Chuwon kunne næsten mærke hvordan blodet sank væk fra hovedet og han blev lige bleg og lod blikket synke med sig ned. Det var ikke hvad han havde forventet eller håbet på. Han ville klart foretrække en tragisk historie som havde gjort, at familien var drevet væk, men nej. De forlod ham, på nær en. Men denne ene blev drevet væk for sin egen skyld. Med god grund og Chuwon lod blikket stirre ned i skødet på sig selv, indtil han lagde hænderne for sig og begyndte at kigge på sine håndflader.
Kunne han på nogen måde gøre det nemmere for ham eller sig selv, kunne de samarbejde til en bedre fremtid. Men han summede væk i sig selv og følt intet gav mening. Intet af alt, hvad han troede på gav sin mening for sig mere.
Hvorfor havde de alle fortalt sådanne historier, ingen af dem gjorde sig retfærdige for udfaldet, ingen havde nogensinde bedt eller sat krav til at være her, men alligevel havde givet deres had og foragt til denne mand som mistede alt på en nat. "Det er ikke fair," måtte han sige højt, få sin konklusion ud. Det var langt fra fair, intet gav længere mening for familien. I teorien var det blot en bekræftelse på, at familien nok ville være bedst som værende uddø, men han kunne ikke vige fra sin mission.
Krystallandet
