"En ung frøken vil gerne tale med Dem" siger han høfligt og træder til side så Nearyn kan se Renatika. Hun har et helt tomt udtryk i ansigtet og knuer hatten i sine hænder.

"den unge dame er en af mine livvagter" siger han til vagten.

Han skifter sit blik til Renatika "goddag Renatika. Hvad trykker dig... Nej" siger han kort for hoved til Amai.

Hun går lidt tøvende frem i mod ham og siger roligt. "Jeg ville spørge om der var mulighed for at jeg kunne bo her.. i hvert fald for en stund." Hun vrider hatten i sine hænder lidt, og ryster lidt hår væk fra øjnene. Hun undgår øjenkontakt med Nearyn, men ser stadig på ham.

Nearyn smiler til renatika "selvfølgelig må du det. Jeg skal nok sørge for at du får et godt værelse ... Fordi du burde drikke den slags. Du vader op og beder om at tale med mig i en brandart og nu hvor du er ædru kan du ikke huske hvorfor. Gør det, det ikke temmelig klart at du IKKE burde drikke det" kontatere han.

"Tak" siger hun stille og ser med et skævt smil på Amai. Hun kunne selv bruge noget alkohold lige nu, helst stærk. Heldivis har hun en lommelærke i bæltet.
Hun studerer flasken Nearyn holder lidt. Hun har ikke meget forstand på vin, men Nova skulle vidst være den bedste. Hun trækker undskyldende på skulderne til Amai, lidt for at vise at hun forstår hende.

"Nova vin smager godt, men hvad med noget der ikke får dit hoved til at snurre og senere dig til at kaste op?" siger han spørgene.

Hun læner sig lidt op af dørkamen og betragter Amai. Renatika ville sikkert gør det samme hvis hun var desperat nok. Hun kan ikke lade være med at tage lommelærken op og tage en hurtig slurk før hun gemmer den under frakken igen.

Nearyn kigger strengt og irrettesættende ned på hende. "det har du ganske ret i, men en ting du ikke har tænkt over, er at det er min vin du drikker og jeg kan gøre med den hvad jeg vil" siger han konstaterende. "Hvorfor er du så vild efter at drikke alligevel?" spørger han.

"Jeg har ikke noget!" hvæser hun og går et skridt til siden. Hun fægter lidt med armene for at holde Amai væk, men lynhurtigt rækker hun lommelærken frem mod hende, uden for Nearyns synsfelt og hvisker meget lavt; "Kun lidt, der skal være noget til mig også"

Nearyn kigger efter hende og går over og hælder vinen over i tom karaffel. Tager krystalnæktar og hælder over i Nova, vinflasken. Han stiller den fra sig på bordet går lidt væk fra den og kigger på Ren og Amai.

Hun griner lidt og tager imod flasken, stopper den hurtigt ind under frakken igen. Hun så godt at Nearyn byttede vinen ud, men vælger at ignorere det. Men hun gad nu godt vide hvad der var i Novaflasken nu.

((OOC: Måske er nettet nede.. *vente* Jeg skal spise om lidt, bare så folkene ved det))

OOC: jeg smutter nu. ses, er nok tilbage engang senere.

((OOC: Okay.. fryser vi bare? Skal alligevel spise))

(kort: han bryder ind i Darkstar manor og stjæler en gylden stav, og slipper afsted med det.. er aftalt med Nearyn)
kommer gående, ved det mørke rums glasdørs-balkon. han kigger sig grundigt rundt, han kan kun se 2 vagter og laver hurtigt en plan, går roligt over til den ene vagt "vagtskifte.." kappen gør man ikke kan se hans ansigt.
vagten kigger lettet på ham
"endelig! jeg har stået her hele natten! det skal bli-"
vagten vender sig om for at gå ind og han lægger han hånd på hans skulder, vagten vender sig om for at se hvad det er, og en knytnæve lander lige i hans ansigt og vagten falder om med et lavt dump. den anden vagt kommer løbende, og trækker sig sværd.
"hvad forgår der her!?"
Raiden drejer hovedet og pejer mod udgangen som stadig står åben, og får sig selv til at lyde panik slagen
"han løb den vej!"
vagten der vist ikke var alt for kvik begynder at løbe efter den usynlige fjende, og Raiden klatre hurtigt op i det store træ. helt op til toppen.
da han er kommet op kigger han over på balkonen den er for langt væk til at han kan hoppe derover, så han griber i sin kappes nederste hjørner, og kaster sig ud.
da det er en meget tyk kappe virker den næsten som vinger/falskærm, og han svæver - eller falder - over på balkonen, hvor han lister sig ind af den stadig åbne glasdør, som han åbnede sidst han var der. og han lister sig ind. ude på gangen og hilser han veneligt på en vagt der kommer forbi efter han har lukket døren og er gået lidt væk, ingen mistænker ham da han har boet der nogle dage, og været meget høflig. da han kommer tæt på kælderen, sætter han i løb og skynder sig over til vagterne. han får det til at se ud som om han skyndte sig rigtig meget og er blevet forpustet
"en mand..." hiver efter vejret "en mand er blevet slået ud nede i gården!"
vagterne griber straks til våben og skynder sig derhen, uden nogen opdager det smutter han ned i kælderen.
han fortsætter ned af en snoet gang meget langt ned under palæet (eller hvad det nu er...), og han stiller sig foran en mur, der ved første øjekast bare er en ganske normal mur, oplyst af et par starinlys der sider på væggen, men han griber ud efter den ene lysseholder og vender den så den gamle dør åbner sig.
en smal gang, med en række rum på er side afsløre sig, og forenden af gangen er der et endnu mindre rum. det kravler han ind i (da han ikke kunne gå oprejst) og derinde er der ikke andet end en gylden stav lænet op af muren, den snupper han imens han tæller i sit hoved 450.. 451..
han lægger et lille brev som han havde i ærmet, og skynder sig ud, imens han lukker alle døre og andre ting efter sig, han lukker døren til kælderen 571.. 572! og man kan høre løbende skridt på gangen, han gemmer hurtigt staven væk under kappen, og hilser den venligt imens han skynder sig ud
som at stjæle slik fra et barn..

Fallen stikker et lille sakse blad ind i dørens lås. Dette har hun gjort i nogen tid.
Hun er begyndt at blive irriteret. Hun hiver op og ned i håndtaget, imens hun smadrer låsen med bladet. Hun slipper saksen og sætter sig vredt i skrædder stilling på gulvet.
Hun giver døren et hårdt spark, og med et knæk, åbner den. Hun ser forbløffet på døren.
Hun lister ud af døren, og ser sig om efter vagter.
Hvis jeg ikke virker skummel, så sker der intet..
Hun går helt roligt ud på gangen..

( Jaja, I er =3 )

Fallen går helt roligt og langsomt ud af døren. Hun går forbi vagterne, og skænker dem ikke et blik eller en tanke.
Hun vader ud af porten.
Da hun kommer ud, ånder hun lettet op. Hun sætter i løb og forsvinder derfra.

han kommer gående. han går hen til porten og banker på.

Vagterne kigger på den lave skikkelse. adskillige klikkende lyde høres fra muren. (du er umidbart letgenkendelig XD)

Han ser op på muren og spørg høfligt "goddag de herrer. kan de fortælle mig om jeg kan træffe deres herre? jeg har en aftale med ham." ((læs lige min underskrift))