Samson ser koldt på Light. Måske var han hans søn, men det betød ikke, at han ville holde sig fra at gøre ham fortræd, hvis det blev 'nødvendigt'
"Lad mig spørge dig på en anden måde.. Hvordan tror du at dit liv ville have været, hvis jeg var der under hele din opvækst?" Samson fik et stort syrligt smil på sine læber. Brutus lukkede af ren refleks øjet, men blev ramt på øjenlåget alligevel, da det store dyr ikke kunne nå at flytte sig. Den veg lidt tilbage, og trak sig ud af Light's blødende mave, åbnede atter sine øjne, og prustede vredt af Light.
Samson lod Light dumpe ned til jorden, og regnede med, at hans nye spørgsmål ville kunne få ham til at tænke lidt over det.
"Desuden, der er ikke noget kærlighed mellem din mor og jeg.. Jeg føler ikke kærlighed..," Sagde Samson tomt og ligeud. Egentlig, var det løgn. Han kunne godt føle kærlighed, men det var sådan, at Samson altid fik ødelagt båndet mellem dem, som han blev knyttet til af kærlighed. Hans fortid havde nemlig fået kærlighed til at såre ham dybt i sjælen, at han havde svoret, at det aldrig skulle ske for ham igen.
Samson trådte et skridt tilbage, sprang op på tyrens ryg, og hævede sin hage en smule, mens han så ned på Light.
"Du er uduelig at have med at gøre, knægt.." Brummede Samson køligt, mens han stod lidt tid og betragtede Light's sår i maven.
"Skrid du hjem til din mor, og beklag over det liv du lever.. Hun vil sikkert kunne forstå dig.. Eller måske skulle jeg sige det for dig?" Samson grinte frydende. Han lagde ikke skjul på, at han hurtigt kunne tage et kig forbi Anzu, og hvad han skulle lave der, det kunne Light selv gætte sig frem til.
Brutus sætter af i en fart, og de ridder væk fra stedet.
//out
//Nova \\
† A dead man isn't dead when he's still alive †
Krystallandet
