Mørket er besejret, men Krystallandet står over for en usikker fremtid, ind til den næste tronarving er fundet.
Vil fyrstedømmerne være i stand til at stå sammen, eller vil landet endnu en gang blive kastet ud i kaos?
Murizz spærre kort øjnene op, før han falder ned at sidde igen.
"Hvad?!" skriger han kort. Han kravler hen til hende og læner sig ind over hende.
Han stirre hende i øjnene, med store øjne.
"Det mener du ikke, vel?" spørger han lavt. Han ser afventende på hende.
Murizz sidder længe og stirre på Lulai, uden at sige en lyd, men da Zaykor griber fat i ham, piver han lavt. Han begynder at vride sig svagt. Han skæver så til Zaykor.
"Slip mig!" piver han lavt.
Zaykor holder fast i Mrizz og siger
"Så hold tilpas afstand"
Han holder lidt hårdere fast for at understrege hans styrke, og træder så tilbage og lader dem få lidt privatliv, han går ned til vandet igen og ser ud over havet
Han falder ned i sandet at ligge, da Zaykor slipper ham. Han skæver kort efter Zaykor, før han ligger sig helt sammenkrøllet.
"Hvorfor skulle jeg ikke gøre det?" mumler han utydeligt. Han sukker tungt. Det kan ikke passe det her!..
Han sætter sig op, med blikket vendt mod jorden og hænderne placeret i skødet. Han skæver til Lulai og Zaykor, med et let hævet øjenbryn. Han ryster let på hovedet, før han ser ned i jorden igen.
(Tag det ikke personligt, han er ikke van til at se en dreng og en pige sammen xD)
Han vender hurtigt blikket mod Zaykor.
"Jeg kan sagtens tage ansvar. Både for mig selv og for sådan et lille... Menneske..!" siger han kort, lettere barnligt, hvorefter han lægger armene over kors. Han fnyser kort og rækker så kort tunge af Zaykor.
Han bider sig let i læben.
"Jeg har da klaret mig fint indtil videre.." mumler han. Hvis man ikke tæller alle de gange med, jeg er blevet tortureret..
Han trækker let på skuldrene, rejser sig så op.
"Jeg går hjem.. Eller.. Hvis jeg kan finde hjem," mumler han, før han forsvinder derfra.
Han holder Lulai tæt ind til dig
"Jeg vil ikk miste dig, så må vi snakke med dine forældre, jeg vil ikk lade dig blive væk for mig"
Han kysser hende blidt
"Jeg skal nok ordne det"
Han kigger ind i hendes øjne
"Om så jeg skal kæmpe mod din forlovede til døden, må jeg jo gøre det"
Han giver hende et kram
"Du skal ikk gifte dig med ham hvis du ikke vil"
Han smiler varmt til hende og kysser hende utrolig bidt og venligt
"Jeg elsker også dig.. og intet skal stå i vejen for os"
Han smiler til hende og holder om hende
Han smiler kærligt til hende og lægger sig ned ved siden af hende og siger
"Det lyder sødt når du spinder" hvorefter han bøjer sig lidt ind over hende og kysser hende blidt
Han ler let da de ruller rundt.
Da hun begynder at plante kys på munden af ham begynder han at snave med hende igen. Imens han nusser hende hele vejen op og ned af ryggen
Han bliver ved med at snave hende lige så stille mens en af hans hænder samler håret og skubber det op på ryggen af hende og hans hånd bliver liggende på hendes baghoved, imens den anden hånd bliver ved med at nusse hende på ryggen