☰
Index « Det Centrale Krystalland « Turmelinien

Et gensyn.

Alaric af Erneyll

Alaric af Erneyll

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Elverly

Alder / 28 år

Højde / 191 cm

Timber 21.06.2020 20:35
Han blev lidt overrasket over hendes spørgmål, da han ikke vidste hvordan det kunne forstås udover som han mente det. Han tænkte derfor heller ikke ret meget over det, og lod hende bare få det svar hun søgte. "Jeg mener at det varmer mig både rent fysisk men også mentalt, som når noget glæder en og man varmes helt igennem." Han håbede det var svar nok for hende, og at han ikke skulle svare på mere. "Hvad troede du da?" Hans stemme var lettere drilsk som han spurgte, da hun jo nok havde tænkt i lidt andre baner da hun virkede usikker på at spørge.

Han vidste det var forkert, men hendes irritation over hvad han gjorde var morsom især ford hun stadig blev stående, men han valgte dog stadig at tone lidt ned for det. Han ville jo ikke skræmme hende væk fra ham. Han stod også og nød udsynet de begge havde udover søen. Lige som hende drejede han ansigtet ud mod søen, hvilket betød at hans ene kind strejfede hendes kind meget kort og blidt. Han gjorde så meget roligt og forsigtigt mere plads mellem deres hoveder.

Han kunne ikke andet end at grine af hendes kommentar, om at han kunne flytte syd på. "Men hvis det ikke var koldt hvordan skulle jeg så have fået denne vidunderlige mulighed her?" Hans stemme var glad og fri som han sagde det, fordi selvom hun måske var lidt utryg så nød han det virkeligt. Han nød hendes nærvær og hendes kropsvarme selv også. "Men det glæder mig da også at høre du gerne vil have jeg bor tættere på." Han smilede bredt og varmt til hende, han kunne også kun se fordele i at bo tættere på hende.
Astrid af Isenwald

Astrid af Isenwald

Adelig | Arving | Prinsesse

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 29 år

Højde / 186 cm

Fia 21.06.2020 21:21
Hans forklaring gav hende straks ekstra varme i kinderne, eftersom det var ret sødt, hans opfølgende spørgsmål, gjorde hende dog lidt forlegen. "I-ikke noget" fremstammede hun og rømmede sig lidt, "Jeg var bare i tvivl, om hvad det betød," prøvede hun at uddybe, så han ikke ville spørge mere ind til det.

Enig med ham, trak hun sin kind en anelse væk fra hans, efter de kort strejfede hinanden. Rødmen i hendes kinder steg en anelse som han nævnte muligheden for at holde hende varm i kulden. "Den ville du kunne få en vinter i Dianthos," tilbød hun. Ikke at de nogensinde havde snakket om at mødes i hovedstaden, men det var da en mulighed. Hun turde slet ikke tænke på en vinter her. Hun ville da ende med at fryse sine lemmer af! "Ja så? Hvorfor glæder det dig?" Spurgte hun og så lidt op mod ham.

Everything you've ever wanted
is on the other side of fear

- Astrid af Isenwald

Alaric af Erneyll

Alaric af Erneyll

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Elverly

Alder / 28 år

Højde / 191 cm

Timber 21.06.2020 22:12
At gøre hende forlegen og få hende til at rødme var blot prikken over i'et på det hele. Han var også meget meget tæt på at spørge hende om det var fordi hun selv blev varmt et særligt sted at hun havde spurgt sådan, men han lod det dog ligge, halvt om ikke andet. "Nååå, så ikke fordi du tænkte på noget andet?" Han drillede hende tydeligvis. Det var måske også her det var lidt mere tydeligt at han havde lidt erfaring som gjorde at han kunne drille hende. 

Han smilede igen da hun sagde at den chance kunne han istedet have fået om vinteren i hovedstaden. Det var selvfølgelig også en god mulighed, men det her virkede bedre fra hans synspunkt lige nu. "Men der er længe til vinter jo!" Han grinede og smilede glædeligt. Han var i et rigtigt godt humør lige nu, da denne situation var fantastisk måtte han indrømme. "Hvorfor det glæder mig? Fordi jeg gerne vil se mere til dig, bruge mere tid med dig?" Han lød en smule undrende, var det ikke meget tydeligt at han gerne ville det? Da hun så op på ham vendte han sit hoved imod hendes så han så en anelse ned ad mod hende, og han kunne se hende i øjnene. Det betød at deres ansigter var ret så tætte på hinanden dog. "Så det glæder mig fordi det må vel betyde at du også gerne vil se mere til mig?" Som han sagde det, og for at understrege spørgsmålet og hans egen mening, lod han armen glide om hendes talje og trak hende helt ind til sig. Han stod og lignede en der var faret vild, sådan han havde fortabt sig i hendes øjne.

Astrid af Isenwald

Astrid af Isenwald

Adelig | Arving | Prinsesse

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 29 år

Højde / 186 cm

Fia 21.06.2020 23:18
Astrid valgte at ryste på hovedet, da han spurgte om hun havde tænkt på noget andet. Hun vidste udmærket godt at hvis hun selv sagde nej højt ville han sikkert prøve at presse citronen lidt mere på at få hendes tanker ud. Det var ikke lige hvad hun følte hun havde brug for.

Astrid smågrinte lidt af at han klagede over der var lang tid til vinter, ”Der er et par måneder,” sagde hun og trak lidt på skuldrene, ”Det tog jo næsten en måned bare at komme herop,” smågrinte hun. Måske hjalp det lidt på hvor lang tid han skulle vente med endnu en mulighed.
Astrid trak en smule på smilebåndet som han forklarede det som åbenbart var indlysende for ham. Det lød godt i hendes øre, og det var da lige før hun ville spørge om han ville gentage det, blot for at høre det indlysende igen. Hun var i den grad taknemmelig for hun ikke havde skræmt ham væk, og taknemmelig for at hun faktisk kunne holde ud og snakke med en anden adelig, uden at de behøvede at handle om hvordan man ville have styr på det ene og det andet. Da han rettede sit ansigt mod hende, svajede hun lidt i ryggen, for at skabe en anelse mere afstand mellem deres hoveder. Hun smagte kort på ordene han stilede hende og spidsede munden kort som hun tænkte, ”M-måske?” hun trak et skævt smil. Hun havde ikke lyst til at være nær så lige ud, som han havde været for hende. Hun følte ikke han havde gjort sig helt fortjent til søde ord endnu. Hans øjne var i den grad fordybet i hendes, og der skulle da ikke meget til før hun blev hevet med. Det eneste der fik det hele til at smuldre, var at han trak hende helt ind til sig. Hvilket langsomt fik panikken til at pible frem. Hun rømmede sig så og så væk fra ham og ud mod søen. Det ville nok være for drastisk at skubbe sig væk fra ham, men det ville hun helt klart gøre, hvis han pressede citronen yderligere.

Everything you've ever wanted
is on the other side of fear

- Astrid af Isenwald

Alaric af Erneyll

Alaric af Erneyll

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Elverly

Alder / 28 år

Højde / 191 cm

Timber 21.06.2020 23:27
Han lod den ligge, hun var nok en ret uskyldig kvinde, adelige ugifte kvinder var jo ofte ret uvidende om den side af livet. Han kunne ikke lade være med at grine indvendigt af det, det var morsomt at tænke på, og ikke fordi han så det som en skidt ting.

"Et par måneder er da også længe at vente, blot at vente en måned kan være længe!" Konstaterede han bestemt. Hun lod til at være ret modtagelig for hans ærlighed, så det gjorde ham nok bare mere ærlig. Det at han ikke blev skudt ned fordi han var ærlig gjorde det så meget nemmere for ham at være. Hendes ret så stille måske virkede for ham utroligt kært og sødt. Som om hun ikke helt turde være ærlig, eller måske hun faktisk var lidt usikker endnu, så han nikkede derfor bare. "Så må jeg jo blot leve i troen selv, indtil du ved hvad du føler." Han smilede varmt og venligt til hende, og lod hende få lidt mere plads så han ikke trykkede hende så meget ind mod ham. Han havde jo egentligt bare gjort det for at han var sikker på hun kunne holde varmen. "Undskyld, ville bare være sikker på du kunne holde varmen." Hans stemme var venlig og rolig, med en varm glød mens han dog ikke helt kunne skjule hans meget gode humør. 
Hans blik var stadig fanget på hendes ansigt trods hun kiggede ud over søen. Han kunne ikke trække sit blik fra hende, og følte det næsten som stod tiden stille. Solen begyndte nu også så småt at nærme sig horisonten og begyndte at give himlen et let rødligt skær.
Astrid af Isenwald

Astrid af Isenwald

Adelig | Arving | Prinsesse

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 29 år

Højde / 186 cm

Fia 21.06.2020 23:44
Smilet blev på Astrids læber, som han nævnte en måned kunne være længe nok i sig selv. Det varmede lidt at han hentydede til at der helst ikke skulle gå for lang tid i mellem deres visit hos hinanden. Det lød da generelt også som en god plan.
Han gav hende tid til at finde ud af hvad hun følte – sådan da. Hun følte sig i hvert fald presset på mange fronter. Kinderne var endnu kulørte af de søde ord, ”Tak,” lød det en anelse lavt fra hende.

Mens hun så ud over søen, som havde fået et flot rødligt genskær fra den rødlige himmel, lyttede hun til hans ’undskyldning’. ”Mhm…” lød det måske en anelse utilfredst fra hende. Løgn og elvisk, var det eneste der gik igennem hendes hoved. Som om han bare ville holde hende varm! Han ville da stjæle lidt mere! Hun udgav et dybt suk som hun beundrede udsigten. ”Her er smukt,” kom det pludselig fra hende, mens hun prøvede at få samtalen væk fra dem selv. Det ville selvfølgelig være typisk hvis han var enig, og stadig så på hende. Hun kunne i hvert fald godt mærke hans blik på hende, og hun kunne ikke helt finde ud af om det var i orden eller ej.

Everything you've ever wanted
is on the other side of fear

- Astrid af Isenwald

Alaric af Erneyll

Alaric af Erneyll

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Elverly

Alder / 28 år

Højde / 191 cm

Timber 21.06.2020 23:56
Han havde måske en hvis forstand på hans egne følelser, og en hvis ide om hvordan hun havde det. Det gjorde dog ikke at han havde noget behov for at presse hende, hun skulle forstå hendes egne følelser på hendes egen tid. "Det manglede da bare." Svarede han hende da hun takkede, fordi han ikke syntes det var noget han behøvede tak for. Dog så nød han gevaldigt synet af de kulørte kinder.

Hendes lidt utilfredse lyd fik ham til at kigge på hende spørgende. "Tror du ikke på mig!?" Han sagde det helt forarvet, selvom det godt nok bare var i sjov. Han forstod udemærket hvorfor hun måske ikke troede helt på ham, eftersom han havde gjort sit for at gøre det svært for hende jo. 
Han havde kun holdt sit blik på hende, så da hun sagde der var smukt nikkede han blot, og lod blikket forblive på hende. "Det er sandt, især med den rødlige farve, den klæder virkeligt."Han var udemærket klar over at det han sagde kunne sådan set godt være om søen eller himlen, men det var kun ment om hende. "Så passer du jo godt til solnedgangen." Han vidste dog også godt at han selv havde lidt farve på kinderne. Varmen alene var nok til at give lidt farve jo.
Han kiggede på hende, og først hvis hun kiggede på ham ville han kigge lidt på omgivelserne for ikke at gøre hende alt for forlegen.
Astrid af Isenwald

Astrid af Isenwald

Adelig | Arving | Prinsesse

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 29 år

Højde / 186 cm

Fia 22.06.2020 00:18
Hans forarvet ord fik hende til at panikke lidt, så hun sørgede for at se op på ham som hun så svarede ham, ”Ikke lige før,” svarede hun ham så tilbage. På ingen måde ment for at såre ham og tro han ikke allerede havde vundet lidt tilbage – men hun var helt klar overbevist om at han ikke bare så hende dybt i øjnene og holdt hende tættere blot for at være sikker på hun kunne holde varmen.

Eftersom det lød som om han snakkede om udsigten, ville hun ikke tjekke op på om hans øjne var rettet mod udsigten eller hende. Det var først da han gav et ekstra hint at hun kunne mærke varmen i kinderne igen. Han kunne da bare ikke lade være med at få hende til at rødme? Der gik kun et øjeblik før hun valgte at se op på ham, for at protestere. Men eftersom han så ud mod horisonten, som hendes øjne fandt hans, valgte hun ikke at være helt spydig om hans kompliment, ”Du skulle se dig selv,” prøvede hun at skubbe komplimenten tilbage, uden at være for præcis om det. Hun skævede derefter månen, eftersom solen var begyndt at gå ned. Det måtte være en familie-skade. Hun vidste selv godt at ved hver 29-30 dag var det fuldmåne, hvilket betød det ikke ville vare mange dage til månen ville være kugle rund. Hun rømmede sig en smule, for at få hans opmærksomhed, selvom det nok ikke var nødvendigt. ”Måske vi skulle vende tilbage? Jeg vil nødig gøre Maria bekymret,” lød det fra hende. Hun var dog ikke helt villig til at lade udsigten og varmen forsvinde. Det hele var lige så rart – næsten da.

Everything you've ever wanted
is on the other side of fear

- Astrid af Isenwald

Alaric af Erneyll

Alaric af Erneyll

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Elverly

Alder / 28 år

Højde / 191 cm

Timber 22.06.2020 00:30
"Okay, du har måske også god grund til det..." Han var ikke helt sikker på hvordan han skulle forklare det, fordi han holdte om hende for at hjælpe hende med varmen. Men det var ikke den eneste grund, han havde da trods alt også en hvis form for bagtanke bag det. Ikke at han vælle stjæle et kys, eller gøre noget sjofelt ved hende, det var bare nærværet han yndede. "Jeg gør det for at holde dig varm, og så ynder jeg nærværet med dig meget. Det giver mig en berusende glæde." Han håbede måske det fik det hele til at give lidt mere mening. 

"Jeg kan sagtens mærke varmen på mine kinder, og ved da godt at jeg passer godt til dine kinder selv." Han var ikke rigtigt påvirket af hendes påpegelse, han vidste godt han selv rødmede, og han havde intet imod det. Det var jo blot et symbol på at han blev lidt forlegen over at stå så tæt med en smuk ung kvinde. 
Han kunne så småt godt høre at hun ikke lød til at være helt så sikker på at hun faktisk ønskede at tage hjem. Han kunne da give hende et tilbud der gjorde at hun kunne bibeholde noget af det hun oplevede nu. "Hvis du ikke ønsker at undvære varmen, kan jeg da godt sætte mig bag dig på hesten?" Han tænkte ikke over, om det rent faktisk var muligt grundet sadlen, han ville blot heller ikke selv helt undvære det.
Astrid af Isenwald

Astrid af Isenwald

Adelig | Arving | Prinsesse

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 29 år

Højde / 186 cm

Fia 22.06.2020 00:48
Hun var glad for at han forstod hvorfor hun ikke lige havde stolet på ham det øjeblik de havde lige før. Hans uddybende forklaring, gjorde hende glad, hvilket resulterede i et skævt lille smil. ”Det er så også i orden,” valgte hun at svare, for efterfølgende at slippe de krydsede arme og lægge dem rundt om ham. Diskret trak hun sig den sidste smule tættere ind til ham, eftersom hendes arme havde tvunget lidt konstant afstand mellem dem. Hendes hænder var blevet varme, og ville nok kunne klare sig noget tid fra at være væk fra under kappen.

Han var simpelthen så uberørt af hendes bemærkning at det næsten var irriterende. Det at han sagde han passede godt til hendes kinder, fik hende til at gøre sine læber tynde. Hun vidste ikke hvad hun skulle svare til det, og valgte blot at se væk.

Hans søde forslag om at sidde bag hende på hesten fik hende til at grine lavt. ”Det en sød tanke, men jeg skal nok overleve uden,” forsikrede hun ham. Hendes greb om hans ryg slap ham ikke, selvom de nu snakkede om at vende snuden tilbage. De havde desuden ikke fået noget at spise i mange timer efterhånden.

Everything you've ever wanted
is on the other side of fear

- Astrid af Isenwald

Alaric af Erneyll

Alaric af Erneyll

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Elverly

Alder / 28 år

Højde / 191 cm

Timber 22.06.2020 01:01
Da hun lagde armene om ham og trak dem tættere på hinanden lyste han op som et stjerneskud. Det var det meste han havde set hende gøre. Det var nok den største accept han kunne få fra hende, han lukkede derfor også sine arme en smule tættere om hende uden at trække hende tættere på ham. Nu hvor hun selv havde armene om ham kunne hun uden problemer få lov til at selv at styre den slags.

Han kunne godt fornemme hun ikke var helt tilfreds med at han ikke var lige så flov over den røde farve på hans kinder som hun var. Han fandt det derfor også lidt kært da hun næsten fornærmet kiggede væk fra ham, men han sagde ikke noget. Han valgte dog igen at være lidt modig, som han bukkede sig ned og gav hende et meget forsigtigt kys på kinden som reaktion.

"For at være ærlig var det ikke kun for dig, har ikke rigtigt lyst til at slippe dig." Han smilede bare til hende. Han håbede at hun ikke rev sig væk fra ham fordi han havde kysset hendes kind. Han tænkte at det nok ikke var alt for langt over grænsen for hende. Han krydsede fingre i hans tanker. 
Astrid af Isenwald

Astrid af Isenwald

Adelig | Arving | Prinsesse

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 29 år

Højde / 186 cm

Fia 22.06.2020 01:19
Som hun mærkede hans læber mod hendes kind, stod hun et øjeblik helt paf og blinkede lidt til solnedgangen. Da han trak læberne til sig igen, udgav hun dog et suk, som havde en antydning af frustration.

Hun trak let på smilet, som nævnte det ikke kun var for hendes skyld. Hun skævede så op mod ham. ”Du bliver nok nød til at give slip på mig før eller siden,” smågrinte hun som hun roligt knugede ham lidt tættere. Hun havde egentligt ikke rigtig lyst til at slippe ham, men tanken om Marias panik om hvor de blev af, kunne vække nok så meget ballade. Hendes blik vandrede så mod horisonten, hvilket fik hende til at opdage at det røde i himlen snart blev mere lilla.

Everything you've ever wanted
is on the other side of fear

- Astrid af Isenwald

Alaric af Erneyll

Alaric af Erneyll

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Elverly

Alder / 28 år

Højde / 191 cm

Timber 22.06.2020 01:30
Han kunne mærke på hendes reaktion fra hans kys at han slap noget bedre fra det den her gang. Han nåede endda kort at overveje om hun måske var frustreret over at han ikke lod hans læber hvile længere, eller om hun var frustreret fordi han gik til grænsen og måske lidt over.

"Nu skal du ikke stå og bruge logik for at ødelægge nuet!" Han grinede lidt af hende, fordi selvfølgelig havde hun ret, og selvfølgelig vidste han også godt at han blev nød til at slippe hende. Han havde ikke lyst, men det ville jo være noget der kom før eller senere. "Du har nok ret... Vi burde nok vende hjemad." Det var nok meget tydeligt at han ikke havde lyst, han løsnede dog ikke sine armes greb om hende, han ville dog slippe hende hvis hun slap ham. Fordi så var det ligesom et tegn på at hun mente de skulle rejse hjem.

Han vendte sit ansigt ned mod hendes, og betragtede hende bare, brændte alle hendes ansigtstræk til sig og nød synet selvom han ikke kunne se meget længere da det blev mørkere og mørkere i den lille skov. "Det er måske en typisk ting at sige, men du har virkeligt utroligt smukke øjne når de reflekterer lyset her i mørket." Selvfølgelig var det ikke ment som at hun ikke normalt havde smukke øjne, det var bare særligt her i mørket.
Han kiggede nu væk fra hende, fordi han faktisk blev lidt flov og forlegen over at have sagt sådan noget. Han kiggede ud i vandet istedet for direkte på hende som han havde gjort tidligere.
Astrid af Isenwald

Astrid af Isenwald

Adelig | Arving | Prinsesse

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 29 år

Højde / 186 cm

Fia 22.06.2020 01:50
Hendes frustrerede suk var i den grad grundet hun syntes han faktisk gik lige over stregen, men det var ikke nok til at ødelægge særlig meget. Han kunne bare ikke lade være, kunne han?

Astrid kunne ikke lade være med at grine lidt, som han fortalte hun ødelagde nuet. Men realiteten var jo at ingen af dem gav slip alligevel, hvilket måske kunne være lidt af et problem. Han lød næsten bedrøvet, som han endelig var enig med hende om at de burde tage tilbage til hans hus. Hun vidste jo ikke hvor lang en tur der var tilbage. Forsigtigt knyttede hun sine hænder, bag hans ryg, ikke opmærksom på om det kunne have føltes kærtegnende. Hun prøvede blot at varme sine fingre lidt.

Astrid både rystede lidt på hovedet og himlede med øjnene af ham, som han komplimenterede hendes øjne. Der var dog et smil at finde på hendes læber. Det var ikke noget hun typisk hørte eftersom der ikke var mange der turde se hende i øjnene længe ad gangen. Hun valgte af samme årsag at se væk fra ham, tvivlende på dygtigheden til at kunne kontrollere sin evne. Hun ønskede virkelig ikke at hun skulle miste kontrollen og derved miste hvad end de havde bygget op i fællesskab.

”Tak,” lød det lavt fra hende. Genert, afstands-tagende og måske en lille smule fraværende. Hun lagde på denne måde ikke rigtig mærke til at han blev en anelse forlegen over sine egne ord.

Everything you've ever wanted
is on the other side of fear

- Astrid af Isenwald

Alaric af Erneyll

Alaric af Erneyll

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Elverly

Alder / 28 år

Højde / 191 cm

Timber 22.06.2020 02:01
Han lod stilheden falde lidt henover dem. Han mærkede hende godt knytte hendes hænder. Han kunne mærke hvordan hendes fingerspidser gled over hans ryg, men han regnede godt ud at det ikke var ment som et kærtegn og derfor kunne det nok kun være kulden der fik hende til det. "Skal vi vende hjem, så du kan få varmen tilbage i fingrene?" Han lød en smule bekymret, fordi det kunne ikke være særligt behageligt for hende at have kolde fingre. Selvfølgelig kunne hun også istedet bare være fræk, eller nok nærmere modbydelig, nok til at flytte hænderne under hans skjorte hvor der nok var ret varmt.

Hendes smil glædede ham. Han havde været i tvivl. Derfor da hun så væk fra ham, kunne han ikke lade være med at slippe hende med højre arm og lagde hånden mod hendes kind, og hvis hun lod ham vendte han hendes ansigt mod hans, så han igen kunne se hende i øjnene. "Må jeg ikke se dem mere?" Han frygtede på ingen måde hendes evne, havde han nok heller ikke gjort hvis han havde vidst hun ikke havde den bedste kontrol.

Han sagde ikke noget til hendes tak. Han smilede blot til hende, og blev stående. Han kunne godt mærke at der var en hvis akavethed der var ved at sænke sig omkring dem, nok fordi han var lidt mere ligefrem end hun havde forventet.
Astrid af Isenwald

Astrid af Isenwald

Adelig | Arving | Prinsesse

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 29 år

Højde / 186 cm

Fia 22.06.2020 02:22
Astrid rømmede sig en anelse, som han spurgte om de skulle vende tilbage så hun kunne få varmen i fingrene. ”Det må vi nok hellere,” opgav hun og slap forsigtigt og en anelse langsomt grebet om ham, for at placere sine halvkolde hænder på hans brystkasse, oven på skjorten. Dette skabte en lidt større afstand mellem dem.

Som han slap hende med sin ene arm og lagde den blidt på hendes kind. Modvilligt, lod hun sit hoved dreje i retningen af Alaric, men blikket var fikseret på hendes hænder på hans brystkasse, så han havde sværere ved at se hende i øjnene. Hun bed kortvarigt i læben, ”Nej,” fik hun sagt kort og lavt inden hun blidt skubbede sig selv væk fra ham. Hun tvivlede lidt for meget på sig selv til at turde at se ham i øjnene lige for nu. Hun havde egentlig alt den kontrol hun havde brug for, men der skete stadig uheld. Uheld som helst ikke måtte ske. Hun ville vende sig mod den høje hest hun skulle ride, for nærme sig den og gøre klar til at sadle op og tage hjemad.

Everything you've ever wanted
is on the other side of fear

- Astrid af Isenwald

Alaric af Erneyll

Alaric af Erneyll

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Elverly

Alder / 28 år

Højde / 191 cm

Timber 22.06.2020 02:32
Han sendte hende et sigende smil, som for at fortælle hende at han forstod hende, og han var helt enig i at det var træls at de var nød til det. Han havde næsten lyst til at sige at der nok skulle komme et tidspunkt i fremtiden hvor de kunne stå sådan igen, bare nyde hinandens nærvær.
Han kiggede ned af hans krop på hendes hænder mod hans brystkasse og kiggede så spørgende på hende. Han forstod så det var for at skabe afstand.

Dog da hun ikke lod til at ville lade ham se hendes øjne blev han lidt mere genstridig. Han rykkede sig lidt frem så hans bryst blev skubbet mod hendes hænder, og han forsøgte så godt han kunne at fange hendes øjne med hans egne. "Der sker mig jo ikke noget." Han var sikker på at han måske ville blive ekstremt skræmt, men det ville ikke gøre han fandt hende skræmmende. Da hun vendte sig væk fra ham var han hurtig til at følge med og lukkede så armene om hende bagfra. Han kunne ikke lide at se hende sådan her, hun virkede på sin vis ensom og tilbagetrukken. "Astrid, vil du ikke være sød at se på mig?" Han spurgte hende lavt og langsomt, det var ikke en hvisken i hendes høre, bare en bekymret stemme ved siden af hendes hoved.
"Du har måske en evne der kan skræmme mange, men hvad end jeg ser skulle jeg blive udsat for din evne så er det hvad jeg ser der skræmmer mig, og ikke dig." Han blev stående, han havde ikke lyst til at slippe hende, hun måtte ikke føle sig alene lige nu.
Astrid af Isenwald

Astrid af Isenwald

Adelig | Arving | Prinsesse

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 29 år

Højde / 186 cm

Fia 22.06.2020 02:52
Hans ord var dumstridige, for han havde jo ikke været påvirket af hendes evne før, så hvordan kunne han være sikker på at han ville være okay efter. Han kunne jo ikke vide om hans frygt ville rive ham mentalt fra hinanden, eller måske endda paralysere ham i frygt. Reaktionerne var jo ikke noget hun kunne styre.

Så snart han lukkede armene om hende hev hun efter vejret i forskrækkelse. Som han bad hende om at se på ham, følte hun sig på ny splittet. Hun ville ønske hun følte sig stærk nok til bare at kunne se ham i øjnene, men hun ønskede, som mange gange gentaget, ikke at skræmme folk hun holdt nær. Det var lige den tanke der fik hendes øjne til at begynde at løbe i vand.

Hun kunne mærke hendes hjerte var ved at hamre sig igennem hendes brystkasse. Der var så mange følelser og indtryk der pressede på, så hun til sidst lod en tåre falde. Hvor den landede vidste hun ikke, men han ville nok kunne regne ud at hun var ved at fælde tårer, eftersom hun udgav et snøft. Hun følte hun rystede, men det kunne måske også bare være den panik der byggede sig op i hende. ”Jeg kan ikke,” fik hun fremstammet noget så ulykkeligt, før hun klemte øjnene i og kunne mærke flere tårer trillede ned af kinderne. Hvad var det hun havde gang i, sådan at stå der og flæbe. Hun skulle bare give ham hvad han spurgte efter og så vende snuden tilbage til hans hjem, hente kusken, Maria og kareten og tage af sted med det samme, uden at se sig tilbage. Endnu en mand kunne så nemt blive kylet i skraldespanden, ved blot at give ham, hvad han spurgte efter.

Everything you've ever wanted
is on the other side of fear

- Astrid af Isenwald

Alaric af Erneyll

Alaric af Erneyll

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Elverly

Alder / 28 år

Højde / 191 cm

Timber 22.06.2020 03:09
Han troede simpelt bare ikke på at han kunne blive så skræmt at han ikke ville kunne fungere efterfølgende. Han  mærkede godt at hun blev forskrækket og det var dog ikke noget der fik ham til at stoppe. Han troede at hvis han slap hende nu, så ville han miste hende. Han troede inderligt på at hun havde brug for nogen der ville stå hos hende trods hendes evne.

Da tårene begyndte at falde gav han hende blot et klem. Han krammede hende med armene blidt og lænede sig tættere på hende. "Hvad kan du ikke Astrid?" Han spurgte hende roligt og forsigtigt omkring hvad det var hun sagde, før han løsnede grebet en smule om hende, ikke for at slippe hende, på ingen måde istedet forsøgte han at vende hende om så de kunne stå overfor hinanden istedet så de kunne se på hinanden.

Han forsøgte ikke længere at se hende i øjnene, det skulle være hendes valg at gøre, ikke noget han ville tvinge hende til. "Jeg ville blive glad hvis du kunne stole på dig selv, og på mig nok til at kunne se mig i øjnene, men... Tag dig den tid du har brug for. Jeg kan blive stående her hele natten og være her for dig indtil du føler dig klar." Han vidste det ikke ville være en god ide at bruge så meget tid fordi så ville folk helt sikkert blive nervøse.
Astrid af Isenwald

Astrid af Isenwald

Adelig | Arving | Prinsesse

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 29 år

Højde / 186 cm

Fia 22.06.2020 03:29
Det lille klem fik hende til at bide sig i læben så hun tav et øjeblik. Hans efterfølgende spørgsmål rystede hun minimalt på hovedet af. Hun kunne jo ikke bare se ham i øjnene, uvidende om han ville blive offer for hendes evne. Hvad havde hun overhovedet tænkt sig? Hun var jo bare en tiggende bombe med de øjne. Det var vel bare et spørgsmål om tid, før hun ikke kunne holde den i skak? Måske burde hun bare gå 10 år tilbage og binde et klæde om øjnene, så hun ikke risikerede at såre nogen. Det ville selvfølgelig være synd for Hannah, Astrids ene tjenestepige, som villigt havde valgt at være offer for Astrids evne, for at hun kunne lære at kontrollere den. Stakkels pige, at skulle igennem så meget frygt, i så mange år.

Astrid formåede ikke at svare på hans spørgsmål, om hvad hun ikke kunne, før han havde vendt hende mod sig. Hun sænkede næsten af refleks sit hoved en anelse, før hun så ned mellem dem. Hun tog sig en dyb vejrtrækning, som han fortalte at hun ville give hende al den tid hun havde brug for. Hun havde pænt kastet alle tanker og bekymringer om Maria væk, og koncentrerede sig kun om de to. Hun tørrede ivrigt sine kinder før hun løftede blikket til hans kraveben. ”Jeg kan ikke få mig selv til at se dig i øjnene,” fik hun stille åbnet op, ”Jeg ville ikke kunne tilgive mig selv,” uddybede hun og bed sig selv i underlæben. Hendes hjerte brændte for at se ham i øjnene, så hun bedre kunne fortælle hvad hun mente, men samtidig hev det også blot i hende, at hun ikke ville udsætte ham for noget skrækkeligt. Hun prøvede virkelig at samle hver en del af troen på sig selv op. Måske var det kun tvivlen der fik hende til at miste kontrollen?

Everything you've ever wanted
is on the other side of fear

- Astrid af Isenwald

0 0 1


Trådnomineringer:


Nomineret af: Fia
Nomineringsårsag:
“Jeg elsker denne tråd ufatteligt meget. Der sker så mange ting (sidetallet i sig selv siger en del) og jeg elsker hvordan deres forhold til hinanden blomstre og hvordan dramaet svinger igennem hele tråden! Jeg ser frem til at forsætte deres eventyr! <3”

Chatboks
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben IC-chatten]
Gæst
[smilies]
IC-chat▽
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben almindelig chatboks]
Online nu: Muri , Mong
Lige nu: 2 | I dag: 12