(Beklager, men nu gad jeg bare ikke vente længere =/)
Lader sig sakke en smulle bagud. Nu hvor han vidste hvor hun boede, og det gjorde han da ud fra, ville han smutte i forvejen. Hun gik ikke så hurtigt, og han var bange for at det ville begynde at regne. Da han har lagt sig tilpas langt bag hende, stiller han sig bag et træ. Der ruller han sin kappe sammen, hvilket ville afsløre 2 brændte huler omkring hans skulderblade. (Kan faktisk ikke helt huske om det hedder det 0o, dem der man har på ryggen mellem skuldrene, dem som ligner anløb til vinger.)
Da han har forsikret sig at hun ikke kigger, springer hans 2 flammende vinger lydløst ud til begge sider, og han sætter af fra jorden. Da han mener at han er kommet langt nok op til at hun ikke ville kunne se ham fra overfladen, drejer han af og flyver med høj hastighed mod tusmørkedalen.
Hun havde stadig hans stav, så han havde rigeligt påbud til at støde ind i hende igen.
//Out
Morgan Nathalius Foeniks
Star light, star bright
First star I see tonight.
I wish I may,
I wish I might,
Have the wish
I wish tonight.