☰
Index « Det Vestlige Krystalland « Amazonitskovene « De Ældste Skove

Frygten Selv

Abraham

Abraham

Krystalisianer

Sand Forvirret

Race / Varulv

Lokation / Omrejsende

Alder / 24 år

Højde / 178 cm

Lorgath 06.07.2020 19:56
Som ved alle andre fuldmåner, vidste Abraham ikke, at det var dét, der ville komme frem i nat. Han var stadig ikke vant til sin åndsvage forbandelse - for ja, det var det, han så det som - og til trods for at han endda havde fået lavet en relativt hyggelig lejr for aftenen  så skulle det i den grad snart blive ødelagt. Som fuldmånen dukkede frem fra skyerne, begyndte det. Knogler, der knækkede sig fri og satte sig på plads andre steder, pels der voksede sig tyk, mørkt som hans ravnesorte hår, kløer der groede og tænder der blev spidse. Hans hyl skar gennem nattens mulm og mørke og snart satte et monster i løb. En stor, voldelig ulv, der var sulten. Sulten efter kød! Sulten efter død!

Ulven løb gennem natten, prøvende på at finde sig sit offer. Til at starte med kunne han ikke opsnuse noget, men snart opfangede han en duft. En duft af blod, kød og frygt. Det var kun naturligt for ulven at sætte efter det, jagtende hvad end han havde opsnust gennem natten.
Nianna Snow

Nianna Snow

Krystalisianer

Kaotisk Dum

Race / Menneske

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 24 år

Højde / 160 cm

Vejby 20.08.2020 17:15
Natten var faldet på, og på himlen over de store trækroner vidste hun at månen stod klar og fuld. Hun havde aldrig før bevæget sig ud fra sit sikre hjem i lysningen, under en fuldmåne for hun havde hørt hvordan ulvene blev mere aktive, de hylede imod månen og kom altid tæt på hendes lille skjulte paradis, men denne aften var hun nødsaget til det. Hun havde glemt at om at månen snart blev fuld, og havde derfor hverken fået skaffet vand eller tjekket hendes små snare fælder rundt omkring i skoven. Med hendes evner, fik hun den lille passage mellem hendes lysning og resten af skoven, til at åbne sig for hende. Forsigtigt bevægede hun sig ud, med den lille dolk i sin hånd mens hun løb afsted igennem skoven. 

Heldigvis kendte hun skoven som sin egen baglomme og de sidste mange dage havde hun været sparsom med brugen af sin evne, hvorfor hun følte sig mere sikker ved at skulle ud fra sit skjul. Hun lyttede hele tiden opmærksom til sine omgivelser, for at sikre sig selv hun ikke blev overrasket over noget eller nogen. Skoven omkring hende var underligt stille, der var ingen fugle som kvidrede eller nogle smådyr der puslede i skovbunden, det var som om de alle var gået i skjul, men hvorfor? Var denne aften ikke som enhver anden trods ulvene hylede oftere og måske var lidt mere aktive.

Lyden af trin der nærmede sig hastigt fik hende til at fare sammen, hun vendte sig imod lyden imens hun bakkede ind i et stort træ bag sig. Dolken pakkede hun væk i sin nederdel så hun havde hænderne fri, idet hun vendte sig om med hænderne på træet, inden hun klatrede op i en fart, som havde hun døden i hælene. Hun gemte sig altid for fremmede, men i aften var anderledes, det var som om skovens stilhed øgede hendes frygt og gjorde hende mere nervøs. 
Abraham

Abraham

Krystalisianer

Sand Forvirret

Race / Varulv

Lokation / Omrejsende

Alder / 24 år

Højde / 178 cm

Lorgath 21.10.2020 12:29
Der gik ikke længe før ulven fik øje på sit bytte. En lille skikkelse med meget lyst hår, som nu kravlede op i et træ. Det ville være umuligt for bæstet at følge efter, men han var fastsat på, at den frygt der emmede ud af væsnet over ham, var perfekt og det var dette bytte, ulven ville have, koste hvad det ville. På sine fire ben, sprintede han af sted i et forsøg på at fange sit bytte før det nåede for langt op i træernes grene.

Men han kom for sent. Han kom for sent og i stedet løb han frontalt ind i træet, sine poter først. Træet rystede let af vægten fra varulven, der nu stod med forpoterne op af træet, knurrende i en guttural lyd der var så helt igennem faretruende og intimiderende at selv en voksen mand sandsynligvis ville pisse i bukserne af skræk. Kløer skrabede mod bark, flående ind i træets indmad så træstumper fløj rundt til alle sider. Dette stod på i noget tid, indtil ulven bare besluttede sig for at vente.

På et tidspunkt måtte byttet blive træt og falde ned fra træet. Og så ville det blive til mad. Ulven satte sig, slikkende sig om snuden, stadig med en dyb, rumlende knurren, som den stirrede op mod den lyshårede kvinde, utålmodigt ventende.
Nianna Snow

Nianna Snow

Krystalisianer

Kaotisk Dum

Race / Menneske

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 24 år

Højde / 160 cm

Vejby 21.10.2020 13:46
Nianna klamrede sig til den gren hun var nået op på, da hun mærkede en skælven gå igennem træet. Det var ikke et af de største og kraftigste, hvilket var årsagen til hun mærkede ulvens sammenstød med stammen. Hun gispede svagt efter vejret og kunne tydeligt mærke hvordan hendes hjerte bankede i hendes brystkasse, faretruende hurtigt og hårdt, så selv blodårerne i halsen let kunne mærkes dunke under huden. Hun turde ikke kigge ned, bange for synet der ville møde hende, men da en dyb knurren brød skovens stilhed og selv overdøvede hendes hjertebanken, sænkede hun blikket ned til den store ulv. Hun havde kun set en enkelt ulv før, men denne ulv chokerende hende, den var stor, meget større end den anden, kraftigere og virkede mest glubsk som den metodisk skrabte barken af træets stamme med dets store kløer. 

Hun vidste ikke hvor meget træet ville kunne holde til, men at bruge evnerne kunne være et farligt sats for hende, for meget og hun ville besvime af smerter og måske falde ned til ulven, for lidt og træet ville måske give efter og hun ville falde i sin død med det.
Bedst som hun skulle til at hjælpe træet med at overleve ulvens angreb, stoppede den son færd og satte sig i stedet ned. Den måde den bare stirrede på hende, øjne som virkede meget mere levende og opmærksomme, helt anderledes end den vilde ulv hun tidligere havde mødt. Denne var anderledes hun vidste det, hvor dumt det end virkede til, for ulve var jo bare ulve, ikke? 

“Gå væk med dig, find en anden at knurre af!” Hun prøvede virkelig at lyde tapper og stærk, men hendes stemme kom mest af alt ud som en dirrende hvisken mens hun viftede med hånden efter ulven, som om det ville få den til at gå væk. Den skulle i hvert fald ikke sidde der og knurre efter hende! 
Abraham

Abraham

Krystalisianer

Sand Forvirret

Race / Varulv

Lokation / Omrejsende

Alder / 24 år

Højde / 178 cm

Lorgath 21.10.2020 14:05
Ulven ignorerede kvindens hviskende vrissen. Den snuste blot lidt til luften før den gik tilbage til at knurre af hende. Et pludseligt, dybt bjæf kom ud af dens munden som den begyndte at kredse rastløs om træet, stadig knurrende. Den ville have sit måltid NU! 

Så selvfølgelig begyndte ulven igen at kradse i træet, mere aggressiv end før. Sjovt nok var fuldmånen frit fremme som den havde fået sit nye raserianfald. Det var som om, at månens tilstedeværelse kun gjorde det værre. Ulven havde efterhånden gjort et godt stykke arbejde med træet, der begyndte at små-svajre svagt nu hvor dens stamme var blevet flået så meget i. Det stoppede ikke den sultne, vrede ulv, hvis øjne stadig var på sit bytte.
Nianna Snow

Nianna Snow

Krystalisianer

Kaotisk Dum

Race / Menneske

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 24 år

Højde / 160 cm

Vejby 21.10.2020 14:14
Panikken steg i Nianna, da hun indså at den spæde hvisken bestemt ikke havde skræmt dyret væk, men nærmere kun opildnet det mere. “Nej stop! Fy! Hold så op!” Hendes stemme dirrede svagt af frygt som hun klamrede sig til den store gren hvor hun sad. Hvis ikke hun gjorde noget ville det ende galt, frygtelig galt! Hun prøvede virkelig at koncentrere sig om træet, om at gendanne de steder som ulven ødelagde med sine kløer men hun var hverken stærk nok eller hurtig nok til at matche den mængde som ulven fjernede. 

I stedet lukkede hun øjne, koncentrerede sig om at lade en lille tynd gren gro frem, helt tynd og bøjelig, hun håbede blot inderligt at ulven ikke ville opdage den. Hendes øjne var knuget hårdt i, mens hun prøvede at forestille sig et tydeligt billede af hvordan grenen skulle se ud, hvordan den skulle bevæge sig, den var ikke meget tykkere end hendes spinkle lillefinger og helt bøjelig, hun åbnede øjne og fokuserede på ulvens store kraftige hoved, grenen svajede helt ned til jorden, inden den svirpede hårdt og hurtigt imod ulven, et smæld lød som grenen svirpede i luften, men om den ramte sit mål vidste hun ikke, da hun igen havde øjne knuget i, bange for hvordan den gigantiske ulv ville reagere.
Abraham

Abraham

Krystalisianer

Sand Forvirret

Race / Varulv

Lokation / Omrejsende

Alder / 24 år

Højde / 178 cm

Lorgath 21.10.2020 14:20
Lydene fra kvinden opildnede kun ulven endnu mere og gjorde den mere aggressiv efter at flå træet i stykker. Den opdagede ikke engang hvordan noget af barken gendannedes som dens kløer rev og flåede og forsøgte at fælde træet. Den var så møghamrendes sulten. Den ville for helvede bare gerne have det skide måltid der sad deroppe og gjorde sig så skide besværligt at få fat i!

Den opdagede heller ikke den meget tynde gren der groede sig ud. Ikke før grenen svirpede ned og ramte ulven lige over snuden. Selv i ulveform kunne den mærke hvordan det sveg og den trak sig væk med et mindre hyl af frustration og smerte over den skide lortegren. Den kunne knap nok se grenen, så da den forsøgte at gå til at angreb på den, ramte den selvfølgelig totalt ved siden af som den knurrede og bjæffede voldsomt og højlydt.
Nianna Snow

Nianna Snow

Krystalisianer

Kaotisk Dum

Race / Menneske

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 24 år

Højde / 160 cm

Vejby 21.10.2020 14:33
Lyden af et hyl, fik hende til at vriste øjne op igen, inden hun skævede forsigtigt ned imod ulven for at se den have trukket sig væk, og trods den kraftige pels kunne man se at grenen havde ramt og tydeligvis meget godt. En svag lettelse ramte hende som et suk slap over hendes læber, for træet havde fået en pause fra ulvens intense angreb, men hun måtte vælge mellem at beskytte træet og kæmpe tilbage imod ulven og beskytte den lille gren. Og hun måtte beslutte sig hastigt som ulven gik til angreb, grenen! Hun måtte beskytte grenen. Hun forsøgte at få den til at flytte sig væk, men heldigvis missede ulven og gav en åben chance for hende til at angribe den igen.

Hun fokuserede al det hun kunne, trak grenen tilbage og slyngede den frem imod ulven. Så let ville hun ikke give op, hvis den ikke ville lytte måtte den mærke, hun var hvert fald ikke klar til at opgive. 

Hvis ikke det hele havde været virkelig skræmmende, havde varulven næsten lydt helt sød, og hun kunne måske endda have grint af hvordan den bjæffede, men situationen var alt for alvorlig til hun kunne se noget som helst morsomt i det hele. I stedet måtte hun tænke klart, det var kun et spørgsmål om tid før grenen ville dø og træet med, hvis hun skulle kunne bevæge sig til et andet træ var det nu inden træet blev for svajende. 

På dirrende ben rejste hun sig op mens hun støttede sig til stammen. Hun havde gjort det så ofte før, bevæget sig i trækronerne uden at røre jorden, men denne gang var langt fra normal, hendes hjerte hamrede og hun dirrede af frygt. Hendes blik vandrede rundt til de omkring stående træer, flere var tæt nok på men grenene var tynde, hun kunne risikere at falde ned hvis de gav efter.
Abraham

Abraham

Krystalisianer

Sand Forvirret

Race / Varulv

Lokation / Omrejsende

Alder / 24 år

Højde / 178 cm

Lorgath 21.10.2020 14:39
Som grenen ikke blev ramt, tog den hævn og svirpede ned igen. Den var  ubehageligt præcis for ulven der nu fik den at mærke henover sin højre pote. Den satte i et nyt hyl og trak sig igen væk, skævende op mod kvinden der nu havde rejst sig. Det gav ulven nyt mod til at kaste sig imod træet igen, ligeglad med den dumme, tynde gren. Den havde chancen for at få sit bytte ned derfra, og det var en chance, den ville tage.

Angrebet blev dog ikke helt så stærkt denne gang. Ulven havde ondt i sin pote og mistede balancen på vejen. Den strejfede kun træet og tumlede sidelæns væk, klodset. Herefter rejste den sig kluntet, med et meget misfornøjet bjæf, fulgt af flere knurrelyde. Den var ved at være brugt gnaven efterhånden. Alt dette arbejde for et simpelt, frygtsomt måltid!
Nianna Snow

Nianna Snow

Krystalisianer

Kaotisk Dum

Race / Menneske

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 24 år

Højde / 160 cm

Vejby 21.10.2020 14:50
Nianna nåede kun lige at gribe fast om stammen med begge arme, da hun så ulven angribe igen. Hun ventede skrækslagen på træet skulle give efter og vælte, men hun mærkede kun en rysten inden de svajede truende frem og tilbage. Et svagt gisp slap over hendes læber inden hun så ned imod den kluntede kæmpe store ulv, hvad var det dog for et dyr, hvorfor gav den ikke bare op! Hun kunne dog ikke lige frem spørge den og forvente et svar, i stedet samlede hun al det mod hun kunne præstere, det var nu eller aldrig! Hun forsøgte at svirpe ulven igen som hun satte afsted hen og grenen med armene ud fra kroppen for at balancere hen over den. 

Hendes bevægelse på grenen var nok til at stammen klagede sin nød med en knagen, hvilket kun fik hende til at gå stærkere inden hun sprang imod en stor gren på den næste træ i håbet om den ville overleve og hun ville få ordenligt fast, hvis hun faldt ned var det en sikker død, hvis hun kom for tæt på jorden var det en sikker død. 

Der lød et skrig fra hende da hun mistede sit greb om grenen og faldt en ned. Hun landet hårdt på en gren og klamrede sig til den inden hun hev sig op på den, hun var ikke faldet langt men hun frygtede det var langt nok hvilket fik hende til at hive sig op i armene på den næste gren hun kunne nå. Trods smerten i hendes krop, hun havde revet hul på huden og blodet dryppede ned.
Abraham

Abraham

Krystalisianer

Sand Forvirret

Race / Varulv

Lokation / Omrejsende

Alder / 24 år

Højde / 178 cm

Lorgath 21.10.2020 15:01
Ulven klagede sig da den dumme møggren IGEN svirpede ned. Denne gang landede den lige over ulvens nakke, hvilket var virkelig ubehageligt, men da ulven så hvordan byttet hoppede til et andet træ og var tæt på at falde ned, rasede den efter og hoppede op mod hende. Dens mund snappede ud i luften, kun få centimeter fra byttets fod. En bloddråbe landede på ulvens snude. Den rystede kraftigt på sit hoved og flyttede sig før den begyndte at snuse til luften. Blod. Mad.

Det dryppede ned på jorden og ulven undersøgte det nærmere ved at snuse til det før den slikkede det op. Den ville hellere have kød. Kød smagte meget bedre. Og der var kød, lige deroppe i træets grene, uden for rækkevidde, og det gjorde ulven pisse rasende! Det var med samme raseri, at den nu også begyndte at kradse i dette træ, ivrig efter at få sit bytte.
Nianna Snow

Nianna Snow

Krystalisianer

Kaotisk Dum

Race / Menneske

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 24 år

Højde / 160 cm

Vejby 21.10.2020 15:17
Ulven var kommet så tæt på at Nianna var overbevist om den fik fat, da hun hørte de kraftfulde kæber smække sammen helt tæt på, men hun mærkede ingen intens smerte komme, hvilket fik hende til at se ned af sig selv, udover hudafskrabningerne der blødte let var hun stadig intakt. Et svagt suk af lettelse slap over hendes læber, som hun klamrede sig til grenene. For en kort stund troede hun faktisk af dyret var stoppet og havde opgivet, for noget havde afledt den, hun vidste ikke helt hvad men den snuste og slikkede på jorden under hende. *Ja det fint, bare slik på jorden og lad mig være....* nåede hun lige at tænke for sig selv da inden ulven kastede sig over at skamfere endnu et træ. 

På randen af gråd og fortvivelse, kæmpede hun for ikke bare at græde. Hun havde aldrig været modig med sådanne ting, hun havde aldrig lært at forsvare sig selv og nu sad hun i kniben, men der var ingen til at redde hende, hun måtte redde sig selv. Hun kunne ikke blive ved med at flygte i trækronerne, men måske hun kunne gøre træet håret nok til at modstå skaderne fra ulvens klør? Det ville kræve alt af hendes i forvejen sløve evne. Hun fokuserede al hun kunne på træet, for at gøre det helt hårdt, selv da næseblodet startede fortsatte hun med tårerne trillende ned over kinderne. 

Hun vidste godt hun pressede sin evne for hårdt og som altid svarede den igen med at straffe hendes krop, først næseblodet, så en brændende følelse i kroppen, efterfulgt af så intense smerter at det føles som om man bliver delt i to inden hun besvimer. 

Den brændende følelse og de intense smerter kom hurtigt men hun kunne se det virkede. Hun klynkede svagt af smerte inden hun måtte stoppe helt svimmel og lige på grænsen mellem bevidst og ubevidsthed.
Abraham

Abraham

Krystalisianer

Sand Forvirret

Race / Varulv

Lokation / Omrejsende

Alder / 24 år

Højde / 178 cm

Lorgath 21.10.2020 15:46
Ulven blev ved og ved og ved. Der dryppede mere blod ned fra træet, hvilket kun gjorde den endnu mere aggressiv og vild, men det her træ var tilsyneladende stærkere end det andet. Barken ville i hvert fald ikke komme af, men til trods for dette, blev ulven ved til fuldmånen så småt forsvandt og pelsen trak sig ind. Knogler satte sig på plads og kroppen ændrede sig drastisk, til en forpustet, komplet nøgen mand stod på alle fire, hænderne godt i gang med at kradse i træstammen. Som altid var han dødtræt og han stoppede vanviddet ret hurtigt.

Kun få sekunder gik før manden kollapsede mod skovbunden, ude som et lys, nu sovende stille og roligt. Faren var overstået og skoven var blevet helt stille igen. Sådan forblev det frem til solens stråler bød morgenen velkommen og vækkede den trætte, nøgne mand fra sin søvn. Han havde ingen anelse om hvor han var, hans højre hånd sved, hans ansigt gjorde lige så ondt og det føltes lidt som om at nogen havde haft en pisk til at smælde lige hen over nakken på ham. Det krøllede sorte hår sad i en stor rodebunke på hans hoved, effektivt dækkende hans øjne til som han satte sig med en gnaven, morgentræt lyd, stadig meget forvirret og forfrossen. Det var stadig ikke gået op for ham, at nogen sad i træet lige oven over ham.
Nianna Snow

Nianna Snow

Krystalisianer

Kaotisk Dum

Race / Menneske

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 24 år

Højde / 160 cm

Vejby 21.10.2020 17:19
Til sidst kunne hun ikke mere, Nianna måtte se sig slået af sin egen evne, smerterne var ikke længere til at holde ud og hun måtte be til at træet ville holde natten ud, eller hvert fald bare til ulven mistede interessen. Hendes øjne gled til sidst i, som hun lå hen over grenen med armene og benene hængende ned. 

I løbet af natten gled hun ind og ud af bevidsthed, og hun burde måske havde tvunget sig selv til at reagere, da hun så den store ulv forvandle sig til en mand, en meget afklædt mand, men hendes krop var endnu for svag til at end ikke en lyd kunne slippe over hendes læber. I stedet blev hun liggende i den samme stilling hele natten igennem, til hun vågnede ved lyden af en let rumsteren under hende. Hun glippede let med øjne, mens de langsomt vendte sig til lyset der kom ned mellem trækronerne.

Selvom hun var chokeret over det hun i nattens løb havde set, eller hvert fald troede hun havde set, fandt hun sig selv også lidt gal. Faktisk meget, for hvis det havde været en mand burde han havde skammet sig for sin opførsel, og for at skræmme livet sådan af hende. "Jeg håber du har ondt i hovedet!" lød hendes stemme, noget mere fast og bestemt end den havde gjort i nattens løb.

Hun rettede sig op på grenen så hun sad op med et ben på hver side, for selvom han var en mand nu, havde hun absolut ingen tillid til at han ikke stadig var en rablende galning som udyret i nat. 
Abraham

Abraham

Krystalisianer

Sand Forvirret

Race / Varulv

Lokation / Omrejsende

Alder / 24 år

Højde / 178 cm

Lorgath 21.10.2020 17:29
Abraham sad blot og forsøgte at vågne ordentligt op da en lyd ovenfra fik ham til at fare sammen forskrækket. Han kiggede hurtigt op og fik på et sæt ben der hang og dinglede fra en gren og lyden af en kvinde hvis ord fik ham til at sukke lavt. Nu hvor han vidste, at han var nøgen og at han absolut intet huskede fra nattens løb, vidste han godt hvad der var sket. Og han var egentlig kun virkelig glad for, at han ikke havde fældet det stakkels træ. For så havde han helt sikkert ædt hende der sad oppe i det. Han havde lyst til at undskylde.

Men Abraham var samtidig også en fåmælt mand, der ikke havde det nemt ved at snakke med andre mennesker. Han vidste udmærket at det kunne ende i grimme ord og derved også flere ulykker.
"Jeg-... Ja... Jeg har ondt i hovedet," mumlede han gnavent. Det kunne forhåbentlig få hende i lidt bedre humør på hans bekostning. "Forbandede fuldmånepis!" han udstødte et lavt suk, rystende let over kulden der havde sivet ind i hans krop før han rejste sig og kiggede rundt efter sit tøj. Det måtte vel være i nærheden. Det havde det fandme bare at være!

"Jeg har ingen planer om at gøre dig noget. Det var den der... Anden én, der havde de planer.. Så jeg-... Går bare nu," det var ret let at høre hvor meget han fortrød sine handlinger, men det var stadig svært for ham at sige noget så simpelt som et lille undskyld.
Nianna Snow

Nianna Snow

Krystalisianer

Kaotisk Dum

Race / Menneske

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 24 år

Højde / 160 cm

Vejby 21.10.2020 17:56
At være skadefro havde egentligt aldrig været Niannas natur, men lige i denne situation, måtte hun nok erkende at hans hovedpine bestemt kom med en vis tilfredsstillelse for hende. Et lille tilpas fnys lød fra hende, over hans bekendelse. "Du fik som fortjent, sådan at ødelægge træer og jage uskyldige! Du prøvede at slå mig ihjel!" Selvom hun nok ikke burde være så vred, selvom hun burde spørge hvorfor i stedet for at skælde ham ud, var det bare ikke det hun havde lyst til, hun ville have han skulle have dårlig samvittighed, eller i det mindste bare lige så ondt som hun havde i hele kroppen. For brugen af hendes evne gjorde at hun stadig sad tilbage med følelsen af en kampesten der havde rullet hen over hendes krop, hun var øm og alt værkede i hende. 

Hun skævede ned fra grenen imod manden som nu var kommet op, og sandt at sige var der virkelig intet der var skjult på hans krop. Hendes øjne blev store, som blikket gled over ham, hvorfor havde han dog ikke taget tøj på? "Hvorfor har du ikke taget tøj på?" Hun var ganske overbevist om at alle mennesker bar klæder, det var vidst kun hende som havde været så uvidende om den slags skikke, at kroppen tilsyneladende skulle være skjult, ikke at hun forstod hvorfor, den var naturlig, men hvad hun havde lært betød en krop meget mere end bare det at være en krop. Sandt at sige var menneske yderst besynderlige. 
Abraham

Abraham

Krystalisianer

Sand Forvirret

Race / Varulv

Lokation / Omrejsende

Alder / 24 år

Højde / 178 cm

Lorgath 21.10.2020 18:28
Abraham skævede op mod den fremmede med et lettere gnavent blik idet hun skældte mere ud. Han var ikke vred på hende. Han var edderspændt på sig selv. Han hadede det, at skulle jage uskyldige hver evig eneste forbandede fuldmåne. Der var jo en grund til at han var helt herude! "Jeg prøvede ikke på at slå dig ihjel," rettede han hurtigt, før han kunne nå at stoppe sig selv. Han rystede på hovedet, opgivende, som han blev ved med at kigge rundt. I det mindste kunne han da se sine egne spor. Og heldigvis for ham, var tøjet nu alligevel ikke særlig langt væk. Det var faktisk inden for synsdistance, både tasken og tøjet. Det tøj han havde tilbage i hvert fald.

Han stoppede med at gå da den fremmede kvinde spurgte ham hvorfor han ikke havde taget tøj på. "Hvorfor stiller du du-... Jeg mener...." det var SÅ tæt på at komme ud. Alt for tæt på. Havde han sagt det, ville hun sikkert kun få det værre, for hun så allerede kvæstet ud. "Det ligger derovre. Det var min plan at tage det på igen," Abraham kradsede sig i nakken og ømmede sig uvilkårligt da hans fingre strejfede et store mærke, den tynde gren havde efterladt i nat.

Han havde vendt ryggen til hende. En ryg der så forfærdelig ud, med ar fra gamle piskemærker strækkende sig over hans skulderblade. Han begyndte stille og roligt at gå igen. "Jeg har stadig ikke tænkt mig at gøre dig noget. Ja, du kan ikke tage mit ord for det, det ved jeg godt, det er også derfor jeg er på vej væk så du kan komme ned derfra.." han afgav et meget træt suk fra sig.
Nianna Snow

Nianna Snow

Krystalisianer

Kaotisk Dum

Race / Menneske

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 24 år

Højde / 160 cm

Vejby 21.10.2020 20:25
Der var så mange ting Nianne gerne ville sige, mest af alt ville hun bestemt gerne protestere imod hans kommentar om det ikke var ham, hun havde set bæstet skifte til hans krop, ergo måtte det være ham, der var ingen anden forklaring, men hun valgte alligevel at tie for da hun så hans ryg forsvandt et hvert ord fra hendes ordforråd. Hvem havde dog givet ham så mange skader? Den skadefro og vrede der før havde fyldt hende forsvandt som dug for morgensolen. Hun havde set udstået smerte, både selvpåført af hendes evne men også af andre. Ingen burde opleve den slags, og at se alle hans ar det var frygteligt.

I stedet kravlede hun lige så forsigtigt ned fra træet, fuldkommen lige glad med de skader og blodpletter hun havde på sit eget tøj og ansigtet. "Undskyld, men det var bare... jeg var rigtig bange i nat og du.. jeg mener den....." hun vidste ikke helt hvad hun forsøgte at sige og hvorfor, men hun sænkede blikket mens hun gned den ene hånd usikkert hen over albuen på den anden arm foran sig. "Hvad er du siden du.. altså den store ulv, har aldrig set sådan en før....." Hendes stemme var helt dæmpet, og hun turde næsten ikke kigge op på ham, men til sidst gjorde hun det alligevel. 

Nu hvor hun var kommet ned, havde hun bedre mulighed for at se den skade han havde over nakken, det var en hun havde forsaget, og selvom det havde været fortjent i øjeblikket, fortjente manden foran hende vel ikke smerten derfra? Hun kunne hjælpe ham, men burde hun? "Du må undskylde med din nakke, og andre steder men.. vidste ikke hvad jeg skulle gøre.. jeg har noget der kan hjælpe, hvis du vil.." lød det stille fra hende. 
Abraham

Abraham

Krystalisianer

Sand Forvirret

Race / Varulv

Lokation / Omrejsende

Alder / 24 år

Højde / 178 cm

Lorgath 21.10.2020 20:50
Abraham forstod ærligt talt ikke, hvorfor kvinden noget pludseligt kravlede ned fra træet alligevel og så begyndte at undskylde. Det var slet ikke noget, hun burde. Bare det faktum at hun undskyldte for noget så småt og han ikke undskyldte for noget så stort? Hun var tydeligvis et bedre menneske end han var. Men han var jo heller ikke et menneske. Han var et fælt monster. Selv før han blev en varulv, var han fæl.
"Jeg er ikke helt sikker på hvad det er, men jeg blev bidt af én-..." han lavede en gestus mod sin venstre arm hvor der var et kæmpestort bidemærke. ".. Og nu er jeg selv én.. Jeg er tvunget til at være som jeg var i nat... Hver.. Eneste fuldmåne," ordene røg ud af munden på Abraham før han overhovedet vidste af det. Han kunne tælle på sine fingre hvor mange ord der var kommet ud af hans mund i løbet af de sidste to uger og han havde lige slået sin egen rekord i dag alene. Det var virkelig mærkeligt.

Mens hun talte, gik han den sidste distance til sit tøj og begyndte at tage det på, stadig lettere øm i kroppen. Det var ikke kun grenens svirpmærker der gjorde ondt. Det var alle de led der havde rettet sig rundt i hans forvandlinger. Han ignorerede det dog stædigt mens han fik både skjorte, bukser og støvler på, efterfulgt af jakken. Han frøs stadig af helvede til, men i det mindste var han ikke nøgen mere.
"Det er fint. Jeg har det fint," svarede han med det samme, mens han undgik øjenkontakt. Indtil han ikke kunne holde blikket væk. "Hvorfor undskylder du? Du var ikke ved at slå mig ihjel.. Jeg var ved at slå dig ihjel. Det er mig, der burde undskylde.." med det samme vendte han blikket væk, dybt forlegen.
Nianna Snow

Nianna Snow

Krystalisianer

Kaotisk Dum

Race / Menneske

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 24 år

Højde / 160 cm

Vejby 21.10.2020 21:25
Nianna fulgte med som han forsøgte at forklare hvad han var, og hvorfor. Hendes blik fulgte hans bevægelse, som hendes blik nåede bidemærket. Hendes hånd fløj op foran sin mund, for hun huskede tydeligt hvor tæt han havde været på at få fat i hendes fod. Hun sank en klump og trådte et lille skridt tilbage, inden hun vendte blikket ned imod hendes ankel, for at være sikker på han ikke havde fået fat. At hun faktisk havde været tæt på at kunne ende som ham. "Jeg burde vidst havde spurgt dig, inden jeg angreb dig verbalt..." kom det lidt forsigtigt fra hende med et svagt smil, i håbet om han ikke ville blive gal på hende. Hendes samvittighed var ved at tage livet af hende, hvorfor kunne hun ikke bare have holdt sin mund og ventet til han var forsvundet i stedet for.

Mens han klædte sig på, var hun dog høflig nok til at vende sig væk fra ham. Det generede hende ikke at se hud, det burde måske, men hun var trods alt vokset op alene i skoven uden en sjæl omkring sig, ingen havde præget hende til at kroppen var forbudt eller pinlig. Hun kunne dog ikke lade være med at le dæmpet over hans sidste ord, inden hun skævede over imod ham med et drilsk glimt i øjne. "Så du indrømmer faktisk at det var dig i nat..." svarede hun måske en smule mere kækt en godt var, han havde trods alt holdt meget hårdt på at det bestemt ikke var ham, men bæstet og at disse kunne tolkes som værende to forskellige individer. "Jeg har noget derhjemme der kan lindre dine smerter, der er ikke langt..." kom det lidt stille fra hende, hun vidste ikke om det var sikkert at vise ham derhen, sæt han kunne finde derhen til næste fuldmåne, hun var prisgivet hvis han slap igennem hendes værn, for der var ingen træer til at beskytte hende. Hun vendte blikket imod den solide mur af tjørnekrat, ikke langt væk, for hun var trods alt nærmest kun lige kommet ud i det fri da hun havde hørt ulven og sin forfølger. 
0 0 0


Chatboks
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben IC-chatten]
Gæst
[smilies]
IC-chat▽
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben almindelig chatboks]
Online nu: Echo
Lige nu: 1 | I dag: 12