Hun blev kun endnu mere forvirret af hans første ord, men så forklarede han det, og hun forstod, selvom hun var lidt skræmt. Normalt tænkte hun ikke ret meget andet end forvirrede tanker, og med den tanke sukkede hun tungt og rystede let på hovedet, så ørerne flappede om hendes hoved med en sjov lyd.
"Tanke...læsning," gentog hun tænksomt og var nødt til at dele ordet op for rigtigt at forstå det. Læsning var ikke noget, hun kendte meget til, men hun forstod da hvad, det betød.
"Så du... kan se ind i hovedet og læse hvad der.. er derinde?" spurgte hun forvirret og følte sig totalt stupid for ikke at forstå.
Ved hans næste ord vendte hun ansigtet mod jorden og mumlede:
"De fleste vil skade mig ... Fordi de siger, jeg er et dyr! Et dyr der ikke kender min plads!" Hun fik vrede tårer i øjnene, og de skinnede af lyset inde bag ved øjenlågene, der måtte vige svagt for at lade tårerne ud, og dråberne lignede at være rent lys, som de sad i øjenkrogen og vibrerede.
"Brød?" spurgte hun forvirret uden at ane hvad, det var, "Frugt er ikke lige mig, ellers tak." Hun sukkede let og kunne vel lige så godt tænke højt. "Jeg havde tænkt mig at æde det dyr, jeg kunne lugte kom sammen med dig, men så kunne jeg lugte dig og prøvede at komme ad vejen." Hun trak let på skuldrene.
Ved det sidste hvæsede hun ad ham og skød ryg, så alle tænderne var synlige, de lange, skarpe tænder.
"Jeg er ikke noget kræ!" Hun misforstod totalt ordet
kære og var både såret og forvirret.
*Hvorfor kalder han mig et kræ!? Jeg skal bokse hans ører til han tager det i sig!*

Base: autumnpixels doll af mig