v0idwitch 14.04.2019 01:17
Asad rystede på hovedet med et fnys, da Atlas påstod at han ville være død lykkelig. Asad havde gjort så mange forfærdelige ting ved Atlas, efter han var kommet til Dianthos, at han havde svært ved at forestille sig at hans nærvær virkelig gjorde Atlas lykkelig nu. Og da slet ikke hvis han bare fortsatte med at være modbydelig ved ham. Han tænkte sådan, selvom han vidste, at så snart det var hverdag igen, så ville han vende tilbage til at forsøge at skubbe Atlas fra sig - vende tilbage til at forsøge at bevise overfor dem begge, at Atlas ikke var her for at blive.
Mest af alt havde Asad bare lyst til at kysse ham. Som Atlas sad dér og slikkede sine læber og smilede til ham, havde Asad uendeligt lyst til at bukke under for sin lyst til ham og bare kysse ham. Han kunne bare læne sig ind over bordet, tage hans ansigt i sin hånd og kysse ham. Men det gjorde han selvfølgelig ikke.
I stedet tog han en tår mere af sin vin, inden han smagte på sin egen mad. Den var, som altid, det bedste i byen, og alligevel gik der ikke længe, før han rakte sin gaffel ind over bordet og stak den ned i Atlas' mad, som han så smagte på med et legende smil.
"Vil du også smage min?" spurgte han, allerede imens han rakte en bid af sin mad frem på sin gaffel imod Atlas. Havde der været mere fyldt i restauranten ville han aldrig have gjort det, men han ville på den anden side heller ikke have gjort det hjemme hos en af dem, hvor det ville have føltes kliché eller kikset. Herude føltes det farligt og lidt spændende, og Asad så med hævede øjenbryn på Atlas, afventende en beslutning.
Krystallandet
