Beanstalk 20.10.2021 17:02
Der var én ting, Winchell var god til. Eller han var faktisk god til mange ting - blot spørg den nydende Davian. Elveren ville uden tvivl komme med en lang liste over, hvad den buttede mand gjorde helt rigtigt lige nu og i løbet af aftenen. Men Winchell var også god til at
lave stamkunder. Stamkunder kom ikke bare uden videre. Man skulle gøre dem til stamkunder. Give dem noget at være afhængig af. Og selvom det var tidligt, havde Winchell på fornemmelsen, at han havde gjort Davian en anelse afhængig af ham. Ikke nok til kidnapning, men nok til, at elveren ville komme til bordelhuset for
ham, når han var i Dianthos.
Måske Winchell også var lettere afhængig af sit erhverv. Han nød i hvert fald dette lige så meget som Davian. Hvordan skulle man ikke kunne det? Med elverens hårde stød og tydelig nydelse, hvad var der ikke at holde af?
Ønsket blev givet. Winchell blev løftet og kort efter klasket mod væggen. Var der nogen i værelset ved siden af, ville de nok blive revet ud af deres øjeblik. Men det var han ligeglad med lige nu. Lige nu var der kun Winchell og Davian.
Selvom stødene blev stoppet, var Davian endnu oppe i Winchell. Han fyldte ham godt ud. De havde gjort meget. Nok til, at Winchells krop var glinsende af sved. Krøllerne var lidt udstrakte af det. Men det gjorde ham ikke noget. Og han kunne ikke gøre noget ved det, for Davian tog ham ind til et kys. Armene langede sig rundt om elverens nakke. Hænderne på bagdelen blev taget godt imod. For hvert klask lavede Winchell en pibende lyd i kysset. Men det var positivt. Alt, der skete lige nu, var positivt. Især hårdheden ved at være presset op af væggen. Davian måtte gerne være hård. Mærker var lige meget. Små skrammer forsvandt i nattens løb.