Valentin nikker, og gjorde som der blev sagt.
Han tager et æble af gangen, og finder det egenlig ret morsomt. Han begynder at tælle dem;
"En, to, tre, fire...,, mens han laller stille rundt i rummet.
"Fem...,, han ser sig om efter endnu et æble, men finder ikke flere. Et stort smil bredes på hans læber og han skynder sig over til sin søster da han havde lagt æblerne i en bunke for sig. "Søs!,, råber han mildt og krammer hende, som var hun hans bamse, og hans bamse alene!