Prisma Ceiteach

Krystalisianer

Status: Arkiveret

Godkendt: 19.09.2015

Antal posts: 4

Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Umbrielle Valencia Emmelyn Saphlapiz Ceiteach
Kaldet: Prisma
Køn: Kvinde
Alder: 16
Fødselsdag: 11 August
Tilhørsforhold: Sand Neutral
Tro: Hun har ikke den videre tro på at følge en bestemt gud, men tror guder er noget mennesker har skabt for at føle sig trygge i nødens stund og have nogle at give skylden for det dårlige i verden.
Erhverv: Intet som sådan, da hun er et barn. Hjælper dog gerne sin mor med at samle oplysninger.
Nuværende levested: Medanien - Et sted i Medanien
Race: Dæmon

Udseende

Højde: 160 cm
Vægt: 42 kg
Hudfarve: Mørklødet
Hårfarve: Mørkeblålilla
Hårstil: Løst
Øjenfarve: Hvad der normalt er hvidt på andre væsner er på hendes sort, mens iris er grøn og pupillen næsten hvid. Har det med at minde om et par kæmpe insekt øjne.
Kropsbygning: Slank og med bløde former som en menneskekvindes.
Hverdagstøj: En simpel, cremefarvet, men støvet, kjole og et par godt nedslidt flade sko. En let og luftig kappe til at dække over vingerne, såvel som yde hendes ryg lidt mere beskyttelse.
Ar, permanente skader, el.lign.: Intet at benævne
Særlige kendetegn: Et par mørke, næsten sorte vinger lignende almindelige fjer men har dog en kantet skarphed til dem dog ikke nær så meget som hendes mors. Hendes øjne er en del større end normens. Da hun stadig er så ung har hun svært ved ikke helt at gemme sine dæmoniske træk. Når det står værst til får dele af hendes hud en sten-agtig kontur.

Magi

Magisk evne (1): Skyggemanipulation - Meget lidt vides om denne evne da den først lige er dukket op. Det lader dog til at Prisma kan få skygger til at bevæge sig og tætnes. Hvad der helt præcist sker med skyggerne, lader til at komme helt an på hvilket humør Prisma er i samt hendes følelser.
Dygtighed til at kontrollere evne: Lidt trænet

Magisk evne (2): Crystalgrowth - Denne medfødte, men underudviklede og knapt opdagede, evne dækker over meget mere end bare krystaller, men som navnet indikerer får den krystaller og des lige til at vokse. Da evnen endnu ikke er fuldt bevidst for hende eller hendes mor, er den meget ude af kontrol. Genstanden der vokser kan vokse meget få millimeter til op til en meter. Ved sidstnævnte vil hun dog bagefter være så udmattet at hun har brug for ro og hvile da det kræver meget energi fra hende. Med tiden forventes det at hun vil være i stand til at få mere end den lille håndfuld ædelstene og krystaller hun kan få til at vokse, til at vokse, som hun udvikler evnen gennem årene, ligeledes gælder for højden og bredden af krystallerne.
Dygtighed til at kontrollere evne: Ingen træning

Personlighed

Talenter: God til at huske info omkring steder og personer,
Svagheder: Hun er bange for torden, grundet sin alder er hun ikke den bedste til at holde sine dæmoniske træk skjult, ej heller kan hun endnu flyve selvom hun arbejder på det. Kan kun gebrokkent dæmonisk ( Bliver oplært af sin mor i det, så godt Zidiac nu kan det. ) Hader orme og lignene småkravl
Interesser: Studere nattehimmelen og stjernernes bevægelser, forsøge at finde sine evner samt lære at kontrollere sine dæmoniske træk og vinger ( som i at lære at flyve og virke mere menneskelig at se på ) Lære dæmonisk - selvom det er svært for hende, andre racer.
Drømme/ønsker: At kunne bevæge sig frit omkring i sin dæmoniske tåge-form uden at være sårbar.
Elsker: At kunne bevæge sig frit omkring, opdage nye steder og ting, nattehimmelen
Hader: Grøntsager og grød, at være inde i sin menneskekrop i længere tid
Helhedsindtryk af personlighed: Prisma er som mange andre børn, livlig og nysgerrig på livet, dog er hun opdraget nok af sin mor til ikke at fare alt for langt væk uden hendes tilladelse. Hun er nysgerrig på alt hun opdager der e r nyt og kan til tider virke yngre end hun er når hun kommer frem med de mest underlige spørgsmål uden måske helt at have nogen situationsfornemmelse. Hun er først lige begyndt at forsøge sig med at træde ud af sin mors skygge, prøve grænser af. Hun har en mindre forkærlighed for at se andre lide, ( holder dog ikke særligt meget af smertens skrig) men kan dog ikke lide at se hendes egen mor lide. Hun har stor respekt for sine forældre, på trods af at det kun er sjældent hun ser noget til sin far. Hun hører dog til tider fortællinger om ham som hun gemmer væk dybt inde som små mentale skatte. Hun er ligeledes begyndt at vise småsadistiske tendenser som hun er begyndt at udforske, noget hendes mor tilsyneladende ikke har det større imod.

Baggrundshistorie

Barndom: Prisma blev bragt til livet af Zidiac, lidt tid efter denne var blevet fanget og gjort til slave af Samson. De første par år bllev brugt til at stabilisere hendes dæmoniske masse, som egentligt blot hang ud i tårnet, skjult fra tjenestefolk og andet, da Zidiac selv fandt det værende en mulig distraktion at give hende en babykrop den kunne overtage. Først efter et par år fangede Zidiac et barn i forholdsvis samme alder som Prisma selv. Først virkede det lidt som en umulighed at komme ind i kroppen og overtage denne, så Zidiac måtte tage kontakt til Prismas far, da hun ikke selv ville være i stand til direkte at vise det. Det var tydeligt at hun havde håbet at det bare ville falde naturligt ind i den unge masse. En sen aften, mens banden havde forladt borgen kom faren forbi og hjalp, med en vis tålmodighed, Prisma hvordan man overtog en krop. Det lykkedes til sidst og efter en smule samtale med moren, forsvandt faren igen ud i mørket. De dæmoniske energier fra Prisma selv havde i den grad effekt på barnekroppen hvis øjne syntes at vokse og skifte komplet farve, mens vinger groede frem på ryggen. Det var for Prisma en ny og temmeligt ubehagelig smertensfølelse at mærke vingerne skyde frem gennem ryggen, og hun bad flere gange om ikke at måtte slippe ud, men Zidiac var ikke til a rokke nogen steder, så hun måtte affinde sig med det. Som tiden gik, forsvandt smerterne ind og blev i stedet en let dulm kløen der dukkede op engang imellem. Som Prisma naturligt begyndte at udvikle et sprog ved at lytte og efterligne sin mor, begyndte hun også at blive oplært i det dæmoniske sprog. Noget der ikke faldt helt i god jord ved barnet, der dog stadig adlød sin mor og holdt sig skjult, mens faren et par gange om året kunne finde på at komme forbi for at sikre sig hvordan det gik med udviklingen af Prisma og hjælpe hende med ting som Zidiac selv ikke kunne finde ud af. Den skæbnesvangre nat kom hvor Samson, en mand hun kun havde skimtet få gange fra toppen af tårnet, døde. Kaos var hurtigt spredt på området, men hun blev troligt, gemt i tårnet. Bange for at blive opdaget af den forkerte. Et par dage gik før Zidiac endelig kom op og hastigt pakkede ting sammen, før hun greb Prisma og i ly af nattemørket fløj over til norden, hvor hun indgik en aftale med lederen af en nordlig klan til at tage sig af Prisma. Det var ikke ligefrem det bedste sted for den lillahårede unge, som helst ville være sammen med sin mor, og slet ikke var vant til sådan en kulde. Ikke desto mindre lærte hun at sætte simple fælder op, bruge sine hænder og hjerne på en anden måde end hidtil. Dog var denne form for tilværelse kort. Som Mørket tog over hentede hendes mor hende igen, og sammen gik de ud på en meget lang rejse, tværs gennem Krystallandet, alt imens hendes mor forklarede hende hvad der var sket, hvor de var på vej hen. At hun, hvis hun var heldig, kunne få ly og beskyttelse under Samsons tag. Hun lærte også lidt om de forskellige kulturer de gik igennem, historien ved byer, forklaring om racer de passerede. Nysgerrigheden ville ingen ende tage for den lille pige som hidtil kun havde set hvide åbne og kolde sletter, og udsigten fra og i et tårn.
Da de kom til Rubinien og solgte deres ting de havde på slæb, gav Zidiac, Prisma noget der fik hende til at blive ældre. På trods af det kun var en smule. Hvor og hvordan hendes mor fik fat i væsken aner hun ikke, men hun ved dog at det for moren var vigtigt at hun voksede, blev hvertfald en smule ældre og mere selvstændig. At tanken bag det er at hun vil kunne forsvare sig selv lidt bedre, ved hun dog ikke.
Fortid frem til nu: ( Da hun stadig er barn har jeg bare udfyldt barndom )
Værste minde: Da hendes vinger begyndte at dukke frem på hendes menneskekrop.
Bedste minde: De mange kulturelle oplevelser, og læring hun har fået ind mens hun rejste med sin mor fra Norden til Syden.
Barndomshjem: Hos sin mor i tårnet på Samsons gamle borg.

Familie: Zidiac - Mor. Ukendt mandlig dæmon fra området omkring Mørkets borg/ Mørkets skov. Samt en søster

Andet

Hun er i stand til at trække sine vinger ind, men det er dog ikke helt veludviklet, så typisk går hun rundt med kappe over sig.
Teknisk set burde hun være knapt 11 år, men takket været eliksiren fra hendes mor, er hun istedet nu 16 årig af udseende.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Under middel
Smidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Under middel
Kreativitet: Over middel
Mental Udholdenhed: Over middel
Chakra: Over middel


~~~
 ''It is all in the small things,
that the biggest secrets are kept''

Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 0