Fir trak vejret dybt ind, da han kærtegnede hendes mave. Det var underligt for hende at blive rørt ved på den måde. Hun kunne ikke huske sidste gang det var sket. Hun løftede skeptisk sit blik op til hans, ude af stand til at forstå ham eller hans handlinger. Men han er en mørkelver... det burde forklare det hele, tænkte hun, dog ikke helt sikker på sin egen forklaring.

"Du undervurderer ham," svarede hun, hendes ord velovervejede men hendes svar uden tøven. Hun var bestemt ikke sammen med Richard fordi hun ville, men fordi han kendte hendes hemmelighed. Hun var nødt til at holde øje med hvor meget af hendes navn han opdagede - det var vigtigt at få dræbt ham, inden han lærte det hele. Men hun skulle have en udvej, inden hun kunne dræbe ham, og have skrabet midler sammen, inden hun kunne skaffe udvejen. Det var ikke nemt og hun havde brug for ham i live lidt endnu.

"Det er sværere at forlade ham, end du tror," forklarede hun, hendes stemme bitter. Der var ingen blå mærker på hendes hud i dag, men kun fordi Richard først lige var kommet hjem efter sin forretningsrejse. "Han er ikke kommet til magt ved at arve den. Han har kæmpet sig til den, ligesom han kæmper for at beholde mig." Hun snerrede hele den sidste sætning. Hun ville ikke beholdes af ham. Hun ville væk. På alle mulige måder gav hun sin kidnapper ret i at hun var spildt hos ham.

"Undervurderer ham...? Åh nej da... bestemt ikke... han er naturligvis en snu satan, når han nu har opbygget et handelsimperium. Det kræver at man er kold, ondskabsfuld og grådig. Og så kræver det intelligens." sagde han, og fandt faktisk samtalen interessant... 
Han måtte have et eller andet på hende så. Noget som gjorde det vanskeligt at komme væk...

Hvor komisk at han gjorde sig disse tanker lige netop nu, i denne situation, hvor hun lå der, misfornøjet og velvidende at han havde tænkt sig at slå hende i maven for sin egen fornøjelses skyld... men på trods af det komiske ved det, kunne Zane ikke lade være med at tænke lidt over dette.

Og det var helt sikkert fordi hun havde fanget hans opmærksomhed.

Han spekulerede på, om det mon var en god idé at hjælpe hende.
Tillid var der ikke meget af mellem dem lige nu - og forståeligt nok!
Igen - havde de blot mødtes på anden vis... men neej, nej... hans sadistiske quirk skulle tage over...

Af og til, en sjælden gang imellem, var det næsten irriterende.

"Måske er der en udvej..." sagde han alligevel og lagde nu næven imod hendes bare mave - men uden at slå. For nu, var det nok bare med den lette følelse... 

Fir lå helt stille, imens hun hørte Zane uddybe sine tanker om hendes mand. Han havde ret i det hele - om noget var beskrivelsen måske ikke hård nok, i forhold til hvor forfærdelig en mand Richard virkelig var, men den var stadig korrekt. Hun havde selv regnet med det meste, da hun giftede sig med ham, men på det tidspunkt havde hun ikke vidst præcis hvor ondskabsfuld eller hvor intelligent manden virkelig var, og det var dét, der blev hendes undergang.

Der lagde sig en stilhed imellem dem og Fir strøg sine fingre igennem en lok af sit hår - en handling hun kunne gøre uden at flytte sine hænder, fra hvor han havde bedt hende om at lægge dem over sit hoved. Hun sørgede omhyggeligt for at overholde hans regler - for nu.

"Hvilken udvej? Jeg har forsøgt at myrde ham, det er nær umuligt. Han er omgivet af livvagter og selv når han ikke er, så er hans evne en uigennemtrængelig hud." Hun fnøs, selvom hun egentlig gerne ville have Zanes hjælp - især hvis hans løsning også indebar mord på Richard. De fleste andre løsninger manglede ondskab. Richard fortjente at lide og Fir fortjente at eje alt der før havde været hans.
"Jeg knækkede engang en dolk på ham," tilføjede hun med noget der mindede om et grin, der mest kom til udtryk i vibrationer fra hendes mave, og hun blev igen opmærksom på hendes kidnappers næve imod hendes mave. Jeg må ikke glemme hvor farlig han er, mindede hun sig selv om og skævede skeptisk op på hans ansigt.

Trods den situation hun befandt sig i lige nu, virkede det som om ægteskabet med Richard Croix var værre - Zane havde tydeligt en ret anderledes, sadistisk passion... men måske var Croix værre. Meget værre, og på andre måder.
Zane forestillede sig hvor manipulerende og snu manden måtte være, for at kunne holde på en kvinde som Fir... på trods af hendes åbenlyse had til manden.

"Livvagter..." han fnøs. 
"Med det jeg gjorde i Hovedstaden for et par måneder siden, tror jeg ikke at et par professionelle vagter ville være det store problem... og uigennemtrængelig hud er ikke særligt hjælpsomt, hvis man er ved at blive kogt i sit eget sul." sagde han og lod et par hurtige idéer suse igennem sindet.

"En dolk?"
Han kunne ikke lade være med at smile over tanken. Dog forestillede han sig at hun ikke selv var sluppet så heldigt fra det...
uigennemtrængelig hud eller ej, det var de færreste der brød sig om at nogen forsøgte at stikke dem ihjel.

Zane lænede sig lidt frem og ned imod hende, mens han så hende i øjnene.
Han pressede roligt sin næve dybere ind i hendes mave - og fandt det tydeligvis enormt tiltrækkende.
"Jeg er ikke Croix... jeg er ikke den form for satan... jeg har bare en ualmindeligt stor lyst til at slå dig i maven, ganske simpelt fordi jeg finder det ekstremt erotisk..." sagde han, totalt ligeglad med om hun dømte ham for det - og så fjernede han hånden fra hende og trak sig bagud, mens han bare så på hende.

"Trods det... trods din skønhed og den måde du tiltrækker mig på... vil jeg undlade at fortsætte." sagde han så, næsten overrasket over sig selv, og den hurtige beslutning - især fordi hun havde så perfekt en krop!

"I stedet vil jeg muligvis tilbyde dig min hjælp."

Fir lyttede nøje efter hvert eneste ord Zane sagde. Hun havde ikke noget på ham styrkemæssigt, men måske hun ville kunne finde en udvej ved at bruge sit hoved. Hun gennem gik metodisk de sidste store begivenheder i Hovedstaden de sidste par måneder, men nåede ikke særlig langt tilbage, før Zane kom med en idé til hvordan man ville kunne slå Richard igen. Et ondskabsfuldt udtryk bredte sig på hendes ansigt - hun havde lyst til at myrde og Zanes tilstedeværelse blussede kun endnu mere op for den morderiske ild i hende.
Hun havde opført sig alt for pænt alt for længe. Det havde været svært for hende at blive ved med at udgive sig for at være et menneske, selv når hun levede i rigdom.

Hun betragtede tavst Zane imens hun pressede sin næve ned i hendes mave, indtil hun fik vejrtrækningsproblemer, men hun lyttede alligevel efter hvert eneste ord han sagde. At han fandt det erotisk gav så god mening at hun ikke engang behøvede sin evne for at vide, at det var sandt.

Hans foreslag var næsten for godt til at være sandt og hun så skeptisk op på ham, inden hun efter store overvejelser svarede ham; "Hvis jeg nogensinde skal væk fra min mand, så har jeg brug for din hjælp."

Hvor vil jeg helst være? Fanget her, eller fanget hos Richard? Umiddelbart lød det lige slemt, men Richard havde gjort ting Zane end ikke have truet med. 

Zane smilede ondskabsfuldt til hende, og sagde så: "Jeg fornemmer et enormt potentiale i dig... hvad end du er for et væsen, så har du i alt for lang tid været fanget hos en mand, som tydeligvis ikke formår at se hvad han har lige foran sig."

Lysten til at fortsætte med hende, til at lege med hendes alt for perfekte mave og måske endda gå endnu længere var der stadig, og især efter hendes reaktion med vejrtrækningen - men Fir kunne blive værdifuld på en anden måde, som kunne komme ham til gode.
Tænk sig, de kunne måske endda hjælpe hinanden i sidste ende...

"Så hvis jeg nu hjælper dig, og du undlader at forsøge at myrde mig når Croix er død... hvad vil du så gøre for mig til gengæld?"
Nok mente han hvad han sagde, når han nævnte at hun var totalt spildt på en mand som gamle Richard Croix... men han havde lige frarøvet sig selv noget, i hans øjne, ret så fantastisk - og i stedet givet hende en chance for måske at slippe af med sin kære ægtemand.

Så noget til gengæld, ville være på sin plads.
Trods kidnapning, berøring og sadistisk leg fra hans side...

Fir tog alt Zane sagde som et kompliment og hun lyste op i et smil, da han talte. Hvad han sagde om at hun havde potentiale og at Richard ikke satte pris på hende, det var tanker hun selv havde haft før, og det var bekræftende at høre dem fra en anden, især fra én som Zane, der ikke havde nogen grund til at fedte for hende.

Adrenalin spredte sig i hendes krop, da Zane talte som om hun rent faktisk havde en chance for at kunne myrde ham - givet at hun havde tid til at forberede sig, var det heller ikke umuligt. Hvis de lagde en plan om at myrde Richard Croix sammen, kunne hun lokke ham i et baghold. Hovedstaden havde alt for mange af lysets krigere samlet ét sted og Zane var mørkelver. De færreste ville tro på at Fir, en stakkels 'menneske'-kvinde havde hjulpet ham.
Men nej, det lød faktisk mere tiltalende for hende at fuldføre mordet på Croix uden at forråde Zane bagefter, hvor uvant den følelse så end var for hende.

"Det er begrænset hvad jeg har at forhandle med," svarede hun og så op og ned ad ham. Med Croix ude af spillet ville hun have både rigdom og magt, det egentlige problem var at hun ikke vidste hvad Zane havde lyst til eller brug for. "Jeg kan tilbyde dig alt, hvad min mand har nu. Inklusiv min hånd." Hun holdt sin hånd med forlovelsesringen op og fortsatte; "men hvis vi gifter os kan jeg ikke love, at jeg ikke vil forsøge at myrde dig."

Hun var tydeligt interesseret - og det var mindst lige så tydeligt at hun nød hans ord.
Det var lidt som var hun underkuet og sultet for komplimenter... hvilket hun sikkert også var, taget i betragtning hvem hun havde giftet sig med.

Hvad der sikkert havde virket som et smart trick i sin tid, bed hende nu hårdt bagi...

Zane smilede køligt til hende da hun talte.
"Du tilbyder mig din hånd, velvidende at det jeg lige har udsat dig for en brøkdel af ville blive hverdag, og siger samtidig at du ikke vil love at du ikke myrder mig? Jeg kan lide dit mod, Fir..." sagde han og rystede kort på hovedet.
"Hvor fristende det end måtte være, så er loyalitet vigtigt for mig. Og din loyalitet kan jeg ikke få i det tilfælde. Nej, det vil være nok med en pengesum og tanken om at vi måske en dag mødes igen, når det hele er overstået."

Det ville han nyde... på den ene eller den anden måde.

"Dæk dig til, inden du frister mig for meget." sagde han så, og smilede halvfarligt til hende.

Fir trak på skuldrene, da Zane forklarede hende hvad ægteskab med ham ville indebære. Hvis man så bort fra at han var mørkelver, var Zane en attraktiv mand og han virkede til at klare sig godt økonomisk også. Et ægteskab med ham ville ikke være den dårligste beslutning hun nogensinde havde taget.
Hun smilede, da han påpegede at han ikke ville kunne få hendes loyalitet på dén måde, men hendes ansigt lignede mest om en slanges imens. Hun vidste at han havde ret, og hun vidste at ingen nogensinde ville kunne købe eller bytte sig til hendes loyalitet i så stort et omfang. Den frihed, der kom med at vide at det bare var sådan, var hvad der holdt hende i live. Det kunne godt være at hun levede med den værste mand på jorden, men i det mindste var hun ikke loyal til ham og ville aldrig blive det.

"En pengesum og et løfte om, at vi en dag mødes igen, er så hvad du får," gik hun med til, hendes ansigtstræk seriøse igen. Det var trods alt en vigtigt aftale de lige havde indgået.

Hun satte sig op for at dække sig til, og kom ufrivilligt med et støn af smerte, da hun trak maven sammen. Hun brugte dog kun et par sekunder på at ømme sig, inden hun hev sin kjole på igen. Det var kun de nederste knapper hun kunne nå selv, så det var kun dem, der blev knappet. Hun havde vigtigere ting at tænke på. Hendes hår faldt alligevel løst ned og dækkede det meste af hendes ryg.

"Du ved hvor jeg bor," konstaterede hun. Croix palæets adresse var på ingen måde hemmelig. "Jeg har brug for i hvert fald to måneder, inden du dræber ham. Jeg skal.. have forfalsket hans testamente og se, om jeg kan få ham til at røbe, om han har fortalt min hemmelig videre til nogen, så jeg også kan få dem dræbt, hvis han har."
Fir skævede over til Zane og rettede nervøst på folderne i sin kjole. Hun var ikke sikker på om Croix vidste at hun var dæmon, og om han havde fortalt det videre til nogen, og på samme måde var hun nu også usikker på om Zane vidste at hun var det.

((Done))