Og det gør Hecate heldigvis. For det er da også hende, der sammen med sin lærling bevæger sig rundt i stormen som en utydelig, mørkerød klat. Kommer man tættere på, ser man hurtigt hvordan hun roder op i sneen med en lang kæp, ledende efter noget. Øjnene - som er det eneste i ansigtet som ikke er dækket af mørkerød uldklæde - betragter søgende den lille, brune plet jord, men uden held. Hecate hiver højere op i den røde, tykke frakke før hun bevæger sig hen til et af de små, gummiagtige træer.
"Avia? Har du fundet blomsten?"
Krystallandet
