Hun smilede svagt for sig selv, da han nåede op på siden af hende og hun aflæste hans blik, som hun besvarede med et enkelt blik med de blå øjne. De var begge enige om, at de måtte skynde sig at komme ud, inden de ville være fanget i skoven indtil det begyndte at lysne igen. Blot tanken gav hende næsten kuldegysninger, og hun satte ubevidst tempoet en lille smule op, mens hendes blik lettere desperat søgte efter en udvej, nogle hytter eller andre levende væsener med taleevner. Hun skuttede sig irriteret i kulden og snøftede en enkelt gang, før hun så over på Luciel med et skævt smil og forsvandt længere ind i skoven..
//Out.
(( Jeg skriver i kroen nu her, hvis du har lyst. ^w^ ))

((Selvfølgelig ^^))

Luciel snøftede og fulgte hurtigt efter hende. Han havde ikke tænkt sig at fare vild, ikke endnu engang, så det var nok bedst ikke at miste hende af syne.

//out

"Jah, det virker jo ikke.. Så jeg prøvede noget nyt."

Mumlede han tænksomt, stod og kiggede lidt op mod himlen og kunne ikke rigtig stå stille. Gyngede let frem og tilbage, mens han blot kiggede mod de grå skyer i ren og skab.. Tågethed.
Det tog lidt tid inden han så hen på Rex igen, som stod han og tænkte grusomt over hvad det var knægten sagde. Istedet for at finde et ordentligt sted, måske under et træ eller ved en sten, dumpede han blot pludseligt ned på jorden i skrædderstilling.

"Her er hyggeligt"

Tilføjede han svagt, inden han blot kiggede op på Rex igen. Sagde ikke rigtig noget, han kiggede blot på den anden mand.

Rex stirrede bare på den anden. Ganske roligt. Han hævede et øjenbryn og betragtede ham indgående. Da Kyo påpegede at 'her er hyggeligt', nikkede han blot. Ja det var der vel egentlig. I grunden ret hyggeligt. Han så rundt. Det var en skov. Skove var som regel hyggelige. Medmindre de var store og mørke og fyldt med uhyre. Så var de nok knap så hyggelige... Rex tanker fløj rundt og han måtte slå dem på plads igen. Han satte sig ned med en meters afstand til Kyoshiro.

"Mjae, det er her," lød det fra ham. Han stirrede op i himlen, mellem træernes kroner. Han smilte for sig selv.
"Hvad tænkte du på?" spurgte han roligt. Det var nok ikke noget han skulle blande sig i. Det havde sikkert slet ikke noget med ham at gøre, men nu kunne han da godt få en samtale igang i det mindste.
"Da du mediterede, mener jeg." tilføjede han efter et par sekunder.
Han vidste at Kyoshiro nok blot ville komme med en eller anden spydig kommentar. Eller måske kaste noget efter ham ... Rex skuttede sig. Nåja; det kom vel med i hele fjende/ven pakken. Sådan var det jo.

Han sad stadig og gyngede lidt frem og tilbage, virkede ikke til at tænke over noget overhovedet, mens han blot kiggede bøvet op mod luften. Dog kiggede han hen på Rex igen da det første spørgsmål endelig fandt sig vej ind i hans slidte hjerne. Han skulle lige til at spørge om hvad det handlede om, inden han fik det forklaret.

"Ooooh. Fattede ikke det første." Gryntede han og lagde en finger på kinden i en tænksom mine.
"Uhm.. Stjerners placering, irritationen over ikke at kunne tegne min mors ansigt, Nemos forelskelse, Geills forelskelse, alle de andre tøser"

Hvorfor svarede han? Han havde ingen anelse, men alt røg simpelthen bare ud uden at han tænkte over det. Let gyngende frem og tilbage, sad han atter og kiggede op i luften, inden han knipsede tænksomt med fingrende og så hen på Rex igen. Et kært smil over læberne.

"Hvorfor?"