Mørket er besejret, men Krystallandet står over for en usikker fremtid, ind til den næste tronarving er fundet.
Vil fyrstedømmerne være i stand til at stå sammen, eller vil landet endnu en gang blive kastet ud i kaos?
han samler sine ben ind under sig og sidder på en lidt pigeagtigt måde.
Kigger roligt Eiri i øjnene.
"nej.. hende er jeg.. ja jeg er bange for Gina.. så det bliver ikke hende, men det lyder som en god ide" svare han og smiler.
"så kan jeg også tænke på en masse andet en alle mine problemer" siger han lidt efter.
,,så mister du heller ikke så meget blod" siger han og kigger lidttrist ned i sengen.
,, du kommer så meget til skade og jeg kan ikke tage det samtidig med mit arbejde" siger han roligt og en lille tåre rammer sengen.
dog kan man ikke se eiris øjne for hans lange hår.
han krammer Eiri ind til sig igen.
"jeg skal nok finde en træner og blive stærkere, så skal du heller ikke bekymre dig for mig" siger han med et roligt smil.
eiri har ikke sin hat på.
den har ligget på sengen det meste af natten.
,, lover du mig det?" spørger han idet han løfter ansigtet så man lige kan se hans øjne som er fyldt op til renden med tåre.
eiri smiler kort og giver lillefinger med max.
,, godt... for så kan jeg også få udgivet min første bog siden jeg flyttede hertil" siger han med et lille fremtvunget grin.
"jeg håber også din bog bliver god... hvad handlede den bog entlig om? det tror jeg ikke du har sagt til mig?" spørger han så og smiler da de holder i hånd med lillefingern.
han rødmer lidt da han høre det Eiri siger..
"v...virkelig?" spørger han og virker både rørt og overrasket.
"så må jeg bare læse den" siger han så lidt efter og smiler stort.
,,du får den første udgave, og signeret" siger han og griner let.
det er godt nok sjældent man hører eiri grine selv bare smile, men han griner faktisk rigtigt nu.
han giver et fnis fra sig
"Wauw jeg får den første autograf fra den berømte forfatter" siger han med et smil og tager så sine ben ud over kanten af sengen.
han hiver droppen ud af armen, da han kan se der ikke er mere blod tilbage i posen.
"nu vil jeg væk herfra inden lægerne begynder at stille mig spørgsmål" siger han og har allerede fået sine bukser på, er nu igang med at lukke skjorten, da han ikke har lyst til at gå derfra i hospitalets tøj.
eiri stopper max i at knappe hans skjorte og begynder selv at gå igang med at knappe den for ham.
,, det er nu ikke den første bog jeg har lavet. jeg lavede min første bog som 14-årig" siger han roligt. mærkeligt... jeg tror det er første gang jeg har snakket om min fortid med nogle
han lader ham bare knappe sin skjorte, han syndes det er virkelig sødt.
"virkelig?... hva handler den så om ?" spørger han og smiler skævt. jeg må virkelig begynde at læse en masse.. jeg føler mig så ubogviden om en masse.. og vent lige.. er det overhovedet et ord?.. jeg må finde en ordbog.. ellers har jeg lige fundet på et tænker han lidt forvirret og ryser svagt på hovedet over hans tanker.
,, om en homoseksuel dreng der blev påtvunget at gifte sig med naboens datter selvom han var forelsket i hendes bror" siger han roligt og sætter lidt på max´s krave da han er færdig med at knappe den.
"lyder virkelig sørgeligt.. hva ender den med?" spørger han da han sikkert ikke kommer til at læse den.
"jeg vil helt klart komme til at læse den anden" siger han så lidt efter med et smil.
,, han bliver gift med pigen. jeg blev træt af alle de lykkelige slutninger i bøgerne" svarer han roligt og rejser sig ligeså op fra stolen ved siden af sengen.
"hmm.. jeg elsker ellers en god slutning" mumler han lavt og tager så sin arm ind i hans og hiver ham med sig.
"kom så jeg vil væk herfra" siger han med et skævt smil.
han kommer ind i salen med en healer
"de bliver nød til at blive her et stykke tid efter at jeg har healet dem" siger healeren til Latoris
Latoris skal ligge sig på en af de tomme senge der står i healersalen
han bliver healet men han får jo ikke lov til at gå så han bliver liggende
Katanaen havde han gemt udenfor inden han kom ind
han falder så i søvn