Eftersom slavehandlen var brændt ned, havde Jontar i stedet arrangeret et møde med slaven og hendes ejer inden for paladsets murer. Ramé og hendes ejer, sælger, skulle komme og ville blive vist ind i denne halvstore siddestue, hvor nogle af slægtens slaver og tjenestefolk havde gjort klar med lidt godter - selvfølgelig til Jontar og ejeren. Og det var her, den unge fyrstesøn sad lige nu. I en lænestol og nippede til en vindrue. Morosa, hans personlige slave, stod langs væggen, klar til at hente, hvad end hendes ejer ønskede. Men lige nu ønskede han kun, at ventetiden forsvandt. At Ramé kom, for nysgerrigheden var i ham. Der måtte være noget med denne slave, eftersom en af slægtens egne slaver ønskede hende købt af dem.
Klæderne bestod af lange gevandter, der gik helt ned til anklerne. Disse var mosgrønne og med guldgrene broderet henover den. Det ene ben lå henover det andet knæ. Foden vippede i et monotont tempo, ventende, utålmodig. Kort kiggede han over til Morosa. Skulle hun have en ny kollega? Der var næppe tale om en udskiftning. Denne Ramé skulle være et mesterværk og allerede veltrænet for, at Jontar så meget som ville overveje at skifte Morosa ud. Men alligevel kunne en ny slave til slægten ikke skade. Hvis hendes kvaliteter var passende til dem selvfølgelig. Ikke spild af tid.

~ Don't just take me as a handsome face. I am so much more than that ~
Krystallandet

