"Tja," svarede hun og trak på skuldrene. "Ikke fantastisk, men jeg kan kontrollere den til en hvis grad." Hun holdt den ene hånd over flammerne og fik dem til at synke ind til nærmest ingenting, for derefter kort at blusse op igen, for at vise hvad hun mente. "Jeg kan slukke den, men ikke antænde den. Jeg kan kontrollere styrken, og jeg kan flytte eller tilkalde den."
Hun håbede at han snart ville slappe lidt af, hun var begyndt at tænke på om det måske var fordi han slet ikke ville have selskab. Men han havde jo selv spurgt om hun ville spise med.
Krystallandet

