v0idwitch 05.10.2018 00:41
Marcel så undrende på fyren, da han påstod at han ikke ville kunne kalde sig selv sikker nogen steder. Ret hurtigt faldt han på sin teori om at mennesket foran var på flugt fra nogen, og på under et sekund havde han besluttet sig for at hjælpe ham, hvis han kunne.
"Ja!" svarede Marcel begejstret da kaniner blev nævnt og et øjeblik glemte han alt om at spørge fyren, hvem han var på flugt fra. Umiddelbart så det ud som om at de to drenge var på alder med hinanden, men det var tydeligt at Marcel havde haft et lettere liv - han havde nemt ved sit smil og så snart han havde set, at det ikke var en elver han havde med at gøre, havde han sluppet tydeligt af. Han var ikke vant til fare.
Marcel så til imens kaninen blev skindet og var imponeret over hvor godt det blev godt. Han var selv blevet trænet i det samme af sin far, men hele hans familie levede af jagt, så de havde været nødt til at lære den slags helt fra barnsben.
"Jeg jæger heromkring," svarede han ærligt og afslappet. "Vi er, ømh, vi er lidt tæt på elvernes område," indrømmede han med et nervøst grin, "men her er masser af kaniner og fisk, så det er risikoen værd. Mit navn er Marcel, forresten, fedt at møde dig." Han rakte en ren hånd frem mod fyrens blodige - lidt blod ville ikke dræbe ham, og det ville i hvert fald være det hele værd, når de fik kanin på bålet også.