Mørket er besejret, men Krystallandet står over for en usikker fremtid, ind til den næste tronarving er fundet.
Vil fyrstedømmerne være i stand til at stå sammen, eller vil landet endnu en gang blive kastet ud i kaos?
"Nej, jeg er ej.." siger han kort. Eller ... jo, jeg er ... han smiler skævt, før han tager fat i hende og hænger hende hen over sin skulder(?). Han går så indenfor med hende og slipper hende, så hun falder ned på gulvet(?).
Han lukker døren igen og låser den, får at holde hende indendører. Han går derefter hen og lukker vinduet.
"Hvis der sker dig noget, og folk bliver sure, får jeg skylden for det," siger han bare.
Hun ser spørgende på ham, så hun ikke forstår hvad han mener.
"Hvad mener du?" spørger hun nervøst.
Hun ligger ned, og har stadig nogle få nåle siddende i hovedet
Han ser på hende, hæver så let det ene øjenbryn, før han rejser sig og går ud i køkkenet. Han finder noget brød frem, går ind til Anzu og smider det ned til hende.
"Sig til hvis du vil have andet," siger han bare.
Hun ser op på ham, og ser ned.
"Tak.." siger hun forsigtigt, og tager brødet.
Hun begynder langsomt at spise. Jeg har det ikke særlig godt.. piver hun og holder om sin mave i stedet for at spise
"Jeg ved det ikke... jeg..." hun taber brøder i sine hænder, så det falder ned på gulvet.
Hendes øjne bliver helt matte, og hun falder ned på siden at ligge.
Hun ligger helt stille og er meget bleg
Han betragter hende lidt, med en fuldkommen ligeglad mine.
"Det der var ikke min skyld," siger han bare.
"Og ja .. du har ret .. jeg er ligeglad med dig," siger han kort, før han trækker let på skuldrene og går ud i køkkenet.
Hun piver svagt og hiver efter vejret.
Det længe siden hun har fået blod, og hendes hjørne tænder vokser.
Hun ser svagt op på ham. Jeg vidste det.. selv et stinkdyr dufter bedre end ham.. Tænker hun svagt og ligger helt ned nu
Han kommer kort efter ind i stuen igen, før han ser på hende.
"Det der hørte jeg også godt!" siger han kort og fnyser lavt.
"Tænker du det med vilje, så det er meningen jeg skal hører det?" spørger han kort.
"Ja lidt, men har lært jeg ikke må lyve" Siger hun træt.
Hendes øjne er blod røde, da hun mangler blod
Hun ligger stadig på siden og hendes hjørne tænder er længe nu
Han ser lettere irriteret på hende, før han ryster på hovedet og bare ser på hende. Han lægger hovedet let på skrå.
"Okay .. Jeg må indrømme .. ; Jeg er ikke så ligeglad med dig endda," siger han bare. Han går hen til hende, sætter sig ned og læner sig ind over hende. Han kan tydeligt se hvad der er galt med hende, da han også selv har prøvet det.
"Bid mig," siger han stille.
Hun ligger på ryggen og ser overrasket op på ham.
Hun åbner munden og skal lige til at bide ham.
"nej... jeg vil ikke..." Siger hun svagt og prøver virkelig at styre sig selv. Nej... nej.. jeg vil ikke være en vampyr.. Piver hun meget, mens hun trækker vejret dybt.
"Anzu, det er for sent. Du er allerede vampyr, det kan du ikke lave om på. Bid mig. Jeg ved du gerne vil," siger han stille. Han lægger en hånd i nakken på hende og løfter hendes hoved op, så hendes mund er ved hans hals.
"Gør det," siger han kort.
"Nej..." piver hun og prøver virkelig at styre sin lyst til at bide ham.
Hun kan hører hans blodåre under hans hud.
Hun slikker ham så på halsen for at bedøve området hvor hun vil bide Nej! jeg vil ikke! Tænker hun og flytter hurtigt hovedet.
Hun skammer sig voldsomt og vil ikke bide.
"Du skal. Jeg ved du ikke tænker på andet ligenu. Gør det," siger han roligt. Han lukker øjnene, for at gøre sig klar til bidet.
"Gør det..!" siger han kort.
Hun ser op på ham.
Hun skal så lige til at bide ham i halsen, men lukker munden og ser op på ham.
Hun holder om ham og bider ham i halsen, mens hun har lukket øjnene. (?)