Som han hårdt fik taget fat i hendes overarm, og kiggede hende ind i øjnene havde hun pludselig ikke lyst til at kigge væk. Bed sig derimod i underlæben, som hun studerede hans våde ansigt en smule. Heldigvis skulle hun ikke bekymre sig for det lange røde hår, ville være i vejen for hendes syn. Der var fortsat et eller andet ved regnen, der gjorde hende endnu mere tændt, end hun allerede var. Lysten til at løftede hendes ben, og lokke ham til at de bare skulle gøre det lige nu, lige her i gyden. Men som hun hørte hans ord, kunne hun slet ikke lade være med at smile lidt lusket, som hun lagde hovedet en smule på skrå. De gule øjne kiggede fortsat ind i hans, som hun lod den frie hånd placerede sig ovenpå hans bryst. Der gik ikke lang tid, før hun kørte en finger rundt i cirkler, og lod sit ansigt nærme sig hans
”Der er hvist mange historier, om hvad der er sandt…Eller ej…”svarede hun halvt hviskende imod hans ansigt, som hun et kort øjeblik tillod sig, at lade blikket glide ned imod hans mund.
”Men der er vel nogle dæmoner, der måske ikke bruger deres sande navne…Medmindre de skjuler det”sagde hun lidt overvejende som hun fortsat lod fingeren køre rundt i cirkler. Efter ganske få minutter trak hun sig tilbage, fortsat med øjenkontakten med ham. Smilet var heller ikke forsvundet, som det luskede smil kun voksede. Som de begge to bare stod drivvåde i regnen, bekymrede hun sig ikke om slaven lige nu, selvom hun burde tænke på at få fingrene i hende igen. Men hvad var der lige med denne person foran sig, han virkede interessant selv uden at kende ham. Det var som om der bare var et eller andet der næsten lokkede hende til ham, selv uden at dæmonen vidste helt hvad det kunne være.
At der fortsat vandrede folk rundt i gaderne tæt på dem, var slet ikke noget hun tænkte på. Hun kunne tydeligt høre dem, men det havde ingen interesse at kigge på dem. Derimod var hendes blik fortsat på manden foran sig, manden ved navnet Ompries. Det luskede smil forsvandt og blev erstattet af et lokkende, samt fristende bid i underlæben. Den dybe øjenkontakt de delte, var ikke noget hun havde noget imod, for tværtimod kunne hun dæmonen godt lide at kigge på ham. Som det næsten farlige spørgsmål forlod hans mund, spredte hun læberne, for at skulle til at svare ham. I stedenfor lod hun sit ansigt nærme sig hans, som hun fjernede fingeren fra hans bryst
”Mig…Dig…Det her…”hviskede hun halvt forførende, før hun bed ham lidt i hans underlæbe, som hun holdte øjenkontakten. Så løftede hun det ene ben en smule, så underlivet blev blottet, og med hovedet fortsat på skrå, og den frie hånd der pludselig havde fundet plads rundt om hans nakke. Trak hun ham tættere på sig, som hun kunne mærke den våde mur imod den klistrende kjole
”Medmindre jeg tager fejl”drillede hun med et glimt i øjet, som hun lod det løftende ben, hvile sig op ad hans venstre side.