Krystallandet
Damia 05.02.2008 20:14
Det var først da han begyndte at hoste at hun mindes om hans afdøde kæreste. Forsigtigt bed hun sig i læben, og følte sig som den dummeste person i hele riget, om end ikke i hele verden. Hvis ikke det var lidt af en overdrivelse, da hun ikke vidste hvorledes om de udenfor dette rige var født dumme, eller var genier. I alt fald, plagede det hendes samvittighed. Hun smilte sit mildeste smil til ham og fulgte ham med blikket. Da Nathan gik ud i køkkenet, dunkede hun hovedet ned i bordet og mumlede nedgørende ord om sig selv. Det var nået af et syn, da hendes hår dækkede for hendes ansigt og det kunne se ud som om hun var faldet om af udmattelse.
Da Nathan kom ind igen rettede hun sit hoved op igen og smilede til ham, som var intet hændt.
"Nathan jeg...,, mere fik hun ikke sagt da han uventet krammede hende, og et gisp undslap Damia. Da hun hørte hans ord, smilede hun svagt og strøg en hånd over hans hår. "Det ved jeg men...,, sagde hun beroligende og skulle til at indvende noget men lod vær "Det ved jeg og jeg elsker også Zeroy, meget højt,,
Stille så hun på ham "Hvad med dig kære Nathan? Hvorfor er det så slemt at elske nogen igen?,,
- Avatar og profil billede lavet af mig
