Det gav lidt et sæt idet hun bukkede sig ned til hans egen højde, og idet hendes læber næsten var presset imod hans øre, der var noget der gjorde ham forbavsende utryg ved denne situation men han kunne heller ikke få sig selv til at trække sig væk fra hende af en mærkelig grund.
"Skal jeg bevise at der er handling bag mine ord"
Sagde han vredt til hende, det virkede som om hun havde medynk med ham, og fandt hele situationen synd for ham, han kunne ikke tage det, ingen skulle se ham som svag, han havde ikke brug for at folk følte med ham og havde ondt af ham.
Da hun pressede hans hånd væk gjorde han ingen modstand, han havde trodsalt tænkt sig at trække den til sig alligevel, og allerede her mærkede han kvindens styrke, ikke at det kom som en overraskelse for ham, han havde trodsalt været fuldt ud klar over den, i det han lagde sit magiske øje på hende.
Alexander tillod at hendes ene hånd kærligt dansede op ad hans kind, han var utryg, og det var tydeligt at se på ham, hver eneste muskel i hans krop var trodsalt spændt i hans krop, alligevel begyndtes den rustning der før havde dækket Allexanders venstre arm at forsvinde, den blev suget ned i hans hånd, han havde ikke brug for den, det var alligevel ikke nærkamp han skulle bevæge sig ind i hvis de kom op at slås.
"De hentød til at jeg var fortabt, de sagde selv at det var sørgeligt at se folk fortabes, og jeg er aldeles ikke fortabt"
Sagde han hårdt til hende og bevægede sit hoved væk fra hendes kind, han var splittet han følte at hun trådte på ham, hvordan fanden i helvede kunne hun tillade sig at være sådan omkring en der før havde været fuld ud klar til at dræbe hende.
"Hvorfor rører de mig sådan? Er de så sikker på din egen styrke og min mangel derpå siden du føler at du blot kan røre mig som det passer dem"
Sagde Alexander med en vred skærrende tone der tydeligt viste at han ikke brød sig om situation, ikke at han ikke nød hendes berøring nej tværtimod han brød sig bare ikke om hvad den viste i denne situation.

Alexander er blevet lidt mere voksen ;)