Damia bider tænderne sammen og ser trodsigt op på ham. Hurtigt griber hun om hans hænder, i et desperat forsøg på, at fri hendes hals fra hans greb. Hun knytter hænderne så hårdt, at neglene borer sig ind i håndfladerne på ham, og blodet begynder at sive ud mellem hendes fingre.
Damia tænker hårdt og længe, panisk over den stigende varme. Pludselig bryder hun ud i en melodisk latter. En tid forgår før hun endelig behersker sig og siger småleende: "uh, ramte jeg et ømt punkt der? Tabte du den ligegyldige facade?," lige så pludseligt som latteren var kommet, var den forsvundet igen, og hun ser op på ham med et iskoldt blik "Det kan godt være du er fysisk overlegen og foregiver du har kontrollen, men i sidste ende er du bare ligesom alle andre mænd". Med hvert sekund, der gik forbi, for hvert ord hun sagde, følte hun en lille styrke strømmende tilbage. Damia bed sig i læben af ubehag, men nu forstod hun. "Ja det er rigtigt, ikke andet end en mand, let at snyde og fordærve.. Blev du overrasket over kysset? Ha! Du har ikke meget kontrol alligevel når det kommer til kvinder". Damia fnyser hånligt af ham stirrer ham intenst ind i øjnene i håb om at se en reaktion. Langsomt begynder hendes krop at skifte form og glider mellem fingrene på ham som jord. Damia forsvinder ned i jorden og dukker op igen et stykke derfra, ikke langt fra Hector. Omkring hende dukker tykke rødder op af jorden som fangearme, der svinger truende mod Le Chaos.

- Avatar og profil billede lavet af mig