Aldrig.. aldrig mere tilbage.. hvor.. ydmygende!
Min hånd glider ind foran ansigtet, dels for at stryge en hårlok væk, dels for at skjule mit ansigt. Lukke verden ude..Hvis jeg bare gemmer mig her ude, med lukkede øjne så.. Nej det ville stadig være sket.
Klipperne tåner sig omkring mig, i mystiske former; de fleste plejer at træne her.
Jeg bider mig i læben, og ser op på vandet uden rigtig at se det. "Ihh!" udbryder jeg og ligger mig tilbage, med hænderne for ansigtet. "hvorfor" brummer jeg og skubber håret væk, så det flyder i en vifte ud på sten.
ubehageligt, vender jeg mig om på siden, og tegner med en finger på stenen. "det er fint," udånder jeg rødmende.
" ja.. det er fint.. helt fint " siger jeg og sætter mig med et sæt. jeg slår armene om mig, og trækker benene til mig. Hvem narer jeg? gud, jeg vil aldrig kunne se ham i øjnene igen! hvorfor skulle han komme tilbage?.. Vender mig lidt igen, utålmodigt? eller bare nervøst.. hvorfor kan jeg ikke sidde stille?
Han hører ikke til her.. Nej, han høre vist mere til her, end jeg gør. åh gud.. find ud af det.. Jeg er tilbage i sidene stilling, med bukkede ben og albuerne hvilende på knæene, men mit hoved hviler i hænderne. Jeg stryer håret tilbage.. måske er han allerede taget hjem? neeej... jeg bider mig i læben. "nej.. "