Det var nemt at gengælde kvindens glæde, da hun kom gående hen imod hende. Hvor var det dog nemt, at gøre mennesker glade, vifte lidt under deres næse, det som de ikke selv kunne få. Avaion lod fingrene fange noget af Angels strå, og lagde hoved på skrå, hvor til et næsten mor udtryk tog form. Den som alle nok har set, når en mor betragtede sin søn eller datter, og man godt kunne se de ikke synes helt godt om den måde man var klædt, eller på anden måde så ud.

”Vi skal have gjort noget ved dit hår, selvom vi måske har en kjole, der vil gøre mange af mændene begærlig og kvinderne jaloux, kan en lille detalje altid ødelægge resten af billede” det var en ganske kærlig stemme, dog stadig med en undertone af hovmod, lige meget hvor meget, Avaion ønskede at lægge dette fra sig, var det ikke altid det var muligt. Faktisk, var hun i tvivl om, det nogen sinde var sket, måske den gang hun havde været nonne, og ikke havde kendt til sin egentlige arv? Undrende, åbnede hun døren, og i samme facon som de var ankommet til denne butik, lod Avaion sin arm snog sig rundt omkring hendes. 

Angel var ikke helt sikker på hvad der lå bag stemmen, andet end der var et eller andet. Men det var ikke noget hun valgte at fokusere på. Ved tanken om at kunne gøre andre kvinder jaloux og blive opmærksomhedspunktet for mænd fik hende helt per automatik til at smile. Angel vidste udemærket godt selv at hun var smuk, men hun var ikke rig, og kunne derfor ikke få alle mænd hun nu engang kunne drømme om. Men hun kunne få lov til at smage det søde liv for en aften, forhåbentlig. Det var vel derfor de var ude og shoppe?

"Bare du ikke klipper det kort, er jeg med på hvad som helst" Jokede hun med et kækt smil på læberne og blinkede til den anden kvinde. Hun foretrak den længde håret havde nu, men der måtte hjertens gerne blive gjort noget ved det! Sat op, pyntet, måske klippes lidt i det. Men bare det ikke blev kort, var hun tilfreds.
Med armen om sig endnu engang, gik de ind i næste butik, hvor de blev mødt på samme måde igen. Genkendelse til Avaion med respekt. Det var en hel ny verden.

Hun rystede hurtigt på hoved, nej kort var ikke lige det hun havde tænkt, men måske det skulle klippes lidt og vaskes en smule. Man kunne jo gøre vidunder ved bare en lille bitte smule, så det var det de skulle i dag. Desuden havde hun folk, der satte hendes hår, hjemme på godset. Det var så belejligt, hvis hun hver gang skulle ind til byen, skulle hun have sat et hår til en fest. Og hvis der var noget man vidste, hvis man kendte navnet til Avaion, så var det at hun holdte mange og store fester.
Lidt lige som med butikken de havde været inde i før, strålede denne salon også af at det var velhavende folk, som brugte dem. Som en velkendt kunde, åbnede hun blot døren og trådte ind med Angel, stadig med armen linket omkring hendes. En mand og en ældre dame stod allerede og havde gang i to kunder. ”Avaion! Hvor skønt at se dig igen, men jeg så dig allerede sidste uge, skal du allerede havde fikset dit hår igen?”

Hun grinte lidt og viftede afvisende med hånden. ”nej i dag er det hende her, der trænger til at få fikset sit hår” manden gjorde skam også store øjne, da han så Angels hår ”Du milde, hvad har du dog lavet” med hurtige skridt var han henne ved det, og løftede det op så han bedre kunne se det. ”Vi må straks komme i gang, denne vej, denne vej!” som Angel blev skubbet imod en balje hvor han kunne vakse hendes hår, satte Avaion sig ned og tog de ting ind, som skete hos dem i dag.

Angel lagde mange kræfter i ikke at begynde at måbe af ting hun så. For synet der mødte hende da de trådte ind af døren var da lige så overdådigt som sidste sted, og helt bestemt en liga Angel ikke var vant til at befinde sig i overhovedet! Hun smilede høfligt selvom hendes øjne blev ved med at flakke videre til andre ting. De store spejle, udskårne figurer overalt hvor der var mulighed for det og selv kunderne herinde var som taget ud af prinsesse historier.
Men der skulle ikke meget til før Angel faldte tilbage i sit naturlige jeg da manden ganske tydeligt mente at hun havde gjort et eller andet forfærdeligt ved sit hår "hey!" hun lod sig en smule modvilligt indfange som han direkte så ud til at vurdere og bedømme hendes hår som var hun en præmiehoppe!
Med en let surmulede mine fulgte hun dog alligevel med, men hun havde stadig lyst til at fortælle ham en ting eller to. Angel var meget renlig! Jo hun blev beskidt som alle andre almindelige folk, men hun gjorde meget ud at have en god hygiejne.

Med det sagt kunne hun dog godt se sig selv vende sig til at nogen vaskede det lange hår og massegerede diverse ting i det. Noget af det gik hun ud fra var parfume. Derefter gik klipningen i gang. Angel fulgte skeptisk den blanke saks vej ved spidserne i sit hår mens manden mumlede noget omkring spaltede spidser og slid. Alt i alt fremprovokerede det en himlen men øjnene, men valgte at forholde sig stille denne gang. Lod ham gøre sit arbejde og forhåbentlig nå frem til et resultat.

Det var utroligt, hvor hurtigt man lærte at fordrive tiden, ved bare at sidde og fokuserer på ingen ting. Over flere tusinde års øvelse, det måtte man sige gjorde en mester. Hvad var det også man sagde, loven om at hvis man havde gjort noget i over ti tusind timer, så var man blevet en mester af denne lærdom.
Man kunne i hvert fald sige at Avaion havde haft mange timer i sit liv, hvor at det med ikke at lave noget, havde været ganske hyppigt. Så det var først da nogen rømmede sig, og hendes ansigt søgte op ad, at hun lagde mærke til at Angel allerede havde fået klippet hendes hår. Men var de ikke lige kommet?
Et lille smil dukkede frem på hendes læber, som hun rejste sig op, og lod nogle fingre glide igennem kvindens hår. ”Nu du klar, til aftens begivenhed” igen blev der betalt fra hendes side af, og igen var de ude af butikken før man havde set sig om. Travle kvinder, havde en tendens med altid at ville skynde sig, lige meget om der var noget at skynde sig til.

”Så er der kun et stop, og det er mit gods – min kusk holder nede ved bymuren, også er der en lille time før vi er hjemme ved mig.” hun lod blikket falde på kvinden og nikkede anerkendende ”Også kan jeg endelig få lov til at høre lidt mere om dig, som person. Jeg har jo ikke lavet andet end at trække dig rundt hele dagen, ganske uhøfligt af mig.” 

Angelica var ikke vant til at være i tomgang. Hun havde altid et eller andet at lave, og følte altid at hun var i gang med et eller andet. Tålmodigheden var nok derfor ikke altid på det højeste, men hun forsøgte at holde sig helt igennem rolig og høflig mens manden der noget fint havde kritiseret hendes hår, fik det klippet. Da hun så det i spejlet, kunne hun godt se at der var en forandring. Hendes hår var selvfølgelig rent - helt igennem rent. Og det var også som om det glinsede mere? Måtte være olierne. Alt i alt, så det jo ganske pænt og fint ud.
Angel blev taget med ud fra frisøren og videre hen af gaden, uden at have indvendinger. Måske ville hun undre sig over i morgen, eller næste uge, hvorfor hun var gået med til alt dette uden at sige noget til det. Lidt som en personlig påklædningsdukke. Men det var opmærksomheden. Hun fik fuldt og hele holdent så meget opmærksomhed det næsten var muligt - og hun sugede det til sig.

"Jeg vil nu ikke sige, at du har været uhøflig!" Svarede Angel med et lille grin. Nej, hun havde betalt for øl, tøj og klipning af håret. Og de skulle til fest hun selv holdte? Lige nu følte Angel sig nok som den heldigste person på hele kloden.

Et ganske godt svar. Avaion kiggede ned på kvinden og gav hende et lille smil, inden hun vente blikket frem for sig og satte tempoet en smule mere op. Igen var der ting der florerede rundt i hendes hoved, lister der blev lavet over ting der skulle sættes igang så alt kunne nås inden gæsterne dukkede op en gang i aften. 
Under hele turen der ned, sagde hun ikke meget. Skulle Angel havde spørgsmål, ville de blive besvaret ganske korte og præcise. Dog uden at lyde fraværrende eller uhøflig. Mere som den lyd, men høre hos folk der blot vælger at lytte frem for at deltage. 
Det ændrede sig dog hurtigt, da de endelig nået ud til den undedørs stald der var. En lille mand, ikke meget højere end til Avaions hofte kom små løbende hen til dem. "Er eder klar til at vi tager hjem igen?" hans øjne var høflige, selvom der var noget bag dem der godt kunne betyde andet. Frygt måske? Han vente hurtigt blikket over imod kvinden, der var ved Avaions side og tog sin hat af og bøjede kort hoved "Undskyld frøken at jeg ikke lagde mærke til dem med det samme - jeg er Ylmin - eders kusk for i aften" Avaion viftede med hånden, for at give udtryk for at han ikke skulle snakke for meget. Med et lille hop, skyndte han sig rundt og tilbage til hendes heste vogn. "Ylim har en tendens til at snakke mere end godt er. Tag dig ikke af ham, han har højst sandsynligt drukket lidt for meget whiskey mens vi var væk" set bort fra, at hun havde haft et mildt irriteret udtryk hen over ansigtet. Var der et drilsk smil hen over læberne, mens hun stod med foldede hænder foran maven og ventede på at vognen skulle placere sig således hun bare kunne træde op i den. 
Ikke mange minutter efter, forholde det sig også sådan. Hun greb omkring den lille dør og åbnede den op, med en lille håndbevægelse gjorde hun antegnelse til at Angel skulle træde først ind. "damerne først" lo hun og blinkede med det ene øje.

Angelica var så langt fra vant til at stå i den her situation og for første gang i meget meget lang tid var hun mere eller mindre lamslået og ude af stand til at vide hvad hun skulle sige eller gøre. Det var egentlig ret underligt, og gav sådan en mærkelig følelse i maven, men hun følte sig ikke ignoreret i stilheden - faktisk samlede hun mentale kræfter til hvad der gik hende i møde af andre fantastiske ting. Kvinden her var simpelthen for god til at være sand - og alligevel vågnede ingen alarmer. Hun var som i en helt anden lyserød verden.
Angelica smilede til den lille mand "Rart at møde dig" men det var ikke lang tid han blev, før han blev sendt væk for at få hentet hestevognen de skulle benytte til at komme videre. Angelica tilbageholdte et let grin ved at bide sig i læben, men det muntre blik var ikke til at overse på nogen mulig måde.

Som han kom tilbage med hestevognen og stoppede foran dem måtte Angel tilbageholde et wauw. Hun havde set hestevognen af mange forskellige arter, men den her var rigtig flot og anderledes også. Den kunne godt falde sammen med de andre, men tæt på var de tydeligt. Det var svært at tage blikket fra den som hun lystrede antegnelsen om at gå ind først. "Mange tak" svarede hun selv med et glimt i øjet og en varm latter, som hun steg ind. Der var bløde puder og varme farver. Angel satte sig fasineret ned på puderne og kunne ikke undgå at have en let åben mund, mens hun kiggede omkring.

/afsluttet