Nolan 23.04.2011 01:59
Åh hvor han nød alt dette. Legen mellem dominans og underkastelse. Katah var en blanding af kold og varm alt imens det udviklede sig vildere og vildere. Hendes bevægelser der stoppede under ham. Mon han havde holdt for tæt? Nej. Hun trak stadig vejret. Han forventede jo ikke at hun gav op uden kamp. Og så opdagede han hvad der havde fået hende til at pause på den måde. Smilet kom tilbage på læberne. Guden Marduk holdt stadig fast i hende og kunne høre hendes stemme der prøvede at tale til ham. Så han gav slip på hende. Og dér vendte hun sig om. Kiggede ham ind i øjnene og han følte hvordan et sug, som i virkeligheden bare var en manifestation på den kemi der var mellem dem, trak sig fra brystet og ned af. Måske ejede hun ikke tålmodighed som han selv gjorde. Men det var heller ikke nødvendigt.Deres kroppe som lå der imod hinanden og strålede som tusinde sole var i virkeligheden blot et symbol på hvad der skulle ske. Ild og vand der smeltede sammen som plasma i en fusion var uundgåeligt. Han lagde sine hænder omkring hendes ryg og hofter og lod endnu engang vise hvem der bestemte. Han vidste at han provokerede hende men samtidig gjorde hende vild efter ham. Han væltede sig selv til siden imens han rullede hende oven på ham. Hun havde accepteret hendes skæbne og nu skulle hun få sin præmie. Han blinkede til hende. Flirtende og kærligt hvordan end det var muligt. Energien var som to galakser der stødte sammen.
Med sine hænder omkring hendes hofter strammede han sit greb. Gør så som du vil. fortsatte han og vidste nu at dette inferno af perversitet og liderlighed eksploderede om få sekunder. Hun vil begynde det hele og sætte en kædereaktion i gang som nok aldrig vil kunne slukkes. Ikke engang ved det absolutte nulpunkt. Lemmet pressede mod hende. Hende Katah og ham Marduk. Sammen var de ustoppelige og hver for sig, en længsel.
Giv mig dig Han pressede hende ned mod ham så hun kunne mærke ham endnu bedre.
Krystallandet