Under vandet var alting stille, men lige så snart overfladen blev brudt var der fugle skrig, vinden i træerne og vandet der slog mod klipperne i dovne bevægelser.
Terra havde trukket sig op på et lille klippe fremspring, hvor hun slog dovent med halen og påvirkende vandets rytme.
Hun havde brugt hele dagen på at jage, men lysten havde ikke helt slået hende og da sulten ikke var umulig at ignorere endnu, valgte hun at udskyde det lidt længere.
De sidste par dage havde været mere end bare kedelige, af og til havde hun haft lyst til at grave sig ned i sandet og bare blive der. Desværre var der mere kedeligt end at svømme rundt og lave ting man ikke gad. Turen til Smaragdøen skulle havde fået hende på andre tanker, men det virkede som om at en kold og klam ligegyldighed havde lagt sig over hendes skel som olie.
officiel blogtråd, alle kan deltage
Krystallandet