Luca smilte lidt til den anden. Han havde ikke selv tænkt sig at bestille noget. Luca spiste kun fysisk mad for sjov og for selvskabets skyld. Den anden så heller ikke ud til at ville have noget. Så Luca begyndte bare at tale:
"Må jeg spørger om Deres navn?" spurgte han, med et charmerende smil.
Han havde slået parasolen sammen og placeret den ved sin side. Hans fingre villede beskyttende på den. Uden den kunne han ikke komme hjem.
Han regnede med at den anden var fulgt med ud af nysgerrighed for Lucas evne til at gå i dagslys. åske den anden var meget nysgerrig? Eller også bare ivrig efter at lærer. Luca selv var der jo for sin nysgerrigheds skyld. Han ville gerne vide lidt mere om den smukke skabning foran sig. Han var ikke sikker på hvor han ville hen med det, men lige nu var den fremmede spændene og han ville gerne se om det ikke kunne fører til noget interessant at få e bekendtskab ud af det.
Krystallandet