Lee havde sat sig på en stub, tættest på jorden, i den mørkeste skygge der var, og sad nu med armene om sine ben og stirrede efter Ray imens hun tænkte. Skulle hun slukke ilden? Den var ikke til fare for skoven, den brændte ikke ting af havde hendes mor sagt, derfor kunne den brænde evigt fordi den ikke behøvede noget at brænde af. Men dens lys gjorde skyggerne meget mørkere end de havde været før, og den tiltrak måske ligefrem det der var derude. Og andre væsener. Ligesom insekter.
Hun havde for længst gjort sig helt klar til at springe op og løbe ud, og hun sad og klikkede lavt med fingrene. De rystede ikke så meget som før – adrenalinen var godt for hendes krop – men man kunne godt se det alligevel. Hendes hovedpine blev værre af lyset, og det var endnu en grund til at slukke det. men hvis Ray måske ikke kunne se uden det, ville det være dumt. Det var det eneste, der holdt hende tilbage fra at slukke den forpulede ild, og hun bed sig i læben. Hendes tænder var blevet spidse, men det gjorde ikke ondt. Hun trak sig endnu længere ind i skyggerne, da noget prustede, et stort dyr, og da en fremmed stemme genlød ind i hulen, kneb hun dem sammen.
Han LØD ikke ligefrem rar, og hun satte sig lydløst bedre til rette, så hun hurtigere kunne komme op, og væk, og hun holdt op med at klikke med metalfingrene på den venstre hånd. Hun bed sig i læben for at lade være med at grine over det som Ray sagde, og selvom hun stadig sad ned, forstod hun godt hans tegn, og satte sig helt afslappet ned, men stadig klar til at springe op hvis det blev nødvendigt. nå, manden som Ray snakkede med kom fra den der ø han havde fortalt om.
hun så Yang, og straks spændtedes hver en muskel i hendes krop, og hun rejste sig halvvejs op, på trods af Rays vink med hånden. hun overvejede at åbne sin mund bare for at skræmme hende, men lod så være. måske sagde hun noget hvis det var. hun kunne kun håbe på at pigen ignorerede hende, for hun havde set hende, det var hun helt sikker på. øjenkontakten havde været der.

Samson så i noget tid på Rex. Der var nu helt stille. Kun regnen kunne høres omkring dem. Tyren tog nogle skridt fremad, og Samson lod sig her gå tilbage - henover tyrens ryg, om til dens bagdel, hvorfra han sprang ned til sidst, da han ikke kunne gå længere tilbage.
Sporrerne på hans støvler klirrede let. Han stod nu lige foran Rex og så på ham, med et blik som afslørede en smule.. foragt?

"Tal ikke på den måde!" knurrede Samson og kneb sine øjne let sammen.
Kappen føg tungt omkring ham lige da var landet. Den var jo våd, og dermed også tung, så den kunne ikke bevæge sig så meget.

"Hvad jeg laver, kommer slet ikke mine slaver ved..!" brummede han koldt og lettere mistroisk.

"Du vil måske gerne have en dræber-skov?" Samson rynkede lidt på næsen.

"Kunne snildt lave en skov.. bare ikke med træer.. men af døde mennesker.. Samme mængde..," Han smilte et kort stort smil, inden det fjernede sig, ligeså hurtigt som det var kommet.
Hans ansigt drejede en smule, da han mærkede endnu et slave brændemærke nær ham.
Dog så han ikke på vedkommende. Han kunne mærke, at vedkommende kom nærmere. Men Samson lod sig ikke give 'til kende' at han vidste at der var en, lige der, og viste det heller ikke overfor Rex.

( Nu bliver der crowdy )

Rex missede med øjnene og stirrede på Samson, da han kom ned i øjenhøjde. Så smilte han bare. "En skov uden træer er som et bjerg uden sten. Dog er en skov af menneskelig et blodigt rod. Jeg stemmer for at vi får en." Han smilte roligt og betragtede sin herre. Han sank en klump og fortrød at han ikke havde fortalt Leara sandheden. Nu sulle han konfronteres bagefter. Hvis der da VAR et bagefter.
Han syntes at høre noget imellem træerne, men slap ikke Samsons blik. Han betragtede roligt sin herre og smilet blev større.

"Herre, du ved godt der er store rovdyr herude? Din ko skulle nødig komme til skade, så den bør ikke stå stille for længe. Du ved ikke hvad der kommer og bider." påpegede han og missede med øjnene. "Jeg har hørt at slangerne herude kan sluge en hval i en bid."
Han lagde armene over kors og nikkede ved tanken om at det store rødglødende dyr ville blive ædt af et lille aflangt lædder-dyr.

Yangs bare fødder ryster af kulde, da hun træder nærmere Samson. skønt hun ikke har sagt et ord, er hun udemærket klar over, at de ved hun er der.
En lav, nærmest knurrende lyd undslipper hendes læber, da hun hører samsons ord. det var da også typisk ham at hundse rundt med folk. Hun rømmer sig let, og prikker samson på skulderen, med en voldsom kraft.

"Samson, undskyld jeg afbryder jeres lille... samtale, men tillad mig at påpege, at slaven ikke har boet i den obligatoriske celle én eneste dag. Skal jeg følge ham hjem til borgen?" siger hun, og uden at vente på svar tager hun fat om Rex' arm og begynder at gå væk derfra, med ham halvt trækkende efter sig.(?)
Da de er nået et sykke væk, hvisker hun febrilsk;

"Du har virkelig problemer- han var rødglødende, da han tog afsted!"
(vi lader bare somom hun har set samse gå fra borgen XD)

OOC: xD

IC:
Hun lod blikket glide væk fra pigen – der efter hendes mening var utrolig let påklædt i forhold til hvor koldt det var, og i forhold til at regnen stadig faldt stille ned – og så på Ray igen, og trak hætten længere ned i sit ansigt, da Samson sagde noget der fik hende til at stirre på Ray.
”Slave?” hviskede hun næsten lydløst, det skulle ikke være muligt at høre det, og hun gik om bag brændestablen, så forsigtigt som hun kunne. Okay, det var ikke lige det han havde sagt til hende. Han havde godt nok også ændret sin mening en del om alting da han skulle fortælle om sig selv, måske var det for at dække over det, og hun kunne mærke at hun blev vred.
Ikke på Ray, men på den… den kraftidiot der åbenbart så sig som hans herre. Det havde han ikke fortjent. Ray havde ikke fortjent at være slave, og den fremmede havde ikke fortjent at være herre over nogen. I hvert fald ikke hvis det stod til hende. Samsons foreslag fik hende til at rynke på brynene.
Hvad var han for en særling? Det var da et foruroligende tilbud, da selv hun ikke ville føle sig godt tilpas i en skov med døde mennesker, medmindre hun var døden nær af sult.
Sjovt sammenligning, det gør du aldrig igen.
Da Ray sagde at det lød som en god idé trak hun bare på skuldrene, uvidende om, om hun skulle tro hvad han sagde, eller ej.
Hendes lille, tilbageholdte smil blev større ved tanken om at den såkaldte ’ko’ ville blive spist, da den tydeligvis tilhørte Den Fremmede Mand, og ham kunne hun virkelig ikke lide.
Hun kigger frem lige i tide til at se pigen trække af sted med Ray, og stirrer bare ud fra brændestablen. CELLE?! De skal ikke slæbe ham tilbage til et eller andet muggent hul?
Desuden, har han slet ikke fået sin jakke igen. Selvom hun tvivler på at de to fremmede vil se det som et fornuftigt argument. Hvis pigen trækker ham helt væk, bliver hun nødt til at følge efter dem. hun VIL følge efter dem. om så ham den sære med det der store dyr ser hende, pænt ligeglad med hvad Ray signalerede til hende før.

Samson spærrer øjnene lidt op, og hans pupiller bliver endnu smallere, da Rex tilsyneladende.. svarer ham igen? Måske ikke direkte, men på den måde som Rex fremlægger sine bemærkninger på, så var det meget uacceptabelt set fra Samsons synspunkt, da han nævner det omkring skoven med døde mennesker.

Dog bliver hans øjne så ildegale, inden han bryder ud i en stor latter, som ikke virkede... temmelig venlig. Nærmere.. yderst skræmmende, når han først begyndte.
Han tog sig lidt til maven da han sådan grinede op.

"BRUTUS? ÆDT!!??" brølede Samson og grinte videre i noget tid.

"Nej, nej, nej.. Dér har du vidst misforstået noget" Samsons øjne blev yderst syge at se på, ligesom hans grin havde været at høre på.

"Brutus.. kan knække nakken på enhver.. desuden.. så er han kødæder.. ikke noget man ser nogen andre steder."

Brutus vendte sit store tykke ansigt mod Yang, da hun begyndte at trække Rex væk?
Den begyndte nu voldsomt at pruste.
Der var en sammenhæng mellem tyr og Samson. De viste meget samme humør, hvilket blev påvirket gennem Tyrens binding. Den havde også fået Samsons brændemærke. Det gjorde det hele lidt nemmere for Samson.

Den vendte rundt, og stod nu med front mod Yang og Rex. Den var godt sagt, ikke tilfreds med at Yang skulle trække Rex væk.
Den løb nu direkte imod Yang, og prøvede at stange hende, så hun ville ryge henover dens krop (?).

"Hvad fanden laver du Yang? Nej.. han skal ikke.. det er MIG som bestemmer her!" Brummede Samson med en hæs, kold stemme, og trådte nogle skridt frem mod dem. Samson gik ikke direkte til angreb, da tyren jo allerede var igang?

Han svarede ikke Samson men blev blot trukket afsted af Yang. "Slip mig!" vrængede han af hende. Han rev sin arm løs, ligesom tyren kom løbende. "Beklager Brutus. Men nu dør du." hvislede han. Tyren kom løbende i en sådan fart imod Yang, så han vidste præcis hvad han skulle gøre. Han skubbede Yang væk med ryggen så tyren kom imod ham selv. I samme sekund forvandlede han sin arm til et sværd, og som tyren kom til ham sigtede han imod dens hals og nakke. Tyren rammer ham og ligeleder rammer klingen tyren. Den skærer igennem dyrets pels og kød, og Rex kan mærke dens varme blod imod sin krop.
Dyret falder sammen, og Rex falder bagover med dens tunge krop over sig. Dens hjerte hamrer stadig, men den har et farligt sår på hele venstre side af hovedet, hals og nakke.
Rex skubber sig selv fri af dens vægt og rejser sig igen. Hans vejrtrækning var højlyd og vild. "Du har ret Samson. Bare ærgeligt at jeg så er på slangens side," hvislede han og betragtede det store dyr ligge krampagtigt på jorden. Han stirrede på dyret og derefter på Samson. Han vender derefter opmærksomheden på Yang. "Jeg går ingen steder. Samson nyder jo mit selvskab." vrængede han med et smil.

Han går rundt om tyren og går i en bue omkring Samson. "Ja. Jeg er en slave. Jeg er blevet udnyttet hele mit liv på grund af mine evner. Jeg er ikke stolt. Jeg skammer mig. Og nu kan jeg ikke engang være på fastlandet uden at blive angrebet af tyre og dens forbistrede ejer. Det er på tide at jeg får lidt respekt - Jeg fortjener det. Jeg kan redde dit kæledyr Samson. Men har jeg en grund til det?" Det meste af det han sagde, sagde han i en høj tone, så Leara fik det hele med. Så vidste hun det i hvert fald.

( Har forresten fået lov til at nakke dyret xD eller ... halv-nakke... )

Yang vender sig lynhurtigt, da hun hører det store dyr nærme sig, og så snart hun ser den, står frygten malet i hendes ansigt. Den tyr havde altid skræmt hende fra vid og sans, og nu, da den kommer som et gigantisk tog med 130 km/t, gør det ikke hendes frygt mindre. Hun står med øjnene vidt spærret op, som et dådyr der er fanget i lyset fra bilens forlygter, uden at røre en muskel. først da Rex skubber hende væk fra tyren kommer hun til bevidsthed. hun lander på den våde jord, og ser det blodige optog.
nu dør min eneste ven tænker hun, men sukker lettet, da hun ser dyret falde krampagtigt til jorden. Blikket flakker imellem Samson og tyren- hun er spændt på at se Samsons ansigtsudtryk, når han ser sit elskede dyr blive halvparteret.
Regnen er nu stilnet lidt af, og efterlader en tom stilhed, der bæres rundt imellem træerne. lugten af tyrens blod rammer Yangs næsebor, og hun kommer til at tænke på dengang anzu serverede okseblod for Samson.

"Ak ja- fødekæden " siger hun lavt, og kommer på benene. hendes bare ben har fået et par skrammer, men ikke nær så meget som tyrens krop har fået...

Lee fik kuldegysninger da manden grinte. Ad. Hun var allerede krybet næsten ud, da Den Fremmedes tyr løb imod pigen. Okay. Hun risikerede ikke noget endnu. han havde med vilje ikke fortalt Den Fremmede om hende, hun var faktisk taknemmelig, men… hendes albue ramte en kævle, og den var lige ved dat ryge på jorden, da hun hakkede metalkløerne i den.
Selvom dette gav en lav, splintrende lyd fra sig tvivlede hun på at den kunne høres på grund af al tumulten. Alligevel skyndte hun sig at sætte den på plads, sætte sig ned bag stakken af brænde. Det eneste der tydede på at hun havde været så tæt på at afsløre sig selv, var fem dybe hakker ned i træet.
Hun pillede hurtigt splinterne ud, og var pænt sikker på ikke at være blevet set. Pigen var hun ikke særlig bekymret for, hun virkede… ja, hun vidste det ikke, men der var et eller andet ved hende, og hun så ud til at få sig en omgang nu, så hun fik tankerne væk fra Lee. Men hun ville også gerne have at de fik tankerne væk fra Ray.
Alligevel var hendes egoistiske tankegang der lidt endnu. først hvis det blev meget nødvendigt, ville hun komme frem. Ikke fordi hun ikke kunne lide Ray, men fordi det var ren natur. Desuden hadede hun at gemme sig på den måde, da det også stred imod hendes natur. Stik af, eller angrib.
Det var det hun havde det bedst med, men Ray måtte vide hvad han lavede, så hun holdt ud lidt endnu. Hun kiggede igen, og så hvad Ray gjorde, og spærrede øjnene op. Da han begyndte at tale, så hun stadig på tyren, et øjeblik ved at springe frem og begynde at spise, selvom hun ikke var sulten. Forvirringen fyldte hendes sind.
Skyggen af alt ukontrolleret… FLYGT!
Hun glippede med øjnene, og hørte nu efter hvad Ray sagde. Okay. Det sagde en del om, hvorfor han havde løjet, hvorfor han havde valgt at gøre som han havde gjort. Og det gjorde hende bare endnu mere vred på manden med den mærkelige hat, Samson som han åbenbart hed – mærkeligt navn - for nu kunne hun se ham. Hun hvæsede ned imod kævlerne, ivrig efter at bide halsen over på ham; Ray havde haft det dårligt nok. Det skulle Samson ikke forværre?!
Hun borede metalfingrene ned i jorden, i forsøg på at blive hvor hun var, men det var pokkers svært. Hun ville virkelig gerne æde ham Samson med den Underlige Hat lige her og nu… nej, ikke æde ham. Bare slå ham ihjel, og overlade ham til skovens dyr. Hun skulle ikke have noget af ham liggende ned i sin mave.
”Fucking (ja, det bandeord siger vi lige at de kender til x3)… forpulede… satans… røvhul…” hvæsede hun lavt. hun hakkede fingrene dybere og dybere ned i jorden for hvert ord hun sagde. Manglen på euforiserende stoffer gjorde hende pokkers pirrelig og vred, vredere end hvis hun havde taget nogen.

Samson havde et stort ondskabsfuldt smil på læben, da han så hvordan Brutus nærmede sig Yang i en hastig fart, men mærkede en irritation stige op gennem hans krop, da Rex skubbede hende til side.
Hans øje kunne lige skimte hvordan Rex' arm blev til en klinge, men Samson kunne simpelthen ikke nå at registere alt dette da det simpelthen gik alt for stærkt! Kun lige da den var ved at ramme klingen, prøvede han at holde den lidt tilbage med sin magnetiske evne, men allerede der... forsent.
Han så hvordan tyrens blod begyndte at fosse ud, og hvordan den nærmest faldt til jorden og lå som et 'uskyldigt' dyr på jorden.
Samson åbnede let munden.
"......." han stod og stirrede tavst på denne tyr. Barndomsminder kom frem i hans hoved. De var ikke just venlige for ham, for han havde mest af alt gennem tiden, set bort fra alting der var hendt ham, før han fyldte 18, og var gået hen og blevet voksen.
Og nu stod han her.. Med denne tyr som han var vokset op sammen med gennem barndommen, og nu var den store brutale tyr, ellers gået direkte i jorden.. Døende?
Samson mærkede nu hvordan vreden og for en gang skyld, blandet med smærte, steg ham til hovedet.

"GAARGH!" udbrød han som mindede om et vildt dyr. Som reaktion, fik han lavet nogle magnetimse bølger, så Samson nu lignte noget sløret noget, gennem luften. Det var magnetismen som man kunne se, som gjorde alt sløret. Magnetismen var utrolig stærk, netop pga. Samsons reaktion. Den var stærk, og yderst.. VRED!
Denne magnetisme gik direkte mod Rex og Yang.
Samson skyndte sig ned til sin tyr som nu lå på jorden, knælede ned ved siden af den og så hvordan blodet fortsat fossede ud. Han lagde en hånd på den. Den VAR en del af ham, og han kunne mærke det inden i ham. Brændemærket var meget specielt. Ikke ligesom slavernes. Der var en anden slags.. binding. Han kunne mærke hvordan tyren led. Han kunne mærke, når den havde trang til angreb. Han kunne i det hele taget mærke dens følselser. Og nu.. kunne Samson mærke dens smerte. Denne smerte var godt nok ikke fysisk, men psykisk..
Han prøvede kort at lade såret blive tiltrukket af hinanden, sådan så den ville 'lappe' sig sammen igen. Men dette var ikke noget han havde trænet overhovedet, så det gik ikke.
Han lagde sig halvt indover tyren. Kappen lå henover maven på Brutus, da den var gledet af Samsons ryg og ned på det stakkels dyr.
Samson så ikke op.

*Forbistrede grrr......... Brutus!!!! stop det klynk! stop det.. det... gør ondt!* Samson brød sig ikke om at vise sit ansigt op mod de andre lige nu. Han græd ikke. Men han kunne mærke nogle tårre præsse på. Han havde aldrig grædt før. ALDRIG! Selv ikke som barn - jo, da han var spæd og så frem til 5 års alderen. Men nu.. han kunne ikke midste sin tyr! han kunne bare IKKE!

Han hørte intet omkring sig. Heller ikke Learas ord. Han ville glemme alt omkring ham lige nu. Når bare de holdte sig lidt væk fra ham, og ikke sagde noget som helst, som kunne genere ham.

( Det er sgu nogle dræber indlæg I laver... *grynte* )

Rex smilte triumferende og skulle til at sige noget, men blev skubbet hårdt tilbage, så han fløj i mange sekunder igennem luften før han ramte et afsidiges træ. KNÆK! Han vred sig i smerte i en siddende position op af træet. Han bed tænderne sammen. Hans ryg havde ikke godt af altid at blive slået imod træer, mure og jeg-ved-ikke-hvad.
Han hvæste og kæmpede sig på benene. Det sortnede for hans øjne og han var kommet temmelige langt fra de andre. Hans ryg havde givet et ordentligt knæk da han ramte træet og det kunne mærkes. Han så på Yang da hun jo også var blevet slynget igennem luften. "Klarer du den?" spurgte han roligt og så igen på Samson. Han brød sig ikke om at Samson var imellem ham og hulen. Yang havde jo trukket ham væk. Hans ryg dunkede og han gik noget vaklende tilbage imod Samson og hans tyr.
"Det nytter ikke, Samson." hvislede han og hev efter vejret. Han så imod hulen og bed tænderne sammen. Så gik han forbi Samson og vaklede over til hulens indgang. Han kunne ikke umidlbart se hende, men han vidste at hun var der.
"Jeg får... nok brug for din hjælp. Men lov mig ikke at komme til skade. Hvis det bliver for spændt... Så flygt." sagde han og vaklede lidt baglæns. Han lod sig dumpe ned på sine knæ og fik vejret. Hans ryg gjorde ondt - han måtte have en pause.

Yang betragter forundret Samson. Hvordan man kan holde af så væmmeligt et dyr, forstår hun ikke, men samson havde jo også altid været småsær. Hun mærker hvordan de magnetiske bølger rammer hendes krop, og slynger hende igennem luften. ligesom Rex rammer hun et træ, dog ikke med ryggen, men med armen, og glider ned på den smattede jord. hendes ansigt er forvredet i smerte, da hun griber om sin arm, der også er forvredet; denne bare i en mærkelig stilling.
hun hører kun lige Rex' ord, før smerten tager overhånd, og hendes sind lukker af for omgivelserne. hendes arm dunker gevaldigt, og det er næsten ikke til at tænke for hende.

"Ja, jeg er ok" mumler hun stille, og uden at vise for mange smerter- hun hadede når folk var så pylrede omkring hende.

"gå du bare tilbage til din... argh!" hendes talestrøm afbrydes, da en kæmpe smerte jager igennem hendes arm, som hvis en kniv blev boret ind i hendes kød, og derefter drejet rundt. hendes øjne fyldes med tårer, der triller ned af hendes kinder. Dumme Samson, dumme tyr, dumme liv!

OOC: * ae ae på Rex * bare rolig, det her er kort? x3

IC:
Da Samson angreb dem var Lee holdt op med at hakke i jorden. Hun så det. Da Ray og Yang blive slynget tilbage, kunne hun ikke bare stå og se på. Han var stærk ham Samson, og vred som bare fanden, men det ignorerede hun. Nu tænkte hun ikke på at angribe, nu tænkte hun på at hjælpe.
Ray kom frem, talte til hende. Hun hoppede over stakken, og løb henover jorden. det regnede stadig, og man kunne tydeligt høre hende løbe. hun havde stadig hætten trukket op over hovedet, skjulte stadig sit ansigt, men nu var det fordi at hun bare ikke gad at fjerne hætten igen. Hun stoppede op ved Ray, og satte sig med henholdsvist en fod og et knæ på jorden (lidt ligesom en, der bliver kåret til ridder…)
”Ray! Er du okay?” spurgte hun, ikke lavt denne gang.
Selvfølgelig er han ikke okay din idiot, tænk dig dog om!
”Og jeg er fandme ligeglad med om jeg kommer til skade, det svin fortjener sgu en omgang, jeg lover dig ikke noget som helst! Det bliver over mit… klarer du den?” hun så bekymret på ham, forsøgte at lade være med at koncentrere sig kun om ham, men også om hvordan Samson skulle dø (jaja, okay, i hendes drømme __ __”) men hun kunne ikke. Hun måtte først være sikker på, at Ray var okay. Hun så hurtigt på pigen, Yang. Var hun MED Samson, eller imod ham? Han havde jo angrebet hende. Så så hun på Ray igen.

(( tjaah.. jeres indlæg blev da lidt mere... fyldige.. end før? xD var det ikke det i klagede over? ^^" ))

Samson lå stadig der.. henover sin tyr. Hans øjne begyndte langsomt at blive til små flammer, i stedet for det hvide i øjnene, og pupillerne.
Hans vejrtrækning blev hurtigere. Han kunne stadig mærke at tyren levede, men den led.
Samson led dog også. Bare indenvendigt, og dette fik ham bestemt ikke til at blive til en rar bølle ( lød lidt komisk xD )!
Han rettede hurtigt sit ansigt op. Det var blevet en anelse blegere end før, men ingen tvivl om, at det blussede af vrede. Hans øjne var blanke som bare pokker. Lige nu.. var han FULDSTÆNDIG ligeglad med alt og alle.. Bare at han kunne redde sin tyr. Han havde lyst til at DRÆBE!

Han udstødte et brøl og rev sig kort i håret, inden han så direkte hen på hulen, hvor Rex var krøbet i skjul.

"REX!" Skreg han nærmest, og Samson begyndte nu at få flere flammer rundt omkring på sin krop. De stod op fra hans skuldre og arme. Hans muskler var yderst spændte, og de var nok pumpede i forvejen, så det lingte lidt at de skulle til at springes. Blodårer kom i hvertfald frem under denne spænding.

"KOM UD! og BØD for HVAD du har gjort!" brølede han som bare gal. Han ventede ikke på noget som helst. Hulen begyndte så småt at brænde, og pludselig var der en stor flamme, som stak op fra alt træet, som hulen var bygget af.

Rex smilte skævt og betragtede Leara. "Næste gang... Tar' vi den hurtige vej." sagde han og smilte. Han betragtede Samson og rejste sig langsomt op. Hans ben dirrede og ryggen gjorde ondt. Han lagde en hånd på Leara skulder før han tog et skridt fremad. Det der irriterede ham mest var, at han skulle beskytte både Yang og Leara, og de stod på hver sin side af Samson. Han smilte til sin herre imens han langsomt gik imod ham.
"Så dræb mig Samson. Dræb mig. Men nånej - " han holdt en kort kunstpause - "Så dør Brutus jo." Han smilte forsat og hans øjne blev mere levende end før.
"Det er godt at påføre dig smerte. Tænk - Alt jeg beder om er lidt respekt og ordentlig opførsel. Bliver jeg nød til at skade et stakkels forsvarsløst dyr for at få det?"
Han stirrede på Samson og mærkede benene sitre under sig. "Samson... Nu ved du hvordan det føles. Smerten. Nu har du den også. Hvad er forskellen på os to nu?"
Han betragtede Samson med et vagtsomt blik. Han missede med øjenene men smilte forsat. Han lod tungen glide over læberne og så rundt.
"Jeg forstår ikke hvorfor du spilder tiden med at hidse dig op? ØNSKER du at den skal dø? Jeg kan stoppe dens blødnign her og nu..." sagde han roligt.
Han bed sig i læben og lavede nogle bevægelser med nakken, der fik den til at klikke. Hans smil falmede og han så egentlig-talt træt ud i ansigtet. Hans tøj var gennemvædet i tyrens blod.

Yang gisper, da hytten nu står i flammer, og med Rex indeni! hun bider sig i læben, og tøver ganske kort, før hun får rejst sig op, og sætter i løb, hen imod Samsons ryg. halvt på vej sænker hun dog farten lidt. Var det her nu også klogt? og hvad med Ying? hun ryster på hovedet af sig selv, og fortsætter så hen imod Samson, den mand hun hadede mest, måske lige bortset fra mørkets lord.
Langsomt går hun i et med sine omgivelser, og bevæger sig smidigt-så smidigt hun nu kan med en brækket arm- hen imod den vrede Samson. Hun havde Rex og Leara på sin side, og om hun så skulle dø for det, ville hun gøre ALT for, at samson blev uskadeliggjordt.
Da hun når hen til samsons mægtig store krop, sætter hun af med fødderne, og springer op på hans ryg (?) hendes ben låser sig lynhurtigt fast om taljen på ham, og den rask arm svinger hun omkring hans hals (?)

"Du stopper dit terrorrachime (staves?) NU!" hvisler hun ind i hans øre, og strammer grebet lidt omkring hans hals.

"Vælg, Samson- hvad vil du helst have? Tyren? eller magten?" Hun nyder det her- nyder at se samson så... overmandet, på en måde. sart...

Hun smilede stille, og nikkede. Så rejste hun sig også op, og da Ray gik hen imod Samson, og ilden begyndte at fortære hulen løb hun forskrækket væk fra den. Hun måtte angribe Samson når der ikke var ild i ham mere. En ting var at hun havde lyst til at slå ham ihjel. En anden ting var at bide i ren ild. Det ville ikke se for godt ud bagefter, og hun kunne ikke vide om han overhovedet ville tage skade af hendes bid i den tilstand.
Hun vidste at han var på røven hvis Samson ikke bed på krogen, hidsede sig ned og gjorde hvad Ray sagde for at redde sin elskede tyr. For hendes skyld kunne den…
Blod. Kød. Mad.
Hun rystede på hovedet, virrede med det, men kan ikke samle sig om det. hun hvæsede kort af sig selv, hendes mund åbnedes en lille smule, og forsvandt så igen. Stregen på hendes hage var der stadig. Det endte med at hun gav sig selv en lussing, og hun vågnede op. Hvad skete der?
Mareridtet. ja, hvad var der med det? hun vidste at hun havde haft et, det havde ikke været som nogle andre hun havde haft. Det havde været… Ukontrolleret.
Yang havde angrebet Samson nu, Lee ømmede sig ubevidst inde i hovedet. AUV for… det måtte gøre ondt! Okay, hun var på deres side. Lee ville bide i en eller anden nu, men i stedet samlede hun en gammel, våd gren op, vejede den i hånden. hun kunne ligeså godt forsøge, selvom grenen nok ville brænde op inden den ramte ham.
Hun tog sigte, løb, og klastede. hun var faktisk pænt god til spydkastning, og selvom den her gren måske ikke var helt så lige i kanterne, fløj den afsted med et ret tydeligt mål; Samson mave.
”Sådan noget lort…” mumlede hun bare, rystede på hovedet. Ja, næste gang tog de i DEN grad den hurtige vej!

OOC: DAMNIT!
JEG HAR LÆST FORKERT! SORRY! X3 ... troede ligesom at Samse satte ild til HELE sin krop Owo

Samson så nu med tomme øje på Rex. Den knægt sagde nu noget fornuftigt, for en gangs skyld. Der stod stadig flammer op fra hans arme og hoved.
Han følte ikke at han havde noget valg. Hans blik sænkedes kort, inden han atter så på Rex og gjorde et let nik. Ilden var lige ved at aftage, og hans tanker var kun rettet på Brutus, og derfor ikke Ýang. Dog blev hans krop nærmest revet en smule bagover da Yang sprang på ham bagfra. Hvis der var NOGET som helst tidspunkt hvor man BESTEMT ikke skulle gøre sådan noget, så var det netop i dette øjeblik!

"Ar...," han tog sig til halsen, og nu gik han nu op i en stor flamme, så Yang ikke ville kunne undgå at blive brændt, og slap grebet om ham?
En hurtig frastøddelse kom fra ham, og han tog sig lidt til halsen. Han lukkede sine øjne, mens han havde vendt sit hoved op mod himmelen. Da han atter åbnede dem igen var de sindssyge som bare pokker. Han så meget kort over mod Rex, og lagde først nu ordentlig mærke til Leara. Da grenen kom, blev den nærmest bare ædt op af flammerne, som noget andet føde.
Samsons åndedræt var tungt, og han trak vejret hurtigere og hurtigere, inden han atter så tilbage på Yang.

"Vi... havde en aftale...," brummede Samson med en yderst hæs dyb stemme.

"Ying.. kan ikke længere voge sig sikkert ud i verdenen.. Du er ikke længere en del.. af vores fællesskab.. Du er.. bortvist!" Samsons stemme var total kold, men dog stadig yderst hæs.

"Du kan forvente... at blive forfulgt.. indtil..... din sidste dag.." Samsons øjne blev til små sprækker.

"Ingen medlemmer, skal trosse deres herre!!" Samsons stemme var nu nærmest en hvisken, inden han jog en smerte gennem hendes brændemærke? En smerte, som han endnu ikke havde givet sine slaver. At forråde på den måde.. var det værste man kunne gøre.

Da han brændte Yang, helt generelt skadede hende stivnede han. Han bed tænderne sammen og overvejede hvad han nu skulle gøre. Han fandt hurtigt frem til en løsning. Lydløst og uset bevægede han sig over til tyren. Han stilte sig ved dets hovede og forvandlede atter sin arm til en sværdklinge. Han pegede klingens spids imod Brutus' hoved. "Tag det ikke personligt," sukkede han og vendte blikket imod Samson.

"HOLD INDE! Ellers ryger mit tilbud!" råbte han højlydt og stirrede vredt på Samson. "LAD HENDE VÆRE! SAMSON! Hvis du har noget ære her i livet, så stopper du øjeblikkeligt." Det lød snarere som en ordre end som et foreslag. Han missede med øjnene og bed tænderne hårdt sammen. Han knækkede nakken fra side til side og pejede forsat på dyret med klingen.

"Jeg troede du havde forstået min pointe Samson; Du skal ikke forstyrre min fred. Og lige nu er andres smerte fredsforstyrrende!" Han betragtede dyret med et smil. Han lod tungen glide over læberne. Han holdt vejret i nogle sekunder og betragtede dyret lidt. Han så derefter på Leara og Yang.
"I to. Lad Samson være. Nu skal mændene handle." sagde han i en håndfast tone, med sit blik vedhæftet på Samson.

kombinationen af flammer og magnetisk frastødelse, får hende til at slippe grebet om Samson, og hun falder til jorden med et bump. det hele sortner for hende i et øjeblik pågrund af stødet, og da hendes syn kommer tilbage, stirrer hun direkte op i Samsons prustende fjæs. hun krymper sig en smule; manden var jo splittergal!

Ying.. kan ikke længere voge sig sikkert ud i verdenen
Ordene skal kun lige ramme hendes trommehinder, før hendes skikkelse falder sammen, i en foroverbøjet stilling. Hun begraver hovedet i hænderne, og masserer blidt sine tindinger, før hun vender blikket op imod Samson igen.

"Bortvis du mig bare- det vil også gøre det meget nemmere for mig at få min hævn!" snerrer hun ham lige ind i ansigtet, og hendes øjne bliver til to smalle sprækker.

"Du er en svækling Samson- en magtsyg, hjælpeløs SVÆKLING!" Ordene har kun lige forladt hendes mund, før smerten skyder igennem hendes brændemærke, der endda sidder på hendes skadede arm. hun vrider sig i krampagtige bevægelser, og tårerne triller ned af hendes kinder...