Mørket er besejret, men Krystallandet står over for en usikker fremtid, ind til den næste tronarving er fundet.
Vil fyrstedømmerne være i stand til at stå sammen, eller vil landet endnu en gang blive kastet ud i kaos?
Han smiler svagt.
"Ja, tortureret. De fleste folk kan ikke bare sidde og snakke med mig. Før eller senere bliver de tortureret," siger han kort.
"Men bare rolig. Jeg kunne aldrig finde på at torturere dig," siger han bare.
hun smiler lettere uroligt, "det.. det er da altid godt at høre" siger hun og trykker sin pege finger mod hans næse (? XD) "men.. hvorfor torturere dem? er du sådan en ond og farlig en?"
"hvor er du dog dum" grimer hun, og sætter sig i skræderstilling da hendes ene ben er ved at falde i søvn, hun glatter ud i sin nederdel og ser så igen på Hauru.. "Der er så mange dumme folk" mumler hun
Han smiler skævt, hæver så let det ene øjenbryn.
"Folk der er dumme, fordi det morer dem at torturere folk? Det ligger til deres natur. Det gør dem ikke dumme," siger han kort.
Han rykker sig lidt væk fra hende, og sætter sig så lænet op af træet.
hun sukker.. hun skæver så til ham da han rykker sig væk fra hende, hun rejser sig så og ser på ham.. "du har nok ret" siger hun lavt og flytter så blikket til op i himlen
Han smiler svagt.
"Folk gør hvad der ligger til deres natur. Og.. På en eller anden mærkelig måde, forstår jeg ikke hvorfor andre folk synes det er så mærkeligt..," mumler han kort. Han trækker kort på skuldrene.
hun trækker på skuldrende, og ser ned i jorden inden hun igen ser op på Hauru, hun ved ikke hvad hun skal sige.
Har han gjordt noget galt? sagt noget? Hun ved det ikke rigtigt, "det er bare.. sådan en trykket stemning" mumler hun derefter
Han smiler svagt og rejser sig så op. Han stikker hænderne i lommerne.
"Er det ikke det for det meste, når jeg er i nærheden?" spørger han kort.
Han begynder langsomt at gå hen mod Rena.
hun trækker let på skuldrende, hun ser stadig på Hauru hendes hale svinger let frem og tilbage.
"det ved jeg ikke" siger hun bare, og ser op i i himlen igen