Krystallandet
Tezz 21.03.2009 20:51
Viki ser på sin nedslået broder. "Så, så,, siger hun kærligt og klapper ham på hovedet, som var han en anden hund. Hun var stolt over, at han ikke gav sig til at græde, men han var som sagt den skrøbelige af de to, og skønt hendes alder, så følte hun sig forpligtet til at passe på sin tvillingebror ligegyldigt hvad. "Kom,, opmuntrer hun og hiver ham i armen. "Op, stå,, forsigtigt hiver hun ham hen til breden. "Se,, det lille ansigt lyser op, da hun smiler stort til hendes bror, som for at give ham mere styrke.
Viki går ud på kanten af breden. Hun skæver lidt ned i det blodrøde vand, hvorefter hun rækker tunge. Ha! Det kunne ikke skræmme hende.
Så begynder hun at balancere langs breden, som var hun en line danser, med armene strakt helt ud i hver sin side, som et par stive vinger. Hun griner og skæver over til sin bror. Men i det hun gør det, glider hendes fod og hun mister balancen.
-Jeg ved at jeg befinder mig i min egen verden! men det er ok, de kender mig her XD- fra en køleskabs magnet...
