Dinah hastede op ad trapperne med kæben hårdt sat og vreden strålende ud af øjnene. Hvordan kunne hun havde været så dum? Så naiv, tror at hun blodsforræder kunne finde et nyt sted at hører til, selv om det sted var noget så usselt som en samling utilfredse folk i en kælder.

Med en vred bevægelse flåede hun døren op, ud til den lille baggård og hamrede den i bag sig. Ikke at den lukkede af den behandling den snarer smækkede i og så gled langsomt op.

”AARRRRTTH”
Udbrød hun vredt af døren, inden hun satte sig opgivende ned på en lille, skæv taburet, som stod ved siden af tørresnoren.
Herefter trak hun vejret dybt og pustede langsomt ud, der kom intet godt af vrede tanken. Hendes Tovah havde altid lært hende at der intet godt kom fra vrede, vrede fik blodet til at koge og glemme hvorfra det kom.
Dinah førte en hånd op til ansigtet og trak tørklædet væk. Hun havde brug for ikke at være skjult brug for at være sig selv lidt.

Efter hun havde fjernet tørklædet, kørte hun en hånd blidt hen over det. Stoffet skælvede kort og vente tilbage til sin oprindelige skikkelse et ret kikset blot og grønt ting af groft strik, det var grimt ja, men det var en af de få ting Dinah ejede som stammede fra før branden.

Dinah så op mod nattehimlen og mumlede for sig selv
”Bliver jeg nogen sinde til noget vigtigt? Eller er det mit lod at blive glemt og udstødt?”, igen sukkede hun der kom intet godt ud af det her.

Med et var der noget der fangede hendes opmærksomhed i udkanten af hendes synsfelt. Stedet her var ganske rigtigt forladt men nogen havde efterladt det mest fantastiske kludetæppe.

Ikke blot var det grimt, vådt og beskidt, hvis man knep øjnene sammen kunne man faktisk ane at der boede et eller andet på det.
Alt dette var dog lige meget for Dinah tæppet nærmest lyste op i hendes verden, det havde en rig historie, så meget at fortælle så mange forivrede tråde der prøvede at huske hvad de havde været en gang og ikke forstod hvad det var nu. Så mange små tråde der bare havde behov for en hjælpende hånd.
Dinah var ligeglad med om der var nogen der så hende, hun rejste sig fra taburetten med et sæt og gik over til kludetæppet hvor hun begyndte at kærtegne det, imens hun viskede sagte til tæppet.