Lazarus var en person som gerne ville være i kontrol og have styr på situationen, og hvor han indtil lige før havde haft kontrol, men mistet den, synes han igen at have den mere eller mindre inder kontrol. Der var meget han ikke vidste om denne kvinde, men lige nu betød det ikke så meget, han var opslugt af det her.
Han blev chokeret, men også nysgerrig, som hun lod benene glide omkring ham og løftede sig selv op, hvor efter hun vendte om på hele deres situation og han nu mistede kontrollen og lå under hende. Hvad hendes plan var, var han usikker på. Var det en del af deres nye leg eller hvad skulle der ske?
Han kiggede op på hende, som hun tordnede sig over ham i hendes skikkelse. Lyttede til hendes ord. At gå imod Shantar, så han ikke som mytteri. I hans øjne var han jo ubrugelig. Det var der måske nogen der var uenige om, men alt det der var sket med Minali og hendes bror, var på grund af Shantars egne fejl. "Jeg har gjort værre ting end det" Indrømmede han, "Så at skulle hjælpe dig, ville være vand ved siden af Minali. Desuden så er Shantar ikke meget værd, alligevel"
Han kunne ikke andet end lade hende bevæge sig som hun gjorde. Det påvirkede ham, og der var alligevel noget lystent inde bag gnisterne i hendes øjne.
"Det er dig der sidder på mig, du har næste træk" Denne gang var det ham som fandt et djævelsk blik frem. Selvfølgelig hengav han sig.

Krystallandet