Hobbit 11.04.2016 16:32
Angelica var ikke sortseer. Tvært imod, hun så altid en udvej, en fordel og en løsning på sin vej ligemeget hvad hun foretog sig. Lige nu var hun da også ved at forsøge at finde en af disse tre ting, mens hun sad og lod blikket glide hen over gøglerne, danserne og præsterne der vimsede om på tribynen og omgivelserne dertil. Der var ikke lige så meget gang i hovedstaden længere, som før pesten havde ramt dem. Angel selv måtte da også hurtigt se sig ramt af den noget så belastende sygdom, selvom taget i hende langt fra var stærkt endnu. Hun havde feber og svag hosten, intet mod hvad hun havde set i de små gader. Men det var alt sammen sortsnak! Ikke noget hun skulle bryde sin tanker om nu. Nu var det løsningens time, hvor lang tid det end måtte tage.Dronnings lovliggørelse af dæmonblod havde skabt stort begejstring og tændt op for lykken i byen igen. En fordel og gjorde også hovedstaden mere komfortabel at befinde sig i! Men pladsen var trængt og Angel kunne ikke sidde i helbredelseshuset hele dagen og vente på en afvisning, fordi de ét var løbet før for dæmonblod for dragen eller to, at hun ikke var af vigtig nok status i byen til at komme først. Måske hun bare skulle skaffe noget selv, og hvis hun blev opdaget, søge om tilgivelse? Eller stikke af.
Angels øjne blev distraheret af en trio af dansende piger som vimsede rundt om hinanden, grinende og prisende for Isari og hendes helbredelse. Angel fnøs og smilede skævt, ja ja, Isari skal da have credit for den her. Klart. Langsomt rejste hun sig og begyndte at vandre lidt rundt med hænderne begravet i sine lommer.

Krystallandet
