaternes krigssti. Ja, faktisk måtte hun liste sig med for at være en del af nogle af de rivaliserende stridigheder der var med andre landsbyer.
Først i en alder af 17 formåede hun at få den anerkendelse hun sådan havde ventet på.
Det var en blodig morgen. De var egentlig ude for at bekæmpe en rivaliserende landsby, men mens resten af den mobiliserede hær fra hendes landsby sov, blev de overfaldet af den anden hær. Hvad der kunne have været endt i katastrofe, blev reddet, da Skadi egenhændigt bekæmpede op til flere af fjenderne og skar dem ned for fode. Hun var rasende over at de ville gøre en sådan niddings handling. Selvfølgelig kom hun ikke selv uskadt ud af sine egne handlinger, og hvis hun ikke havde haft evnen til at heale så hurtigt, ville hun med al sikkerhed have været død. Men det var hendes initiativ til at holde dem stangen mens resten af hendes "venner" vågnede op til dåd, der reddede de andre. Hun blev herefter taget ind i folden og hædret for sit mod. Inderst inde var Skadi dog stadig vred over at det havde taget dem så længe, men hun lod som ingenting. Hun brugte lang tid på at lade som om.
Faktisk var det først efter at Jarl Baldr havde bragt alle nordens klaner sammen i en alliance og fik reddet Dragorn, at Skadi gjorde noget oprigtigt og ærligt. Efter deres sejr var der blevet holdt en turnering for krigerne, for at se hvem der besad mest styrke. Skadi's storebror, Thorbir, var med i den turnering og al den bitterhed Skadi havde i sit indre, blev lukket ud, da hun også selv valgte at blive en del af denne turnering. Hun endte i en tvekamp med ham. Hendes egen broder.
Selvom hun var en del af krigereliten, havde Thorbir kun foragt for hende endnu, og han spyede det ud, samtidig med at han fortalte hvordan han ville vinde over hende og gøre hende til hån for hele landsbyen. En vrede skyllede ind over Skadi, en vrede hidtil ukendt og hun sloges så hårdt med sin bror, at hun til sidst huggede ham ned ved at ramme ham direkte i struben med sin økse.
Eftersom at det var en turnering der ikke var til døden, blev hun med det samme trukket ud og diskvalificeret. Men hun var ligeglad. Da hun kastede sit våben fra sig i raseri og tog hjem var det blot flere ord af foragt samt en hård lussing fra sin fader. Dette var dråben: Skadi samlede alle sine ting og tog væk fra dem. Væk fra sin familie og alt det, hun kendte.
Hun begyndte et liv som lejesoldat, bitter og vred. Hvem ved om nogen kan bløde dette hårde hjerte op igen?

2017 – 2019: "Alfedrilerier, genforeninger & Det Kolde Nord"
Ikke meget lang tid efter Skadi forlod sit hjem i Norden og blev en lejesoldat og begyndte at rejse rundt, mødte hun en skæbnesvanger dag sin ven fra så mange, mange år tilbage. Den eneste ven hun havde haft som barn. Vennen, som hun troede havde forladt hende. Det tog lang tid for dem at genkende hinanden, men da hun vidste at det var Stian, var hun først bitter og vred. Men med forklaringen faldt de tilbage i deres gamle rytmer og nye oplysninger kom frem. Han havde ikke forladt hende bare fordi han kunne. De var flygtet fra hans fader. Hun kunne ikke bebrejde Stian.
Det tog dog ikke længe før Skadi fandt ny hyre andetsteds. Og under sine senere rejser, mødte hun en alf. En drillealf, så det ud til. Alfen gav hende en krystal og pludselig var alt anderledes. Kvinde blev til mand og for Skadi var det ikke blot midlertidigt. Han havde et nyt liv og i starten var forvirringen voldsom nok til, at han ikke var i stand til at blive ved det Centrale Krystalland. Først tog han hjem til Norden, uden at fortælle hvem han tidligere havde været. Han følte et pludseligt og forvirrende behov for at se sin familie. Hans fader var blevet gammel. Hans mor var mere streng end nogensinde før, men skønt ingen af hans forældre genkendte ham i hans nye krop, var der noget i hans moders øjne. Hun måtte vide det. Hans to yngre brødre fattede ikke mistanke, men de var vokset op og var blevet meget mere anstændige over de år der var gået. Skadi ville være blevet, men for hver dag der gik hvor han hjalp til, des mere begyndte hans moder at lægge brikkerne sammen. Og han kunne ikke lade hende opdage noget. Han ønskede det ikke. Han turde det ikke. Så han forlod hjemmet igen.

2019 – 2020 "Forandringer i det Varme Syd"
Han tog sydpå. Langt sydpå. I starten af året 2019 hørte han desuden rygterne om Kiles Orden og han priste sig lykkelig over at have undgået det værste. Religion var ikke noget, han satte sig særlig meget efter. Han troede ikke på guderne til at begynde med og dette havde taget overhånd ifølge de rygter han hørte. Så han valgte med vilje at forblive i Syden. Her blev der overraskende nok set en smule op til ham. Han var en mand nu og en stor én. Og folkene i syd fandt ham både interessant og bomstærk. De kunne lide ham. Han var ikke vant til det, men det fik ham til at finde langt mere ro end han havde haft i hele sit liv. Så meget, at han begyndte at lave noget andet end at drikke og slås hele tiden. Han fik et næsten fast arbejde som dusørjæger, hvor der krævedes en smule mere snilde for ham, samt måtte han se det nødvendigt at skulle lære at læse og skrive, men hurtigt blev han for nem at genkende. Så han brugte sit ry på at finde dusørerne i stedet. Dog fik han aldrig rigtigt nye venner. Han holdt altid en vis afstand. Han var stadig nervøs for hvordan en ny ven ville se ham hvis de vidste hvad han kunne. At han healede hurtigt og at han fik de mest mærkelige, profetiske drømme. Heldigvis for ham, var drømmende ikke lige så intense og de foregik heller ikke så ofte mens han fandt roen i varmen og sandet.

2020 – 2026: "En Profetisk Drøm"
I fire år forblev han i Syden, før han rejste tilbage mod Dianthos. Han havde så mange omveje dertil, at han først var tæt på byen hvor hans bedste barndomsven boede. Og da fik han sin første, alvorlige drøm. I drømmen var der dybe driver af sne. Forfrosne våben lå spredt over snedyngerne og en følelse af vrede emmede fra den kolde sne og fik den til at føles varm. Lyden af klinger mod skjolde tog til i styrke. Han vågnede op med en dommedagsfølelse dybt i brystet og han vidste, fra sin drøm, at noget fra hans fortid var på vej tilbage. Og Skadi havde kun ét svar på sådan en følelse. Kun i Dianthos kunne han finde sine svar.


Familie: Fader: Eirik Blod-Hånd
Moder: Gudrun
Storebror: Thorbir Stensøjle (Død)
Lillebror: Einhardt Vismand
Lillebror: Tarkvin To-tand

Andet

Skadi har været underlagt alfens kønsskifte magi. I modsætning til mange andre, har magien sat sig permanent fast og Skadi er nu en mand.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Over middel
Smidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Over middel
Chakra: Over middel