"ah, en kunstner, javel. tja, skoven her er ikke just billedskøn, men der er også folk der hælder mere til de... mørke sider". han skæver til drengen/manden der kommer gående, og ser ud til at snakke til den tomme luft, før han sætter af fra jorden, og lander på en kraftig gren, oppe over kvindens hoved. han trængte til at gøre noget, trængte til at bevæge sig, nu hans lur var blevet spoleret. og hvad så hvis hun blev bange for hans skræmmende gode form? han kunne jo bare æde hende, hvis hun blev et problem.
nå, den tid, den fornøjelse.
han lader sig svinge ned, så han hænger i knæene, og er i øjenhøjde med kvinden.
"åh, det glemte jeg næsten. tillad mig at præsentere mig; Mit navn er Cazador, men du, min skønne, kan kalde mig cazz. og må jeg have æren af at høre dit navn?" han blinker uskyldigt, og smiler svagt.
i samme øjeblik opfanger han james' stemme, og han vender blikket imod ham, og surmuler tvært.hans lille 'jagt' skulle ikke ødelægges af en eller anden tosse, der snakkede med luften..

Krystallandet