,,Ganske vist’’ stemmen var ikke længere den samme spinden, som hun havde brug tidligere. Men så igen, det var sjældent at der aldrig kunne høres en eller anden form for forførende undertone, i den ældre kvindes stemmeleje. ,,Men lad os skåle, for at unde os selv de basale lyster her i livet’’ hun tog glasset i mellem de slanke fingre, og hævede det således så Angel kunne klinke sit eget imod det.
Derefter blev keramik kruset sat for læberne, og den kølige væske gled langsomt hen over tungen og kærtegnede hendes strube. Med et veltilfredssuk satte hun kruset fra sig, og lod blikket for en kort stund ligge på de mænd der stadig var i gang med at satse. Et drillende smil formede sig på hendes læber, det kunne vel være sjovt, bare for i aften?
,,Hvad siger du til, at vi laver et lille væddemål, mens dagen stadig er ung?’’

Its not to pray
Krystallandet
