Ildun Cass

Krystalisianer

Status: Inaktiv

Godkendt: 09.05.2011

Antal posts: 2

Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Ildun Cass
Kaldet: Flamme
Køn: Kvinde
Alder: 67
Fødselsdag: 4 maj
Tilhørsforhold: Kaotisk Ond
Tro: Alidriotisme
Erhverv:
Nuværende levested: Omrejsende -
Race: Alf

Udseende

Højde: 40 cm
Vægt: 3 kg
Ildun er en nyeligt udsprunget kvinde som først er begyndt at få de høje markeret kindben og fyldige læber. Hendes øre er tilbagetrukket og spidse som i trods mod hendes fader og moders spidse men mere liggende ører. Hendes øjne er nok det som springer frem overalt, hun ejer nogle blå-grønne øjne som altid er markeret med kul. Hendes ildrøde hår som er kraftigt og fyldt med slangekrøller er aldrig sat men hænger løst til hendes navle. Ildun ejer en meget smidig skikkelse som gør hun ikke er blevet for kantet i hendes kvindelighed, og hun elsker at rende nøgen rundt for at vise hendes nye små bryster.
http://i51.tinypic.com/33zchm0.jpg

Magi

Magisk evne (1): Usynlighed
Hun kan gemme sig til utrolighed i skoven, eller ved store træer. Hun lukker øjner og gemmer sig i sine grønne vinger, som så genspejler alt omkring hende. Men hvis folk pludselig skulle gå den vej hun sad, ville de nok gå ind i hende og 'opdage' hende igen.

Dette er Ilduns fortrukne magi, som hun bruger alt for tit og kender til fuldkommen. Hun har det dog med at blive opdaget af dyr for tit.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Magisk evne (2): Superstyrke
Hun kan for en kort periode, spænde utrolige muskler i sine overarme og ben, så hun kan bærer utrolig tunge ting, af hendes størrelse. For en normal person stadig svag.
Denne evne var sent dygtiggjort og fejler når hun bliver meget sur/ivgrig, eller værst af alt, ler.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Personlighed

Ildun er ligesom en flamme. Hun glemmer ALTID! Hun kan blive rigtig sur på en person, og dræbe har hun været tæt på alt for tit, men flammen dør hurtigt og næste dag er tavlen visket ren. Ildun har en forkærlighed for tryghed, og som verden er findes krystaller som den bedste tryghed i verden og derfor er dette Ilduns forkærlighed. Hun elsker det glitrende og smukke genstande som kan give hende hvad hun ønsker.
Ildun er en meget stædig person, når hun føler sig truet eller på anden måde, uretfærdiggjort, og dette kan varer i mange timer endda, indtil Ildun er tilfreds eller bare har glemt episoden. Ildun er også god til at finde 'hobbyer' spontant, og disse går hun hud og hår ind for, i den tid flammen brænder, hvor den til sidst bliver slukket og hun helt er ugidelig overfor emnet igen. Ildun mener kærlighed er til grin og kun er opfundet af døde digtere, at ild er farligt og æder hende og at dyr har en plan om at overtage jorden og de faktisk er tænkende individer, som hun mange gange har dybe samtaler med. Hun elsker derfor at spise dyr, så hun kan føle sig overlegen, selvom hendes krop mange gange ikke kan klarer det.

Stærke sider: Ildun har en stærk tro på hendes selv, og hvis hun sætter sig for det, skal hun nok lykkes. Ildun elsker små pile med diverse gifte på, ikke nødvendigvis dødelige, men hvis hun finder nye planter skal de da afprøves, og hun er god til at 'skyde' fra sin fløjte dem afsted, da hun hårnakket mener hun ramte plet på låret istedet for brystet. Ildun er god til at vide tidspunktet at fordufte på og hvornår en kamp er tabt. Idlun er god til at være immun når hun vil det, så hun hverken viser glæde eller sorg.

Svage sider: Ild æder alfer og væsner som bruger ild til madlavning lejer med døden. Og de væsner som mener at regler er nødvendige, mangler især den sunde fornuft. Når Ildun ser blod, bliver hun svimmel og kan noglegange besvime.

Baggrundshistorie

Ildun husker ikke meget af hendes barndom, da hun var fyr og flamme og korte billedere bliver husket for så at blive glemt igen. Hukommelse har aldrig været en af Ilduns gode punkter, heller ikke hvis hun skulle gøre pligter for hendes moder, eller overholde regler som andre sat hende. Hun simpelthen glemte dem, eller direkte skred at ville gøre imod dem.
Hendes hukommelse var dog også en god ting, da hendes moder fik hendes såkaldte deprationer og beskyldte Ildun for at være flammen som fortærrede hendes liv. Ildun var et meget livligt barn havde hendes moder engang fortalt i hendes 'gode' humør. I en tidlig alder var hun fløjet højere end noglesinde i håb om at nå månen den nat. Ildun var dog besvimet et stykke derop af og var styrtet mod jorden og brækkede begge hendes arme på vejen, hvor hendes moder fandt hende tæt på hjemmet. Utroligt nok havde Ildun halvt i en døs gået hjem ad efter faldet, og hendes første ord til moderen var 'jeg sulten'.

Ilduns første rigtige minde som altid har siddet fast, var da hun mødte hendes fader for første gang. Det var dog ikke tit hun kom til alfernes mødested, men hun var blevet befalet af møde op hos en bestemt og meget meget vigtigt mand, som hendes moder havde forklaret. Men som Ildun var og altid vil være, mødte hun mange timer for sent op. Mødet er stadig en del udvisket, men hun husker dog stadig slaget da han bankede hende og hvor hjælpeløs hun var. Dette var første gang Ildun havde følt frygt. Da hun senere havde fået forklaret af hendes moder, at dette var hendes fader, var den tryghed som hendes moder engang havde været for hende, forsvundet og nu hadede hun både sin moder og fader.

Selvfølgelig gik dette hurtigt over, og Ildun havde flere møder med hendes fader, som var den eneste som havde fået hende til at komme til tiden noglesinde. Men det var første og sidste gang han havde lagt hånd på hende, og hendes evner kom hurtig til nytte da hun flygtede, da han ville reformere hende til bedre velvilje.

Middagen med hele familien var et stort cirkus, jeg mener, brødrene var både mistroiske og stadig fristet af den forbudte frugt. Hendes søskende puffede og slog hende hvert øjeblik de kunne finde tid til det, kaldte hende øjenavne især navnet 'Flamme' blev brugt.
Dog endte en periode i hendes liv til denne middag, som hun selv mener var den rigtige beslutning. Efter at have hævet stemmen, og hendes egen fader - en ildtop ham selv, ville have givet hende en omgang prygl, forlod hun lokalet. Dette var sidste gang hun så til hendes faders familie, og hun havde hørt fra daglig tale at han ikke vedkender hende som hans bastard mere.

Ikke lagt tid efter dette, da Ildun var begyndt at se mere efter drengene i mødestederne tættere på hende, var det hendes moder aldrig vågnede igen. Hun var gået i seng som alle andre dage, beklaget sig over hendes stive led, og nu ville hendes hjerte ikke starte igen. Ildun opdagede først dette da hun var på vej hjem til aftensmad. Dette måtte have været første gang Ildun har grædt, hun græd i 3 hele dage uden at flytte på sig eller tænke logisk. Da gråden endelig havde lagt sig var endnu en ny phase startet for Ildun og hun begravede hendes moder i jorden under deres hjemtræ. Nu bor Ildun alene derhjemme, og har sjældent mad eller andre personlige ting i hendes hjem. Hun lever det meste på farten, men alligevel er hendes mest personlige sted hjemmet. Nu lever hun af hånden til maven.

Barndomshjem: Ildun er opvokset oppe i 'Fræs' træet som hun nu kaldte det. Det fandtes i udkantet af skoven og sjældent var der besøg af alfer, men mennesker kunne tit ses fra toppen af træet.

Familie: Ildun kommer fra en faktisk meget stor og magtfuld alfe-familie, selvom hun ikke ved meget om dem. Hun var et afkom fra hendes faders udkejelser med en ung alfepige en spontan tur i skoven. Faderen ville have intet at gører med hende, og hendes halvsøskende hader hendes for hendes skønhed. Nu da hun ikke ejer familiens buede ører. Hendes moder opvoksede Ildun som alenebarn og man kunne kalde hende forkælet, ikke at hun fik hvad hun pegede på, men hun var beskyttet og elsket over alt i verden, som så også ødelagde hendes liv nået så grusomt da hendes moder døde.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Middel
Smidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Middel

Ildun Cass: - Alf-
Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 3