Log ind Opret bruger


Antal posts: 72
Oprettet: 18.11.2016
Status: Aktiv
Grupperang: Spion af Lyset
Skaber: Grace

Posting-statistik: [Se karakterens posts] [Se karakterens emner]
Mest aktive forum: Medanien
Mest aktive emne: Når grænsen nås
Fulde navn: Julia Inness Ravenholt
Kaldet: Julia
Alder: 28 år
Fødselsdag: 3. Juli, 1990
Køn: Kvinde
Tilhørsforhold: Kaotisk God
Tro: Isari
Erhverv: Spion for lyset
Race: Menneske
Højde: 165 cm
Vægt: 58 kg
Hudfarve: lys
Hårfarve: Mellemblond - lysere om sommeren end om vinteren
Hårstil: glat med fald til lige omkring skuldrene. Gerne løsthængende hvis hun ikke har en bestem grund til at sætte det op.
Øjenfarve: Grå
Kropsbygning: Spinkel af bygning, men trænet til ikke at se skrøbelig ud. Formerne er også ganske fine.
Hverdagstøj: Helst er hun i en enkel bluse og bukser eller nederdel. Farverne holder hun i de brune og gyldne nuancer, som hun ved lader hende falde i et med mængden.
Hjemme er hun mere fornemt klædt i kjoler der fremviser stand og penge.
Ar, permanente skader, el.lign.: Ingen synlige påklædt, flere mindre ar ellers.
Særlige kendetegn: -
Magisk evne (1): Sandhedsseer:
Passiv: Hun kan altid høre om noget sagt er sandheden eller om det er en løgn. En lille klokke agtige kimen lyder for hendes indre øre ved løgne, men mere for hun ikke at vide. Hverken om det er en delvis løgn eller en fuld løgn - kun at det ikke er sandt.
Aktiv: Hun kan bevidst gå ind og påvirke hvordan hendes ord og tale vil blive opfattet af andre. Sandheden kan hun få til at lyde som en løgn, mens en løgn kan komme til at fremstå som den pureste sandhed.
Hun kan tvinge en person til at sige sandheden, men det er et spørgsmål om hendes viljestyrke mod personens og hvem der har den største udholdenhed. Det er også meget drænende for hende at få et svar frem på den måde.
Dygtighed til at kontrollere evne: 10
Magisk evne (2): Ild:
Passiv: Hun har en naturlig immunitet overfor ild. En evne hun kan udvide aktivt til også at gælde sin påklædning men ikke mere end det.
Aktiv: Hun kan skabe ild. Fra ildkugler til at kaste med til at antænde brænde eller tænde et lys. Hun kan dirigere ild i bevægelse, fx en ildkugle kastet imod hende, og få den til at ændre bane, og holde mindre brande tilbage fra at brede sig med viljens kraft. Det sidste vil altid være langt det mest anstrengende og mest omkostningsfulde. At styrke en brand langt mindre det og falder hende langt mere naturligt.
Dygtighed til at kontrollere evne: 7
Talenter:
* Passe ind Julia har et talent for at kunne passe ind. Hun antager den rolle der forventes af hende i forhold til situationen og stedet hun er og bliver den rolle. Fra tjenestepige på en kro hun arbejder på til adelsfruen gift meden kriger af lyset. Hun ved hvordan hendes påklædning, holdning og tale kan ændre folks opfattelse af hende og bruger det aktivt.
* Observere Hun er naturligt opmærksom på sine omgivelser og husker hvad der sker omkring hende. Evnen er skærpet af års træning og brug til et punkt hvor hun kan gå ind i et rum og med rimelig overbevisning sige som hun forlader det hvor alle var, hvad de havde på og deres reaktion på hendes tilsynekomst var. Det kræver lidt mere fokus fra hendes side at tingene i rummet med også.
* Hukommelse En skarp hukommelse kan redde ens liv har hun altid fået at vide. Af samme grund har hun trænet sin til at kunne gemme hvad hun ser, høre og oplever rimelig systematisk, men vigtigst af alt har hun trænet den i at kunne gemme dybt, hvor en mentalist skal vide hvad han eller hun leder efter for at finde frem til det. Overfladen er altid tilhørende den rolle hun er i.
* Fleksibelt sind Hun er stædig som få, men har med alderen lært at bøje af for at opnå et større mål. At vælge sine kampe og ikke sætte alt ind på en allerede tabt, men fokusere på det der stadig kan vindes.
* Broderi Hvor lidt hun end ønsker at stå ved det falder broderi hende nemt. Det giver hende noget at holde hænderne beskæftiget med mens hun lytter til dem omkring hende eller sortere igennem hvad hun lige har hørt.

Svagheder:
* Autoritetstro Det er dybt indgraveret i hende at adlyde autoriteter. Forældre, mand, overordnet og de ganske få der igennem tiden af andre grunde har vundet en plads af autoritet over hende har en magt til at få hende til at adlyde, hun har svært ved at bryde fri af.
* Rastløshed Ikke at kunne foretage sig noget, men bare være forventet at sidde uvirksom hen kan drive Julia ud af hendes gode skind og rundt i cirkler. Hun kan være tålmodig når hun ved det har et formål og afvente i timer, men så har hun altid noget med til at holde hænderne beskæftiget eller holder sig i let bevægelse rundt.
* Nysgerrighed Andres hemmeligheder og hvorfor de lyver og om hvad er noget af det mest fristende hun ved. Sandheden kan som regel findes, skønt den næsten aldrig er ønskelig at finde, når først fundet. Den fører også alt for ofte problemer med sig. Især hvis opdaget i at finde dem.
* Annabelle Hendes datter betyder alt for hende og er nok hendes største svaghed. Fra hun var et uspecifikt liv under Julias hjerte var trusler mod hende nok til at få Julia til at gå med til ting hun ellers stædigt ville have nægtet og er det stadig. Det er en svaghed Julia er sig fuldt bevidst om.
* Klodset Hvor elegant hun end forsøger at føre sig, har hun en tendens til at ramme et hjørne hist og snuble over intet her.

Interesser:
Udforske rygter og indsamle informationer, knække koder, møde nye væsner, danse, passe orangeriet, brodere, spille kort.

Drømme/ønsker:
Julia har ikke de store drømme for fremtiden. Mest et håb om at den engang vil være uden hendes mand og med større frihed til hende. Mest af alt drømmer hun nok om en god fremtid for hendes datter, der ikke er i skyggen af hendes mors handlinger, men en hun selv vælger. Det er hvad hun opdrager pigen imod til trods for familiens holdninger og hvad der er forventet.

Elsker:
Annabelle, sit arbejde, nyt, udfordringer, forår, spil, roser, et velgennemført bluf

Afskyr:
Tvang, Mørkets hærgen og angreb på alt hun har kært, Tanken om Mørket ved magten igen, magtesløshed, uvished, unødig vold

Frygter:
Sin mand, Mørkets planer, torden

Helhedsindtryk af personlighed:
* Blandt fremmede har Julia gerne antaget eller fået tildelt en rolle, hvor hendes egen personlighed kun skinner igennem i de små ting. Som adelsfrue pyntet op og vist frem er det ren overflade og meget lidt hjerne. Hun er hvad hendes mand ønsker at vise verden og holder sig hovedsageligt til det. Intetsigende og køn så ingen snakker for længe med hende. På opgave ude i landet hvor rollen oftest er faldet på serveringspige er der lidt mere hjerne, meget mere smil og vid og ikke så lidt mere gnist. Hun virker langt mere levende og langt mere tilpas. Hun observere mere end hun agere og foretrække at lade andre udføre de aktive handlinger i de fleste situationer. Det værste sted for hende at finde sig selv er centrum af begivenheder.
* Blandt familie er Julia vogtende over sine ord. Hun mistede tiltroen til dem efter gitermålet med Andrew - i hvert fald når det vedrøre hende selv. I forhold til Annabelle stoler hun stadig nok på dem til at efterlader pigen hos dem. Generelt siger hun dog ikke meget og hvad hun siger har en tydelig kant.
* Blandt fortrolige er hun mest sand til sig selv. Der er et stykke til at vinde hende over til et punkt hvor hun helt slappe af med en, men når hun gør det er latteren ægte, humoren åbent der og smilene nemme at finde. Hun lytter stadig mere end hun taler, men det vogtende falder bort.
Generelt forsøger hun holde kontrollen over sig selv i alle situationer og hader at miste den. Det gør hende skarpere i ord og som hun bliver presset mindre diplomatisk og mere bidende, til et punkt hvor hun enten må tage havd kommer eller begynde et taktisk tilbagetog. At vælge sine kampe er en kunst hun stadig arbejder med at beherske.
Altid at vide om folk lyver eller taler sandt er også så meget enbelastning som en fordel, da langt de fleste lyver om stort og småt det meste af tiden og grundene bag er hvad virkelig betyder noget.
Barndom: Det var en tidlig juli morgen netop som solen stod op at Julia kom til verden med utilsløret utilfredshed over lige præcis det. En lille lyshåret størrelse som resten af familien og den sidste af rækken af børn. Hun var også lidt af en efternøler. Undfanget ved et uheld, men aldrig fortrudt sat i verden. Det var en lys tid og hun var et lyst barn der spredte glæde omkring sig.
Tiderne begyndte dog snart at skifte. Snart efter døde Lysets Konge og hans unge datter tog over efter ham. Et skift mange udnyttede til egen fordel som åbninger opstod og rådgivere skiftede. Kronens magt virkede også fjern for folk boede langt fra hovedstaden og blandt disse så flere muligheder for at erobre sig magt hvor de var.
En god grund til at styrke Lysets hær og det var hvad familien gjorde. Julias to ældre brødre fulgte i deres fars fodspor ind blandt lysets krigere. Først som væbnere og siden som krigere selv. Hendes søster fulgte adelens standard for piger med uddannelse til styring af et gods og til støtte af hendes kommende mand. Det var også den vej der var forventet af Julia med tiden, men som en del yngre end de andre, rejste de som hun så småt skiftede barnepigen ud med huslærere og begyndte at lære de basale ting.
Det var også da hendes slægtskab med hendes mor rigtig trådte frem. Hun var stort set aldrig hvor hun skulle være, men altid hvor hun ikke burde. Ingen krog lå uudforsket hen og hemmeligheder var til at holde skjult. Et træk hendes mor havde gjort til sin levevej, men som hendes far havde håbet var gået børnene forbi. Det havde det da også - til Julia kom til.

Ungdom: Opdaget en gang for meget på afveje i stedet for til timer og hendes mor, hjemmebundet på grund af en varig skade, overtog en del af undervisningen. På overfladen helt efter hvad en ung adelsfrøken kunne forventes at kunne, men under den alt andet end det. Timerne gik med træning i spionernes verden og kunnen, hvordan man bevægede sig uset på forskellige måder - åbenlyst som i skyggerne, hvordan man brød en kode eller skabte en, hvordan man kunne sende beskeder uden nogen opdagede det eller opfangede dem og vigtigst af alt hvordan man løj uden at blive taget i det.
Noget hendes magi hjalp hende med at gøre med sikkerhed, men alligevel lærte hun sig tegnene. Man vidste aldrig hvornår det kunne være nyttigt - om ikke andet så for at kunne give det som grund. Hendes magi var i det hele taget noget hendes mor havde bragt ind i familien også, så den hjalp hende ikke det store der.
Julia viste sig som et naturligt talent for hendes mors skyggeverden og sled hårdere i de timer end nogen andre af dem hun havde - om ikke andet til hun fandt nytte i de trivielle ting. Som at kunne brodere uden at nogen troede hun kunne lytte samtidig eller bruge dansenes bevægelser i andre sammenhænge.
I samme periode overtog Mørket magten over landet og alle holdt vejret, som ikke kæmpede imod dem i det skjulte. For familien var det en balancegang for ingen var i tvivl om deres ståsted eller havde nogensinde været det. Det betød også at de i flere år måtte spille det dobbeltspil hendes mor elskede og hendes far afskyede med hele sit væsen. De var hvad de skulle være for overlevelse og beskyttelse af deres bønder og borgere, men de opgav aldrig kampen eller stoppede med modstanden.
For Julia blev det også den modstand der gav hende mulighed for at komme i felten. Som giftemoden og uforlovet var hun det perfekte skalkeskjul til at besøge andre familier med begge typer af tilhørsforhold og udveksle nyt eller finde nyt at bringe videre.

Lys igen: Julia var 22 før Lyset var tilbage ved magten. Da havde hendes moder sendt hende ud på adskillige mindre opgaver på egen hånd og hun følte sig erfaren nok til at kunne melde sig til tjeneste for Lyset. De sidste år havde reduceret rækkerne markant, men stadig blev hun mødt med skepsis. Hun var ung, adelig og ikke oplært i tjenesten.
Som test blev hun sendt ud på et par mindre opgaver, før end hendes leder var tilfreds med niveauet hun udviste og sendte hende ud på en større og længerevarende opgave. I en landsby hvor Sydvejen delte sig mod Mørkets skov var flere af hans agenter forsvundet og han ville vide hvorfor og hvad nogen fandt vigtigt nok at beskytte til at gøre noget sådan. Hun skulle finde ud af svarene uden selv at komme af dage.
Julia tog imod udfordringen.

Landsbyen: Hun pakkede let, tog en karavane sydpå og stod af med en tydelig aura af at det her var så langt hun havde kunne komme. Tøjet var pænt, men brugt og trækkene sat til nok at skulle klare sig. Hun så sig undersøgende rundt, noterede sig hvad hun lige kunne se, før end hun stillede mod kroen og det mest sandsynlige sted en ung kvinde kunne finde et arbejde. Det kunne hun også. På prøve til en start, men snart fast, som hun havde vist hun kunne håndtere tilråb og gav råt for usødet tilbage.
Kroen viste sig at være det helt rigtige sted at være i landsbyen. Alle kom forbi her for mad, drikke, sjov eller forretninger. Ingen rejsende gjorde holdt i landsbyen uden at være inde forbi og det stod hende snart klart at langt flere gjorde det end hvad landsbyens placering mod syd kunne forklare. Det måtte være den anden vej væk derfra som spillede ind. Hun borede dog ikke i noget, stillede ingen spørgsmål eller virkede interesseret. De kunne vente til hun var del af landsbyen og ikke nyligt tilkommen.
Tre måneder efter sin ankomst kom hun dog alligevel i problemer.
Aftenen var ellers ikke noget ud over det sædvanlige. Langt de fleste til stede var faste gæster, som hun havde lærte ansigter om ikke navne på i den tid hun havde været der. Få havde hun kun set enkelte gange før, men dog før. To var helt nye og kom ind med al den arrogance to mænd i mørkt tøj, ringbrynje og synlig bevæbning kunne mønstre. De trak hendes smil skævt, hvilket var aftenens første fejl fra hendes side. Ikke at tage dem dødens seriøst var en brøde der fokuserede deres opmærksomhed på hende, som hun passerede dem forbi på vejen op i baren. En brøde de ikke kunne lade sig gå forbi og som hun vendte sig med krus til det bord hun var kommet fra var det til at finde sig fanget mellem baren og de to mænd.
Så tæt var de alligevel lidt intimiderende, selvom hun forsøgte ikke at vise det. I stedet hævede hun spørgende et øjenbryn. Det gik ned af bakke derfra til et punkt hvor hun fanget i den enes greb følte sig nødsaget til at forsøge at sig med kæreste-løgnen. Det var så der en rømmen fangede de tos opmærksomhed og fik dem alle tre til at se på manden der havde stillet sig op bag de to. Et blik på hver af de to mænd og et par enkelte ord og de havde ikke blot sluppet hende, men sat sig i hastig bevægelse væk fra hende og mod mandens forladte bord. Mandens arm havde da lagt sig om hendes ryg - en markering til alle i rummet der var til at forstå, og blev der til de to unge mænd havde sat sig. Først da gav han slip med et dæmpet "Mit bord efter din vagt." Det var en ordre udtryk som et ønske. Den første af mange hun kom til at få fra den kant.
Hendes vagt sluttede før end forventet, som kroejeren sendte hende til mandens bord med to krus øl så snart de to unge mænd havde forladt det. En handling der fortalte hende en del allerede før end hun lærte manden, Jeff, bedre at kende. Det blev begyndelsen til et bekendtskab der udviklede sig til en del mere end det. Fire uger senere var hun mere eller mindre flyttet ind hos ham og der blev hun. Det viste sig også at være det bedste og farligste sted for hende at være. Jeff var den ledende kræft for Mørket i landsbyen og den hvis ord blev adlydt.
Et år senere kom bud til hende om at bryde op og rejse hjem, hvilket hun ignorerede til Jeff blev kaldt væk seks måneder senere igen. Det var for hende det bedste tidspunkt at forsvinde, så det gjorde hun uden at efterlade et ord.

Ny start: Det føltes uvirkeligt at vende tilbage til familien og det liv de førte i Dianthos. Det var en helt anden verden end den Julia havde været del af i næsten to år og hun var ikke sikker på om hun helt passede ind i den længere. Hun afrapporterede dog og tog reprimanden for ikke at følge ordre uden at vise dette. Sværere var det at skulle ansigt til ansigt med forældrene igen, især fordi hun måtte fortælle at hun ikke ligefrem var nogen ærbar adelsfrøken. Faktisk var hun alt andet end det. Hun var gravid.
En besked forældrene langt fra tog pænt og Julia fandt sig hurtigt frataget et hvert valg i alt der derefter fulgte. Indvendigt rasede hun og overfor forældrene havde hun taget op til flere diskussioner om det, men de stod fast ved deres beslutning. Hun skulle bortgiftes og det helst før hun begyndte at vise omstændighederne. En barndomsbekendt til en af hendes brødre og sønnen af nogle af forældrenes ældste venner viste sig interesseret og de to familier fik hurtigt og diskret de to unge gift på Ravenholt godset.
For Julia blev det endnu en omvæltning hun var alt andet end parat til og som hun ikke havde den mindste lyst til. Hun var dog fanget på godset af forventninger, pligter og en voksende mave til en start og senere hen af ansvaret for den lille pige der kom til verden. En lille pige hun ville gøre alt for at beskytte mod hvad hun vidste fandtes udenfor godset tygge murer.
Indenfor murene viste hendes mand dog også andre sider af sin personlighed frem og de var langt fra alle positive. Han fandt det svært at tolerere en mørkhåret datter i en lyshåret familie. Især da denne var et bevis på Julias letsind, mens hun havde været på opgave. Noget han havde sagt han kunne acceptere, men som han i realiteten blev ved med at bruge imod hende. Han så i det hele taget heller ingen grund til hun fortsatte som spion og gav sin utilfredshed mærkbart til kende med dette, hver gang hun havde haft en opgave. Hun holdt dog ikke op med at tage på dem, men efterlod når det var muligt Annabelle hos hendes egne forældre i Dianthos frem for på Ravenholt.
Familie: Far: James Inness, 64 år, Lysets ridder
Mor: Maryann Inness, 59 år
Bror: Hector Inness, 40 år, Lysets ridder
Bror: Angus Inness, 37 år, Lysets kriger
Søster: Carolina Hopefield, 35 år, Baronesse gennem ægteskab. Mand og tre børn.
Datter: Annabelle Inness Ravenholt, 3 år, 3. marts 2015
Mand: Andrew Ravenholt, 38 år, Lyset kriger
Nuværende levested: Dianthos og Ravenholt
Fysisk styrke: 3
Våbenfærdigheder: 4
Smidighed: 6
Fysisk udholdenhed: 6
Taktik: 4
Intelligens: 7
Kreativitet: 8
Mental udholdenhed: 7
Chakra: 5
There is lie in believe but time reveals the truth