[Dette her er to små historier omkring Mimi indenfra en virkeligheds side...]




Lige den nat havde Mimi ikke sovet derhjemme, da hun havde været over ved en veninde, som havde brug for opmuntring efter, at veninden og hendes fyr var gået fra hinanden på grund af et projekt de havde fået for i skole, hvilke også var derfor det havde endt med, at de havde sidde oppe det halve af natten selvom de ikke rigtig fik kigge på projektet. Da de havde haft mere travlt med, at snakke omkring drenge, make up og tøj - typisk 15 årige pige snak når det var værst.

Da Mimi vidste, at der alligevel ikke havde været nogle hjemme om aften på grund af Nikolai var taget over til en af hans venner, hvor hun på sin vis vidste at det ikke ville gå stille for sig. Det var også derfor hun heller ikke travlt med, at komme hjem om lørdagen og dog, så valgte hun lige kort, at vende hjemmet, hvor hun tydeligt kunne hører en der snokkede højt lydt. Men alligevel så valgte hun, at smutte ind på sit værelse for, at skifte over til hendes løbetøj og hun tog også sit dankort med, da hun vidste hvad Nikolai fortræk at spise om morgen efter en by tur. Det var også derfor hun havde stoppede et pizzaria efter hendes løbetur var over og hentede den pizza, som hun vidste at der var Nikolais yndlings samt noget cola.

Da Mimi kom op i lejligheden igen så satte hun maden på køkkenbordet inden, at hun gik hentil Nikolais dør og banket på inden, at hun åbnede den lidt "Så er der morgenmad ude i køkkenet og Niko, hvis du skal kunne følge med i aften så brød du nok stå op nu, da klokken er over 12 og hvis du har glemt det så kommer mor og Tom for er hjemme ved 17 tiden. Du ved at det betyde, at de er her mindst en time før og lejligheden ser ud, som jeg ikke ved hvad.. Du kender mor på det område." egentligt så lade Mimi ikke mærke til om Nikolai reagerede eller ej ligesom hun heller ikke så om han var alene inden på hans værelse. Inden, at hun gik fra hans dør så sagde "Bare lige så du er klar over det så overtager jeg badeværelset om lidt. Så du må heller lette dig hvis du skal der ud inden, at jeg tager det i brug" Hvorefter, at hun gik over på sit eget værelse for, at finde det tøj, som hun ville ha på om aften hvor de skulle ud og spise med deres mor og hendes nye kæreste, som var på et kort besøg. Mimi havde også aftalt med nogle veninder, at de skulle ud og feste igennem bagefter hvilke også var derfor tog noget tid inden, at Mimi fik fundet alt tøjet og smidt den bluse, som hun havde løbet i og dog, så beholdte hun resten af hendes løbetøj på. Hvorefter at hun forlod hendes værelse for, at komme over til badeværelset og hvis døren var låst så ville hun banke kort på inden, at hun ville vente til, at hun kunne komme derud.

Efter, at Mimi havde et stykke tid foran døren så blev hun så irretede, at hun valgte bare gå ud på badeværelset og hun tænke *Så må Nikolai bare lette sin bagdel derude fra for han ved, at jeg ikke gider, at vente i 1000 år på ham* Da hun var kommet ud på badeværelset så kunne hun godt hører, at vandet løb omme fra brusseren og hun valgte, at begynde på finde de crame samt andre små ting frem, som hun skulle når hun selv havde været i bad "Gider godt, at blive færdig Niko... Du ved godt, at jeg ikke har tråldmodighed til at vente på du bliver færdig, med at lege Queen" sagde hun roligt mens hun begyndte, at hænge den kjole, som hun skulle havde på til middagen, på bagsiden af døren.

Da der blev banket på døren ud til badeværelset sagde Matthew ikke så meget, det var mere et ”Mhm”, han viste jo ikke at det kunne være Mimi som stadig der ude, pigebarenet havde jo ikke været hjemme. Han kommenterede da heller ikke noget da det var sådan at døren blev åbnet. Dog kunne han ikke lade være med at smile da det var sådan at hun begyndte at snakke til ham. Han slukkede bare vandet og tog forhænget fra og smilede over til hende. ”Skal nok gøre mig færdig, hvis frøken gider give mig et håndklæde” sagde han bare med et stort og drenget smil over til hende.

Mimi havde godt hørt, at Nikolai ville tage noget morgenmad først inden at han ville bad og dog, så regnede hun med, at han havde ombestemt sig, da hun var kommet ud på badeværelset og havde hørt vandet løbe på grund af det ville ikke være første gang så at hun oplevet hendes kære bror ombestemme sig. Det var også derfor hun bare begyndt, at snakke sådan, som hun havde da hun var kommet der ud.

Dog, så da hun hørte en stemme der helt bestemt ikke var Nikolais så vendte hun sig om med et underene udtrykt i hendes ansigt og dog, så ændre det sig lyn hurtigt til overraskende, da hun opdage det ikke var hendes bror, som stod over ved badet. Hun blev så overraskede samt pinlig berørt, at hun simpelthen slet ikke vidste hvad hun skulle sige eller gøre og hun kunne heller ikke undgå, at der begyndte at brede sig en svag rødlige farve i hendes kinder. Det endte dog, med at hun tog fat i det håndklæde, som hun havde haft taget frem til sig selv og bare kastede det hen imod Matthew inden, at hun skyndte sig udad badeværelset. Da hun lige havde lukkede døren efter sig så ønskede hun virkeligt meget, at hun bare kunne forsvinde væk i et hul og aldrig komme frem igen på grund af det der var nok det mest pinlige hun noglesiden havde oplevet - eller retter sagt hun kunne ikke lige der komme i tanke omkring andre oplevelser der var lige så pinlige, som den hun lige havde oplevet.

Da der var gået et par sekunter så fik hun samlede sig lidt og ledte efter Nikolai. Men da hun fandt ham igang med, at spise det morgenmad, som hun havde taget med hjem så udbryd hun "Du kan godt give mig en lille advarelse næste gang du har nogle med hjem" Det lykkes hende, at holde hendes stemme i et noglelunde ens tonelege selvom enhver der kendte hende rigtig godt ville kunne hører på hende, at der var mere end bare det, som hun lige havde sagt. Hun var stadig så overraskede, pinlig berørt og ikke helt vidste hvad hun skulle gøre af sig selv - at hun bare gik lige efter at havde sagt det til Nikolai, som hun havde. Hun tænke hverken over hvordan Nikolai ville tage de ord til sig og dog, så på hendes vej over imod hendes værelse hørte hun døren gå ud til badeværelset, hvilke bare fik hende til, at skynde sig lidt hurtigere over på hendes værelse, hvor hun smækkede døren hårdt i inden, at hun stillede sig op ad døren lige så snart, som hun var kommet ind på det. Hun blev også enig med sig selv, at hun ikke ville forlade værelset så længe den dag, at den ven var der og hun tvivlede stræk på, at hun ville være istand til, at se Matthew i øjnene igen. Aldrig noglesiden før havde hun set en fyr nøgen før for øjeblikke siden.





Selvom det havde stået ned med regn hele dagen, så havde Mimi aldrig før været så lykkelig, som hun havde været de sidste tre måneder og det vidste hun, at der var på grund af Tom, som hun havde mødt i centeret en dag. Hun var sikker på, at hun havde fundet den fyr, som hun skulle være sammen med resten af livet, da der ikke fandtes nogle andre fyrer der var lige så dejlige, som Thomas McCarthy var efter hendes mening.

Skønt, der stadigvæk en måned til hun fyldte 15, så var hun fuldt ud over bevist, at han var den eneste ene for hende også selvom de ikke havde haft gjort andet end at kysse og dog, så havde Tom på det sidste spurgt indtil om de ikke skulle gå hele vejen, hvilke var noget, som Mimi ikke var sikker på, da hun aldrig før havde gået hele vejen med nogle. Men lige den dag om morgen havde hun besluttede sig for, at gå hele vejen med ham og det var også derfor hun gjorde lidt mere ud af sig end normalt den dag og alligevel så vidste hun godt, at hun først ville kunne se Tom når alle hendes timer i skolen var. Hun havde fået at vide, at han ville være alene hjemme den weekend, da hans forældre var taget på weekend ophold.

Det endte med, at hun valgte at pjække fra den sidste time og skyndte sig ned til tog, der kørte ind imod øen da det var derinde, som Tom boede sammen med hans forældre. Hun små løb fra stationen over til bygningen, som Tom boede i og da der ikke var nogle dørmand ved den, så smuttede hun bare ind. Da hun var nået op til døren indtil lejligheden, så håbet hun på, at Tom ville være hjemme. Men da der ikke blev svaret efter, at hun havde banke på den et par gange, så tog hun forsigtigt fat i håndtaget for, at se om der var låst eller ej. Men døren var ikke låst og hun åbne den stille, hvor hun mente at hun hørte hans stemme sammen en anden, som hun ikke kunne genkende – dog, så kunne hun ikke tyde hvad der blev sagt.

Hun kunne ikke lige få øje på nogle indeni stuen og det lød, som stemmerne kom fra Toms værelse, så var derover hun søgte på grund af hun kunne ikke rigtig vente med, at fortælle ham at hun var klar til, at gå hele vejen med deres forhold. Hun gik over til døren der førte indtil hans værelse så åbne hun den stor smilende helt uforberedt på det syn, som ville møde hende inden på værelset. "Heee..." starte hun ud med, at i hendes normale glade tone og dog, så forsvandt alt farve samt smile fra hendes ansigt.

Inden på værelset lå Tom sammen med en rød håret dulle og de havde intet tøj. Mimi stivende et par sekunder i døren og kunne næsten ikke tro, hvad hendes øjne så. Da det pludselig lød overraskende ”Mimi ?” så blev hun ravet tilbage til virkelighed og hun kiggede en enkle gang rigtig på Tom, som havde sagt hendes navn. Hun bemærke kort, at han så meget overraske ud over, at hun pludselig stod der i døren og da han gjorde tegn til, at ville rejse sig, så vendte hun sig på stedet for, at gå med hurtigt skidt over imod hoveddøren selvom hun hørte Tom kalde ”Mims… Mimi vent lige..” Det var nok en ting, som hun ikke havde i sinde, at gøre på grund af allerede kunne hun mærke, hvordan hendes hjerte begyndt lige så stille, at gå i stykker. Det sidste, som hun nåede at høre inden fra lejligheden var den rød håret ”Tommy, glem hende og kom tilbage…” det var nok nogle af de sidste ord, som Mimi havde brug for, at høre, da de fik hende til at smække hoveddøren hårdt i.

Da hun var kommet ud på gangen, så ventede hun ikke et eneste øjeblik ved døren fordi hun satte i løb over imod trapperne mens tårerne lige så stille begyndte, at trille nedad hendes kinder og alt hvad der stod i hendes tanker var, at hun ville så langt væk fra dette sted, som hun overhovedet kunne samt hun aldrig nogle siden før havde følte sig så ydmyge – ikke engang Malandra, der ellers var Mimis hade person nummer 1 havde fået Mimi til, at føle på den måde, som hun gjorde der mens hun søgte ud mod gaden, hvor hun bare forsætte med, at løbe lige indtil, at den ene hæl knækkede på hendes sko. Hun stoppe først der og lade mærke til, hvor hun havde løb hen – noget, som hun ikke havde tænk over, da hun havde nåede af Toms bygning.

Men hendes løb havde været i mod retning af hvad regnet faldt og det var derfor hun var blevet godt gennemblødt. Normalt så brød hun sig ikke omkring regnvejr, da det for det meste betød, at der var et tordenvejr ude i fremtiden og dog, så lige der var hun glad for det regne på grund af så var der ikke rigtig nogle, som lade mærke til, at der trille tåre nedad hendes kinder samt folk havde travlt med, at komme i ly for regnen.

Lige hvor lang tid hun havde løbet var ikke noget, som hun havde styr på og da, hælen var knækkede på den ene af hendes sko, så var det ikke rigtig til at gå i dem, hvilke var derfor hun valgte, at tage dem af inden, at hun lige så stille begyndte, at gå nedad gaden, som hun befandt sig på mens hun kiggede efter en metro station skilt. Da hun bare ville hjem og gemme sig væk fra hele verden på grund af hun synes ikke der var noget værd i den længere efter hun lige havde opdage hendes første kæreste sammen med en anden når hun ellers havde være klar til, at give ham det mest dyrebare, som hun ville eje – nemlig hendes mødom.

Bevist, så valgte Mimi at lade som hun ikke bemærke de blikke, som folk sendte hende i metroen og hun kæmpe under hele tog turen ud til Brooklyn med, at ikke bryde sammen. Det lykkes ret godt, hvis hun selv skulle sige det og alligevel så havde hun ikke kunne lade vær med, at snøfte en del gang ligesom hun også var nød til, at tørre nogle tåre væk fra hendes kinder, da de ikke ville blive tilbage ligesom alle de andre hun kunne mærke, der pressede sig på, at komme frem.

Under tog turen, så havde regnen stoppede med, at falde og faktisk så var den bare blevet værre end, da hun havde gå ned til metro stationen inden på øen. Det ændre dog, alligevel ikke på hendes skidt, da hun bare gik med langsomme skidt hjem af mens hun fik det værre med sig selv for hver et skidt hun og hun håbet lidt på, at hendes bror ville være hjemme på grund af hun vidste, at deres mor havde aften vagt på skadestuen, hvor hun arbejde.

Da hun trådte ind af hendes hoveddør derhjemme, så bemærke hun at Nikolais jakke var der og et kort øjeblik gled der en lille lettelse igennem hende. Dog, så forsvandt den lige så hurtigt igen på grund af hun lade mærke til, at Matthews jakke var der. Matthew var hendes brors bedste ven og guderne måtte vide, hvor mange gange de to fyrer, havde haft drillet hende igennem årerne – alligevel så var Matthew næsten, som en bror for hende alligevel også selvom hun et par måneder forinden havde overrasket ham ude i bade, hvor hun havde troede det var Nikolai, der var i bad.

Hun valgte, at beholde hendes trench coat på, da hun ikke havde lyst til, at høre på nogle af de kommentarer, som hun vidste at Matthew kunne finde på, at komme hvis han så den lille sorte kjole, som hun havde på om morgen mens hun havde været klar på, at gå hele vejen med Tom. Med faste skidt gik hun over imod hendes værelse selvom det førte hende gennem stuen, hvor Matthew sad og spille på playstationen. ” Se hv..” kom det i Matthews normale flabet tone og dog, så afbrød Mimi ham i snerrende tone ”Hold kæft!” Hun vidste godt inders inden, at det ikke var Matthews skyld og hun ikke brude snerre så hårdt af ham, som hun gjorde.

Lige så snart, som hun havde sagt de ord, så fortryd hun dem og hun endte med bare med, at små løbe over til hendes værelse, hvor hun smækkede døren hårdt i lige så snart, som hun var kommet ind på den anden side af den. Men den valgte, at gå op igen, hvilke bare fik Mimi til, at sparke hårdt til og denne gang forblev den lukkede. Mimi kastede sig bare hen på hendes seng, hvor alle de tårer hun havde holdt tilbage fik lov til, at få frit løb og alt den vrede hun havde haft mod sig selv var forsvundet med sparket mod døren.

Knap nok havde hun smidt sig på sengen før, at der blev banket på hendes dør, hvilke til hende, at råbe med gråd i stemmen ”SKID!” og hun brude vide bedre, da kort efter hun havde råbt, så blev døren åbnet. Men hun vendte sig ikke om for, at se hvem der havde trådt ind på værelset og satte sig på kanten af hendes seng, da hun vidste at det næsten kunne være Matthew på grund af der var ikke andre hjemme end ham og hende selv.

Der blev ikke sagt noget fra nogle af dem det første stykke tid og et sted, så håbe Mimi, at hvis hun blot blev ved med, at holde hendes opmærksomhed på ruden, hvor regnet bare piskede mod, så ville Matthew forlade hendes værelse igen – selvom hun godt inderst inden vidste, at der ville være lige store chancer for ligesom grise ville flyve. Efter et par minutter i stilhed, så lød Matthews rolige stemme ”Mimi..” og endnu en gang, så afbrød Mimi ham ”Jeg vil ikke snakke om det” dog, så denne gang var der intet vrede, at spore i hendes stemmelege – bare mere opgivelse og tristhed.

Hun mærke en hånd, der lige så stille blev ved det nederst af hendes ben og hvordan en tomlefinger lige, så rolige strøg begyndte, at glide i en form for trøst. ”Mimi, fortæl mig nu hvad der er ivejn” kom det i bedene tone fra Matthew og ved de ord, så vidste hun med det sammen, at han ikke ville give op før, at han havde fået at vide, hvad der havde gjort hende så ked af det. ”Du giver vel ikke op ?” kom det fra hende selvom hun allerede godt kendte svaret på det spørgsmål inden, at han havde svaret. ”you know me” kom det i lidt munter tone og det var næsten, som der gled suk igennem hendes krop.

Hvorefter, at hun valgte at sætte sig op i sengen og så hen på Matthew med hendes blod springet øjne, der tydeligt vise, at hun havde grædt og ikke bare lidt – men meget. Hun vidste ikke lige hvor meget hun skulle fortælle Matthew og især ikke, da hun havde på fornemmelsen, at han ikke ville være i noget særlig godt humør når han fik det at vide. ”Matt, du må love mig, at du ikke vil smutte lige så snart, som du har fået det hele af vide ellers så vil jeg ikke fortælle dig, hvad der er sket” starte hun ud med, at sige og der var to grunde til hun forlangte det før, at hun ville fortælle noget omkring hvad der var sket. Ene af de grunde var fordi hun kendte til Matthews problem med at være utilregnelig, når han bliver vred og den anden grund var, at hun ikke havde lyst til, at være alene når det kom til stykke.

Hun så på ham med de bedene øjne, som hun vidste, at han havde svært ved at modstå ”Mimi, fortæl nu bare hvad der er sket” kom det fra ham i en letter opgivende tone og hun rystede kort på hovedet inden, at hun igen så på ham med de sammen bedene øjne, som før ”Nej, ikke før du lover mig det andet” Hendes ryst på hovedet havde fået nogle af de våde totter af hendes hår til klister sig fast til hendes ansigt og dog, så tog hun ikke af det på grund af hun ville ha et svar fra Matthew.

”Okay så lover jeg det. Men fortæl så hvad der har haft gjort dig så ked af det” kom det fra ham efter et kort øjeblik – næsten ligesom han skulle overveje om hun lave sjov med ham. Men det var ikke lige med det sammen, at Mimi begyndt at fortælle, hvad der havde gjort hende så ked af det, da hun bed sig i underlæben ligesom hun altid gjorde når hun endte var forvirret eller tænke rigtig meget over noget. ”Unge dame.. ” var den bestemte tone, som fik revet Mimi ud af hendes tankespind og hun tog en dyb indånding inden, at hun lige så stille begyndte, at fortælle omkring hendes forhold sammen med Thomas. Et forhold, som hun ikke havde fortalt nogle hun var i udover Simone, som var hendes bedste veninde.

Jo mere hun nåede hen til slutning af hvad der havde sket så havde hendes blik flyttede sig fra Matthew og ned på hendes negle, som hun pillede ved. Hun havde valgt ikke, at fortælle omkring hvad der var den egentlig grund til, at hun havde tage hen til Thomas den dag. Men Matthew kunne se på hende, at hun ikke fortalte ham alt sammen ”Mimi, hvad er det, som du ikke fortælle mig?” lød det, da Mimi havde stoppet med, at fortælle mere omkring hvad der var sket og lige så snart, som hun kiggede hen på ham, så blev hun mødt af et par øjne, som virke til at så lige igennem til hendes sjæl ”Det er ikke noget særlig vigtig” forsøgte hun, at sige så henkastende, som hun kunne selvom hun brude vide bedre end forsøge på, at gøre det overfor en, som har kendt hende igennem flere år. ”Spyt ud med det”

Lige så snart, som han havde forlangt, at hun skulle fortælle, hvad det var hun holdt tilbage for ham. Lød det et kæmpe tordenskrald udenfor, hvilke fik Mimi til, at give et lille hop fra sig og med et var alt hendes opmærksomhed flyttede sig over mod vidundet, hvor hun bare kiggede bange over på ruden. Matthew sig op ved siden af hende, hvor han lade en arm beskyttende omkring hendes skulder og træk hende over til hende – ligesom han havde haft gjort så mange gange før når det tordenen, da han var en af de få der vidste, hvor bange hun var for lige den slags vejr.

”Bare rolig, jeg skal nok passe på dig” kom det i broderlige tone med et lille smil og de ord fik hende til, at fjerne opmærksomheden fra ruden. Hun kunne ikke lade vær med, at komme med et letter nervøst smil tilbage til Matthew ”Du skulle til at fortælle det, som der er den virkelig grund til, at du var så ked af det, da du kom hjem” De ord var nogle, som fik hende til, at flytte hendes øjne væk fra ham og ned på hendes negle igen. Da det var lige det, som hun havde frygtet, at fortælle på grund af hun var så usikker på, hvordan han ville tage det at hun havde være så tæt på, at give sig selv hen til en fyr helt.

Hun til vis skamme sig over, hvad hun egentlig havde været klar til, at give til en der vise sig ikke, at være, som han ellers havde give sig ud for ”Det er bare, at jeg troede at Thomas var den eneste ene og grunden til, at jeg tog over til ham var fordi, at jeg….” hun stoppet midt i sætningen, da hun mærke hvordan hans strøg med tommelfingeren var holdt og hun kiggede på ham ”Matt husk dit løfte” da hun kunne næsten fornemme på ham, at han var på vej til, at blive godt og grundig vred. Det tog et par øjeblikke inden, at han nikke med ordene ”Det skal jeg nok.. Men du var hvad ?” det var til, at høre på ham, at han ikke var særlig glad for, at han havde givet det løfte omkring, at han ville blive når hun havde fortalt hvad der havde sket. ”Jeg var klar til, at gå hele vejen med ham” kom det i en halv skamfuldt mumlen fra hende og da han ikke lige sagde noget med det sammen, så gik der et par sekunter, så skyndte hun sig, at lægge ”Bare rolig, der skete ikke noget”

Det var en noget bitter pille, som Matthew måtte bide i sig og det var også derfor han ikke lige sagde noget med det sammen. Men da de pludselig kunne hoveddøren blev åbne og lukkede igen efterfulgt af Nikolais stemme ude fra gangen ”Så er der aftensmad” Det var næsten ligesom et afbrud både Matthew og Mimi havde vente på, da intet var sikker hvis den samtale, som de lige havde haft forsatte. Matthew så ned på Mimi, som havde halvt om halvt gemt sig indtil ham ”Du må heller komme i noget tørt tøj, så du ikke bliver syg ” hvorefter, at han rejste sig fra sengen lige så snart, som Mimi havde sat sig rigtig op og han gik over til døren – sådan, at Mimi kunne klædt om i fred ”Du er ikke sjov, at drille når du er syg” kom med den sammen flabet tone, som han havde forsøgt, at sige noget, da hun lige var kommet hjem. Lige fik de ord hende til, at gribe fat i en pude, som hun kastede hen Matthew og dog, så var Matthew hurtigere på grund af han nåede, at lukke døren inden. Således, at puden blot ramte døren og hun ikke lade vær med, at smile mens hun rejste sig op fra sengen. Da hun havde fået klædt om og kom ind i stuen så havde drengene søge for, at der både var glas, cola samt pizza på sofabordet og resten af aften virkede det, som drengene havde gjort det til deres mission, at få hende til grine og havde det sjovt – noget, som hun var glad for på grund af det lykkes dem, at få hende til, at glemme kort, hvad der havde sket tidligere på dagen.