Han trak vejret ind, fyldte det meste af sine lunger med luft, inden han lukkede den ud igen.
Samsons øjne var placeret i øjenkrogen. Bevægelsen var kommet deromme - bag dem.
Pludselig vendte tyren sig, uden Samson havde signaleret noget fysisk. Den stirede ligefrem for sig, på Lucia.
Samson sad lidt og så på pigebarnet. Samson havde også foretaget sig forandringer, siden de sidst havde set hinanden. Hans hår var blevet utrolig langt, og så havde han fået en lille 'firkant' med skægsstubbe.
Først, skulle han til at spørge pigebarnet om, hvad hun skulle stå der og glo for, om det var unormalt at se en tyr, eller noget lignende. Jo, det var ualmindeligt, for tyre var ikke så nemme at tæmme, og det havde Brutus heller ikke været. Det meste skete alligevel gennem dens brændemærke, i hvertfald med kommandoer.
Pludselig kom der et smil frem på Samsons læber.
"Jamen.. er det ikke Lucia vi har her?" brummede Samson med en form for håb i stemmen. Han var ikke i tvivl længere, men det var lige det med at kende hende igen. Hun havde jo trodsalt også forandret sig. Men nu hvor den var slået fast, kunne han godt se at det var hende.

† A dead man isn't dead when he's still alive †
Krystallandet

