Nimel lyttede til ham blikket hvilede imod ham, hun rykkede brynene en smule tættere så han var en handelsmand? det var i det mindste noget hun kendte til, selv havde hun jo levet af at samle og sælge urter, lavet enkle miksturer der kunne virke på forskellige måder. Nu kom den svære del nemlig ikke at fortælle om sig selv, som hun ellers normalt ville have gjort, men gættede på han nok skulle spørge, var der noget han ønskede at vide om hende. 
De skulle ud og sejle? det ville være hendes første tur på et skib, mon hendes mave kunne holde til det? Hun nikkede en smule som i at hun forstod ham, selvom alt bare gav flere spørgsmål " det lyder spændende Here, jeg har aldrig sejlet før" det var svært ikke at give lidt af sig selv, det var en vane der skulle brydes som så meget andet, nu hvor hendes liv var forandret og ikke længere i egne hænder. 

Nimel så undrende på ham, han ønskede et bad? hun skulle gøre klar til ham? Hun nikkede og rejste sig fra bordet " javel Herre" hun sendte ham et svagt smil, før hun forlod rummet med bankede hjerte. Hun skulle lige lære at finde rundt, fik et par gange gået forkert, men de andre var flinke til at pege hende på rette vej. Som hun nåde badeværelset begyndte hun at få tændt op for det varme vand, hun gik derefter hen for at vælge en sæbe og hældte lidt i for at få vandet til at få sæbeskum. Stod lidt og trippede imens karet blev fyldt, ville så gerne nå ud før han kom, som vandet nåde den rette mængde slukkede hun. Satte en lille skammel klar ved siden af med et håndklæde og en dims til at skrubbe kroppen med. 
Hun trådte ud af rummet lige i det, han kom gående og hendes blik gled imod ham, som hun tillod sig at smutte hurtigt forbi for at søge til eget værelse. Som hun lukkede døren bag sig sukkede hun dybt, kroppen skælvede en smule som hun tvang tårerene til ikke at komme, hun måtte ikke sove nu så der var ikke andet for, en at sætte sig midt på sengen og bare stirre lidt imod væggen. Ikke opmærksom på at i denne stilling kunne hendes under gevandter ses under kjolen. Hun valgte at begynde at flette det lange smukke hår, bare for at have noget at give sig til. 

At sejle var en del af hans liv, men om hun havde været ombord på et skib eller på det åbne hav, vidste han ikke før at hun åbnede omkring emnet. For nogen kunne havet være barskt, og det at være søsyg hørte til spillet. Han havde kun son lille oplevet den slags, men var hurtigt kommet over det, i og med at han blev mere vant til det at sejle. Så mon ikke at Nimel ville komme hurtigt oven på igen, hvis det var noget de ville opleve. "Det tænker jeg ikke bliver noget problem, men nok vil du opleve lidt syge, men mon ikke du nok skal hurtigt komme ovenpå igen," Der var ingen grund til at tro andet.

Nimel var færdig, og det samme var han, som han også rejste sig fra bordet og lod blikket glide ned over hende, et smukt væsen. "Det lyder godt" Hun kunne blot gå i forvejen, og så ville han indhente hende.
Hun var hurtigt ude af den lille stue, og bevægede sig ned mod badeværelset. Han bevægede sig modsat retning, for at få tjenstepigerne til at fjerne middagen. 
Han nåede lige at se Nimel, som hun smuttede ud af badeværelset, og forbi ham. Han havde giver hende frie tøjler, til han ville finde igen, så hvis hunne ville sove, så kunne hun blot det.
Mostafa var tilfreds med vandet badet, som hun havde gjort klar til ham. Han nød at bruge tid på dette her, og forfængelighed var en stor svaghed for ham, så jo mere han kunne bade og jo flere fine klæder, desto mere glad var han.
Han brugte omkring en halv times tid i det store kar, inden han bevægede sig op og fil lidt duft olie på kroppen, inden han trak i en badekåbe og begav sig ud af rummet og ned i mod hendes værelse. 

Nimel sad stadig igang med at flette sit hår, hun havde ikke sovet mest af alt fordi hun ikke var sikker på, hvornår han ville dukke op igen. Hendes tanker var stadig på hårdt arbejde, men efter at have spist følte hun sig en smule mere rolig og tilpas, håbede at han var tilfreds nok med sit bad hun havde lavet til ham. Imens håret blev flettet, prøvede hun at finde de positive ting ved dette, selvom hun dog lige nu også savnede sin fugl Ava, var sikker på duen på et tidspunkt ville prøve at finde ind, hvis den kunne nå det, ellers måtte hun vel komme med på skibet? 

Nimel fandt et par enkle positive ting, selvom der var flere negative men hun ønskede at være stærk, han skulle ikke knække hende hun ville ikke se, ligeså håbløs ud som de slaver hun havde tilbragt tid med, de havde ikke noget håb, sikkert skiftede imellem ejere. Var det muligt ville hun blive hos ham, selvom han ikke ligefrem var en mand hun fandt tiltrækkende eller noget, men han var heller ej ulækker. Som døren gik op glemte hun at rette på sin sidde måde, så han fik et tydeligt glimt af de lyse undergevandter. Elveren betragtede ham undrende han var ikke påklædt, men blot i kåbe? Hun fik bundet sin fletning sammen med et stykke snor, så hun nu havde en stor lang fletning som sad i hestehale, det gav mere udsyn til de spidse ører og den fine lyse hals. Nimel sendte ham et forsigtig smil " var badet godt Herre?" spurgte hun oprigtigt nysgerrigt, han duftede i hvert fald godt.  

Kåben sad bundet om hans krop og gemte den nøgne hud, som han trådte indenfor på hendes værelse. Solen udenfor var langsomt ved at gå ned over landet, hvilket betød at temperaturen langsomt også faldt, og det blev lidt køligere. Det var næsten hans favorit tidspunkt, hvor det blev køligere og han kunne holde til at leve. Hans blik gled over på hende som hun sad i sengen. Hendes ben var spredte, kjolen kunne ses op under og hendes underbenklæder var til frit skue for ham. Hans blik blev liggende for en kort stund, inden det søgte op mod igen. Hun var uden tvivl en fristelse for ham; unge kvinder som hende, var hans svaghed. "Bestemt" Svarede han blot og gik længere ind i rummet, efter at have lukket døren bag ham, "Det er ikke sidste gang du har gjort det" Som hans personlige slave, så ville det ikke være sidste gang.  

"Kom op, fra sengen" Han smilede til hende, som han rakte en hånd ud imod hende, og hjalp hende op, så hun stod foran ham. Han smilede varmt til hende. Hun var yderst pæn, og det flettede hår var nydeligt. Han lod hånden bevæge sig ned over den hvide kjole. "Jeg tænkte at du måske kunne gøre mig lidt selskab, i de sene timer, inde på mit værelse?" Hans eget værelse var selvfølgelig større end det hun havde fået af ham.

Nimel var yderest opmærksom på i sit indre, at hendes herre var nøgen under kåben, det var der ej nogen tvivl om og måske hun så det før han sagde det. Men gættede på han ville se mere af hendes krop, det meste af dagen havde han allerede pillet ved hende. Hun bemærkede først at hun sad lidt forkert, som hans blik hvilede et andet sted end ved hendes øjne, åh hun skulle vænne sig til at gå i kjole. Normalt var hun jo mest til bukser, der skulle man ikke tænke over hvad man blottede, men med kjoler var der mere at holde styr på. Hun besvarede ham med et smil, at gøre badet klar var nok en af de nemmere opgaver, det var mere de andre hun frygtede eller skulle han ønske selskab imens? 

Hun fulgte hans ordre, og med hans hjælp fik hun rejst sig op, for så at stå foran ham. Hånden bevægede sig ned at hendes kjole, hendes anelse var sand som ordene lød, det var ikke muligt at sige nej for hun ønskede ikke at gøre ham vred. " med glæde herre" det var ord hun hørte sig selv sige, selvom de blot fik knuden i maven til at vokse sig større, men nu måtte hun se hvad der skete.  Holdt hendes fornemmelse stik, ville hun ende med at vågne ved hans side dagen efter. Som han ville gå, fulgte hun troligt med ham hendes hånd holdt endda led ved hans arm, det var tydeligt at se hun prøvede at presse sig selv, og holde nervøsiteten på afstand. Hun måtte græde om natten og holde ud om dagen...

Rubiniens varme tvang folk til at gå i løst og tyndt tøj, hvilket betød at tætsiddende tøj ville være alt for varmt. Kjoler var et let valgt for kvinderne, og det ville Nimel hurtigt lære, hvis hun begyndte at gå i det tøj hun havde været vant til at bevæge sig rundt i. Mostafa nød selvfølgelig også den pirrende fornemmelse som det gav ham, når de bevægede sig rundt i det løse tøj, uden al for meget inden under. Det havde hans tjenestepiger, hvert fald oplevet at han ønskede, det skulle Nimel nok hurtigt opleve.
Han mødte heller ikke meget modstand, hun havde slet ikke givet ham noget endnu, på trods af at sælgeren på markedet havde reklameret hende, som værende en mere modstridende kvinde - at hun ikke var sådan, var blot positivt. At hun lærte hurtigt, og befandt sig med at hun var hos ham, var kun en god ting.
Han brummede og smilede tilfredst, som hun fulgte med og endda holdt hans arm, som de fulgte sig ned ad gange ned og ned imod hans værelse. Det var meget større som de trådte indenfor; en stor seng, store vinduer, et stort skrive bord og klædeskabe. 

Mostafa lukkede døren bag dem og trak hende længere ind i rummet og vente sin opmærksomhed imod hende. Selvom hun havde underklæder på, så kunne han igennem det tynde stof se hendes nøgne hud. At hun var hans, betød i hans hoved, at han kunne gøre og bruge hende som han ønskede, hvilket han selvfølgelig også agtede. Hans hånd smøg sig om imod hans ryg, og bandt snøren i ryggen op med et træk i den ene ende. Han skubbede stoffet ned fra hendes skuldre, så kjolen gled af hende. Han lod blikket glide ned ad hende. Hun var nu kun gemt af sine underklæder.

Nimel var for nervøs den første dag til modstand, måske det ville komme når flere regler kom, hun var en fri sjæl der skulle vænnes af med det. Hun fulgte med ham til hans private gemakker, hånden holdt sig til hans arm imens blikket, betragtede alt de kom forbi, hun var elendig til at finde vej så det skulle nok blive sjovt, især nu hvor duen ikke var der til at hjælpe hende. Hun mærkede nervøsiteten stige som de nærmede sig, det gik mere op for hende hvad der snart skulle ske, og hun følte sig langt fra klar til ham, selvom kroppen nok ville reagere fordi, den altid gerne ville have hudkontakt. 

Han lukkede dem indenfor, det var et stort smukt værelse men hun nåde ikke at se meget, før han trak hende med længere ind. Blikket gled imod ham, som hans hænder fandt vej til hendes kjoles åbning, mærkede hvordan snoren blev løsnet for så at se kjolen falde til gulvet, hun løftede sin føde på skift for at kunne skubbe den væk. Nu næsten blottet for han igen det eneste han ikke havde set, var hendes underliv alt andet havde været til skue for alle på markedspladsen. 
Nimel mærkede hans blik ned ad sig, hun prøvede for alt i verden at se rolig ud, selvom hjertet begyndte at tage fart, hans fingre ville snart være alle steder. " herre hvad ønsker de?" hun var nød til at bryde stilheden, ikke at de ord hun sagde var nogle hun selv brød sig om, heller ikke sikker på hun ønskede at kende til hans svar. Blikket så imod hans øjne hun prøvede at stå stille foran ham. Hun var ikke jomfru men normalt valgte hun jo selv hvem hun sov med, denne mand havde valgt hende imod egen vilje, men at sige fra nu turde hun ikke. Måske det var bedre bare selv at træde tæt på? at få det overstået? prøvede at overbevise sig om han var en god mand. 
Nimel trådte et skridt imod ham, hendes hånd lagde sig imod hans brystkasse, mere turde hun dog ikke selv at gøre nu. 

Blikket gled ned ad hende, som hun stod foran ham, næsten blottet og trådte et skridt tættere imod ham. Han kunne ikke andet end at smile tilfredst. Han nød synet, han nød kvinder i hans nærvær og denne kvinde var hans nye selskab. Der lå selvfølgelig en kotyme i at han så sig nogle fordele, når han ejede kvinderne. Hans tjenestepiger ejede han også, men på en anden måde - ikke at sige, at han ikke havde rørt disse heller. 
Hans hænder gled ned ad den nøgne hud, hen over stoffet som dækkede hendes bryster og barm, videre ned over hendes mave og imod hendes underliv. "Du skal blot holde mig ved selskab, hertil aften.." Lød det selvsikkert fra ham, som han trak klæderne af hendes overkrop og blottede brysterne, som han havde set og rørt tidligere. Det var samme nydelse han fik, da han så dem igen, som han havde fået tidligere - forskellen var blot, at nu var han alene med hende og i et særdeles godt humør. Fingerne gled op ad hendes krop igen og lod igen sin tommelfinger og pegefinger klemme en af brystvorterne, ".. Det tror du godt du kan ikke?" Mostafa fandt vej til knuden i hans kåbe og bandt denne op, og lod dermed sin egen nøgne, mørke krop blotte, som kåben faldt af ham. 
Han løftede hendes hage og kiggede hende dybt i øjnene, inden han tog om hendes hånd og guidede den imod hans underliv, for at lade den ligge om ham. En brummende lyd slap hans læber, som han mærkede hånden omkring sig, og fjernede derefter det sidste tøj fra hende. 

Nimel havde en god ide om, at igen kvinder i dette hus var sikre med en mand som ham, hvordan det var lykkedes hende at blive hans personlige var hende en gåde. Sælgeren havde jo solgt hende som var hun vild og uregerlig, det var måske en overdrivelse men det havde da virket. Hans blik hvilede på hende, hjertet slog hurtigere som hænder gled ned over hendes krop, mærkede dem strejfe underlivet før den blev flyttet igen, ordene gav genlyd i hendes sind. Der var igen vej udenom dette møde med ham, det ville måske en dag blive en vane?
Hendes overkrop blev igen blottet, denne gang var det ikke ligeså ubehageligt, for nu var der kun to sultne øjne på hende, ikke en masse mænd der stirrede som håbede de, at de ville falde af til dem... Fingrene imod de følsomme brystvorter, tvang et støn fra hendes læber, før flere ord lød fra ham og blikket så imod ham med store øjne. Hun var mundlam for første gang længe, så til som han selv blottede sig for hende, så mørk iforhold til hendes fine lyse hud, men nåde ikke meget at se før hendes hage blev løftet og øjnene mødte hans i et usikkert blik. 

Hånden førte han til lemmet, hun kunne mærke det dunke imod sine fingre, kort en smule frosset i sine bevægelser. Mærkede hvordan hun endte med at være helt blottet for ham, men måtte presse sig selv for at gå i gang, derfor tog hånden mere ved. Lemmet var så stort i forhold til hendes hånd, hun begyndte at lade den glide frem og tilbage, så hun blotte det sande hoved, for så at dække det igen, ej helt sikker på hvad hun skulle. Hun havde gjort det før men dette var anderledes, han ønskede det af hende og ikke omvendt, dog havde hans berøring allerede fået hendes krop til at forråde sindet, som varmen steg en smule. Hendes fingre gled længere ned for at mærke hans kugler kort, før den igen kælede for det bredde lem... 

Det gode ved at være i hans hus og være en del af hans hjem, var at pigerne var beskyttet hos ham. Han ville gøre alt for at passe på dem, hvis der var behov for det. Det samme gjaldt for Nimel, især nu hvor han havde brugt så mange penge på hende. Det var sælgerens ord, og ikke mindst hendes udseende og krop, som havde skabt interessen for hende. Han havde måske brug for en som var trodsig, vild og uregerlig, men han havde endnu intet set til den side af hende, så indtil videre handlede det måske for ham at skubbe lidt til hende, og se hvad hun duede til. 
Hun reagerede ikke på hans ord, og lod hendes svar være usagte, så uanset hvad hendes svar var, så var det sådan det var. Hun skulle være hans gode selskab denne aften, hvilket han uden tvivl ville nyde. 

Han mærkede hvordan han voksede i hendes hånd, som hun greb om den. Hun stod usikkert foran ham, men langsomt begyndte de lavmælte støn at komme, som hun lod sin hånd glide frem og tilbage omkring ham. Hans hånd gled op ad hendes krop, og lod hans store hånd ligge om hendes ene bryst og masserede den bløde hud mellem hans fingre.
Hun varmede ham op, gjorde et godt stykke arbjede. Han brummede tilfredst, med hans dybe støn. Hvis hendes krop fungerede ligesom alle andre kvinde kroppe, så ville den uden tvivl have forrådt hende. 
Han lagde sin hånd omkring hendes håndled og fjernede den fra ham, og trak hende imod sengen. Han lagde hende ned på maven og satte sig bag hende. Sengen knirkede som han kom på plads, og lagde armen om hendes liv og trak hende op på alle fire. Han lagde sin hånd mod hendes bagdel, og lod den bevæge sig ind i mellem hendes liv og fandt frem til hendes våde læber.

Nimel skulle nok gøre sig til besvære det ville komme helt af sig selv, når hun ville fare vildt overalt ende med at snakke som et vandfald, og sikkert komme til skade, eller svar ham igen ved uheld. Disse ting lå dybt i hende, dette var dog første dag og hendes sind, skulle lige prøve at finde hoved og hale i alt dette, men han ville nok få mere at se, det skulle han slet ikke bekymre sig om.

For nu måtte hun skubbe sin usikkerhed væk, prøve at lade sig lytte til sin krop og ikke sind, fordi kroppen ville altid hungre at mærke en anden imod sig, det var kroppens natur selv for en som hende. Hendes hånd fik bedre fat som modet kom, og hans suk gav hende en ide om hun ikke var helt elendig, blikket holdt øjne med hvad hænderne lavede. Den store hånd imod hendes bryst, kunne ikke undgå at lade et suk slippe ud, brystvorterne blev stive ved hans berøring og underlivet vådere, kroppen forrådte sindet.  Hånden blev fjernet fra ham, som han tog hende med til sengen, fulgte hans bevægelser som han rette hende til. Sengen brokkede sig en smule som han kom op, hun kunne ikke længere se ham fordi han nu var bag hende. 

Nimel mærkede sit hjerte slå hurtigere, men hendes åndedræt afslørede hans påvirkning på kroppen, hun var allerede fugtig for ham, som hånden gled ned imod hendes underliv. Hun kunne ikke holde et suk inde " Herre? må jeg sige lyde?" hun var nød til at vide om hun måtte stønne, det ville nok være svært at undgå det, især efter at have mærket hvor stor han var i hendes hånd, der var ingen tvivl om det måske kunne gøre lidt ondt i starten, til hun fik vænnet sig til ham. 
Hun prøvede at lukke af for tanker, det ville gøre det hele bedre hvis hun lod kroppen, tage styringen men som hans fingere nærmede sig de fugtige læber, var der ikke andet valg for tankerne stoppede langsomt i stedet mærkede hun lysten vokse. 

De fandt tilrette i hans store seng og kunne nå gå skridtet videre, så Nimel kunne give ham det selskab, som han også forventede af hende. Hånden gled ind mellem hendes ben, lod sine fingre mærke hendes underliv, de små læber og mærkede hvor våd hun allerede var for ham. Hendes krop lystrede hans ønsker og at mærke hende på denne måde, sendte kun mere blodt pumpende igennem hans krop. "Om du må lave lyde?" Spurgte han undrende, kunne hun undgå det når han først kom igang? Det var en del af denne leg, at lydene ville fylde rummet og tænde hinanden, "Det vil kun glæde mig" Selvfølgelig. Det hørte sig til. Han ville næsten blive skuffet, hvis der ingen lyde kom - så længe de var ægte. 

Hans hænder tog fat om hendes hofter og trak hende tættere på hende, som hun sad på sine fire. Han lod hånden bevæge sig ned ad hendes ene bagdel, inden han tog fat om sig selv og førte sig ind mellem hendes ben. Han lod spidsen ligge mod hendes underliv og pirrede hende små, inden han trak sig ind, forende dem og brød barrieren mellem dem. Han kom med et dybt støn, som han mærkede hvordan hendes underliv lå omkring hans store jeg. 
Hans hofter startede sine bevægelser, lod lydene, som deres hud ramte hinanden, brede sig i rummet, sammen med de dybe støn som han nu kom med. Tempoet var sikkert og lige nu lagde han mere kraft i de hårde stød som han satte ind. Han førte end hånd ind under hende, og tog fat i et bryst og masserede det i mens.

Nimel sukkede en smule lettet ved hans svar, hun vidste heller ikke om hun kunne holde lyde inde, ikke lige nu i hvert fald slet ikke som han mærkede hvor fugtig hun var for ham. " tak herre" svarede hun med en let påvirket stemme, det var utroligt så meget hendes krop forrådte hende i denne stund, men måske det var hvad er skulle til for, at indse dette måske ikke var så slemt? 
Hun mærkede hvor klar hun var, han trak hende tættere på sig og et suk forlod hende ved hans berøring. Det fik kroppen til at skælve en smule som han pirrende, lod hende mærke hans hoved før han lod dem forenes. 
Herren var stor og hun måtte undslippe et gisp en smule smertefulgt, men dog stadig lysten som hendes krop lige skulle forme sig efter hans storhed. Det gjorde ondt men hun vidste også det ville gå over snart, selvom det nok ville trække en smule blod bare hun ikke så det, det ville være pinligt at besvime foran ham første dag..,

Nimel stønnede som han begyndte, de første stød var smertefulde, men langsomt begyndte kroppen at slappe af og det blev mere behageligt. Hun kunne mærke hans styrke, elveren  var jo nærmest skrøbelig i forhold til ham, så holdt han ikke igen ville hun flyve frem. Hun nappede sig i læben som hans hånd fandt det ene bryst sukkede, og lukkede øjnene for at prøve at lade sig nyde det. Lyde kunne ikke undgå at komme ud, hendes krop hjalp langsomt til som de fortsatte og hun vænnede sig til de hårde stød, der gled dybt i hende, næsten så de ramte muren " åhh de er stor herre" lød det gispende fra hende, hun prøvede at skæve tilbage på ham, men kunne ikke helt se ham fra den hvinkel hun var i. Hun var allerede nær den første orgasme, det kunne høres på hendes vejtrækning, og hvor fugtig hun blev...

Det havde næsten været et dumt komme med og have været umuligt at opretholde, når de endelig begyndte. Han skulle nok få hendes støn at høre. Nimel var skrøbelig og spinkel i forhold til hans krop og hans størrelse, så når han først brød barrieren ville hun nok ikke have mulighed for at lade sin krop reagere, og samtidig lade ham høre hendes støn.
Det føltes rart at mærke hende, men det var ikke mere end det var for ham. Han kunne bruge hende til at tilfredsstille sine egne behov, og det gjorde han også. De første stød var hårde og i et roligt tempo. Den spinkle krop viste sig fra en anden side af nu, som han gled ind og ud og mærkede hvordan hun føltes om hans stive jeg. Om det var smertefuldt eller om hun havde prøvet dette før, bekymrede han sig ikke om - lige nu var hun hos ham, og hun var der for hans skyld.

Mostafa tog haft i hendes hofter og trak sig ud af hende. Han skubbede hende ned i sengen og vendte hende om på ryggen, så han nu kunne se hende i øjnene i mens. Han skubbede sig tættere på hende, ind mellem hendes ben og lod sig føre imod hendes underliv og gled endnu engang op. Denne gang var tempoet hurtigere, ligesom stødene var hårdere. Han brugte sine kræfter på hende, mærkede hvordan hendes krop skælvede. Han lukkede alt ude, lyttede ikke til hende, men tog sig blot det han ønskede for at tilfredsstille sig selv.  

Nimel havde været så forbandet naiv, troede han ville behandle hende bedre, men for ham var dette kun om at få lysterne stillet, hun var ikke længere noget værd. Det var så fjernt fra hvad hun før havde prøvet, de få mænd hun før havde set, havde været blide og der havde været en form for kemi. Nu lå hun her på hans seng, som en anden skøge og kunne intet gøre end at tage imod. De hårde stød gik dybt selvom farten var rolig, var styrken det ej og hun kunne ikke helt ignorere smerten fra ikke at være van til en mand af hans størrelse uden et længere forspil. Hun var dog nær kanten, men som den var på vej trak han sig ud hendes krop let skælvende, stønnede efter hans behandling. 

Hun mærkede ham vende hende, hendes blik blev tvunget op imod ham, som han tårnede sig op over hende, mærkede hvordan han igen lagde sig til rette. Men han var hårde imod hendes krop nu, som herren begyndte nådesløst at tage den stakkels spinkles krop, var der ikke længere noget nydelse ved det. Hvert et stød gjorde ondt fik kroppen til at spænde, hun blev nød til at klemme øjnene i, som tårer begyndte at danne sig for at glide ned. Nimel græd dette var så langt over hendes grænser, hun var ikke længere sig selv blot en genstand for ham, hvordan skulle hun kunne se ham i øjnene efter dette? 
Støn blev til skrig af smerte, skrig af smerte blev til en hulken for til sidste at blive til stilhede. Kroppen kunne ikke holde til det hun gled ind næsten trance for at beskytte sig selv imod synet, tankerne prøvede at tage hende med et andet sted, et langt mere glad sted, en mark med urter hun kunne samle. 

Nimels krop skælvede under ham, aldrig før havde hun følt sig så lidt værd som nu, hun lå ødelagt under ham og kunne ikke gøre andet end at vente på han kom, eller han havde fået hvad han ønskede sig. Frygte hvad han ønskede efter dette, frygtede at se det blod der nok ville være under hendes stakkels krop.......

Mostafa var ikke en person som indeholdte mange følelser for andre. Han var vokset op i et hjem hvor føleleser var noget man pakkede væk, gemte og ikke lod vise - det var kun kvinder som viste den slags. Det havde uden tvivl sat sig i ham, påvirket ham og formet ham som det hårde menneske som han var i dag. Han tog ikke hensyn til den spinkle og skrøbelige person, som lå under ham og modtog hans hårde bevægelser og hårde handling - lige nu handlede det blot om hans egne behov.
Han blik gled ned på hende, som hendes støn udviklede karakter og kun blev værre og værre. Hun var tydeligvis ikke vant til en person som ham, men han var så tæt på at nå sin forløsning så han kunne ikke stoppe nu. 
Hans bevægelser var konstante i hårdhed og tempo, men lod alligevel tempoet sænke, blot for at tage en lille smule hensyn til Nimel, som lå og modtog under ham. Hans støn var tunge og dybe, hans vejrtræking var hård. Han var en stor mand, så dette var uden tvivl en aktivitet som pressede hans krop, men han nød det uden tvivl. Kvinder var gudernes gave til manden.

Han mærkede hvordan hans forløsning var på vej og selvom han følelser for andre var små, så var han bestemt ikke nogen dum person og at udsætte sig selv, og ikke mindst hende, for efterfølgender af sådan en stund her, så trak hans sig ud og lod sin forløsning ligge sig ud over hendes mave. Han var uden tvivl tilfreds, som han så sig selv ligge op ad hendes mave. Han brummede tilfreds og lagde sig ned i den store dobbelseng, så den endnu engang knirkede og bevægede sig under dem. Nu kunne hun gå ud og vaske sig, hvis hun ønskede det og forhåbeligt vende tilbage.

Nimel var hjælpeløs imod ham og hans behandling af kroppen, med tiden ville hun vel vende sig til hans behandling? det måtte man næsten håbe for hendes skyld. De havde levet vidt forskellige liv, det meste af hendes barndom havde været omgivet af skovelver og en kærlig mor samt far, helt indtil den dag de fandt ud af moren, havde været sammen med et menneske i smug... Det havde endte med at Nimel blev smidt ud fra alt hun kendte til heldigvis var hun 17 år, og fandt en ældre kvinde der for et par år tog hende til sig. Denne hårde behandling var så fjern fra denne kvindes liv, men snart ville det vel blive hverdag for hende? nu var hun jo hans, med mindre han efter dette ville kassere hende? 

Som han fortsatte lå hun nu i stilhed, tårerne trillede stadig ned dem kunne hun ikke stoppe, smerten begyndte bare at føles fjern imens kroppen rokkede med hans bevægelser. Hun mærkede næsten ikke at han sænkede farten, eller hvordan han så på hende, det var som om sindet prøvede at fjerne hende fra dette der skete for at beskytte det ellers positive sind, hvorfor havde hun fortjent dette? Hun begyndte først rigtig at reagere igen, som hun mærkede den varme væskede imod sin mave. Øjnene begyndte at blinke en smule, som hans vægt flyttede sig fra hende, vendte hun blikket imod ham med store fugtige røde øjne, men sagde ikke noget. Nimel sank en klump i halsen, imens hun langsomt satte sig op kroppen gjorde ondt, hendes blik flyttede sig væk ønskede ikke at se de blodpletter hun efterlod sig på sengen. 

Hun skyldte sig ud på hans private badeværelse, undgik at se sig selv i spejlet før hun tændte for vandet, vaskede hans gave af sin krop. Med lukkede øjne vaskede hun sig imellem benene for at undgå at se blodet, sidste ting blev at tage en smule vand at drikke, før hun vendte om for at vende tilbage til ham. Nimel kiggede væk fra sengen, trak hans tynde lange over for at sikre hun ikke kunne se blod. Derefter kravlede hun tilbage til ham i sengen, den spinkle krop lagde sig imod hans store ved hans side, det lille hoved hvilende imod hans skulder, ikke fordi hun regnede med han ønskede at ligge tæt, men hun havde brug for bare at mærke en smule varme fra ham. Et stille suk forlod hende, som hun puttede sig ind til ham " jeg beklager min opførelse herre" ordene var spinkle, stemmen præget af den smerte der stadig var i hendes krop. 

Han var tilfreds efter det de sammen havde leveret, selvom der var ting som de skulle rette op på. Nimel ville selvfølgelig vænne sig til ham og hans formåen. Mostafa havde sin egen måde at gøre tingene på og tænkte ikke meget over hvem det gik ud og eller hvordan det ville påvirke dem der modtog, så dette syn var ikke noget nyt for ham, han havde blot sine egne behov at sigte efter i første omgang. Hans brystkassede hævede og sænkede sig i en tung grad, som det hele var overstået og han kunne ligge sig ned i sengen. Han åndedræt var tungt og hans puls ligeså, men langsomt begyndte det at blive bedre, som han lå og slappede af, i mens hun sneg sig ud af sengen og ud mod badeværelset for at klaregøre sig selv.

Hun ville nok på et tidspunkt lære når hun havde været længe nok hos ham, at hun sagtens kunne spille op imod ham og dermed få noget ud af det. Han havde ofte søgt det hos hans andre tjenestepiger, men de havde ligesom Nimel blot taget imod. Nu kendte hun han dårligt nok, så at han gerne ville udfordres når det kom til agterne i sengen, så gjorde det intet - det ville der ikke komme en straf ud af. Men så længe at de blot gjorde det de skulle, og hvis de ikke ønskede at give ham modspil, så var det selvfølgelig også i orden med ham, hans behov skulle nok blive tilfredsstillet.

Når han var tilfreds og træt efter sådan en omgang, så gik der ikke længe før han ville falde i søvn, men som sengen beævgede sig slog han øjenene op og så hvordan Nimel kom tilbage til ham. Hun havde intet at beklage for, selvom han selvfølgelig ikke have nydt at se hende på den måde, ikke fordi at han bekymrede sig om hende, men fordi at han gerne ville have at kvinderne gjorde deres ebdste for at tilfredsstille ham. Det gjorde våde øjne ikke. Han brummede blot med sin dybe stemme, som han trak hende ind imod sig. Lagerne ville andre vaske i morgen.

Nimel skulle vænne sig til sit nye liv, han skulle nok få modspil når hun var mere klar i hovedet igen, dette havde dog været hårdt for hende. Men som hun vendte tilbage til ham var det også en svag sejere, ikke at være flygtet ud men at krybe til sengen, kroppen føltes øm og tung som hun fandt vej til hans side. Et stille suk slap som han trak hende tættere på sig, en hånd let nussede den muskuløse krop, prøvede at falde til ro ved ham men det var nemmere nu, hvor hun var træt især efter at have grædt så meget. 

Nimel puttede sig så tæt på hun kunne, før øjnene gled i og langsomt stoppede hånden med at nusse, for blot at lægge på hans brystkasse som søvnen tog hende. Man måtte sige det havde været nogle anstrengende dage, men endelig kunne hun ligge i en seng igen, og ikke på et beskidt gulv. Hun faldt i en dybere søvn som hun lå der fredeligt ved hans side, så så lille ud ved ham men det var vel hvad man kunne forvente, når hun var halv elver og han en meget stor mand. Før solen helt stod frem vågnede hun, han lå sovende ved hendes side, hun strakte sig en smule før hun blidt skubbede sig ud af hans greb, for at sætte sig op i sengen. Øjnene gled op og blikket vandre lidt mere nysgerrigt rundt, før det lagde sig imod hans skikkelse, betragtede de mange udsmykninger hans krop bar, et svagt smil hvilede imod læben som hun følte sig mere tilpas denne dag. 
Nimel rejste sig op stille, før hun tillod sig at vandre rundt og betragtede hans ting, fingeren forsigtig glide over hun stadig fuldkommen nøgen. Hun fandt vej til hans store vindueskarm, hvor hun krøb op og satte sig, trak bene op imod brystkassen og lagde armene omkring.  Blikket rette sig ud for at se udsigten, imod ørkenen her var smukt på en anden måde, hun mærkede langsomt solens stråler og for nu sad blot og nød det lidt. Kvinden så så fredelig ud som hun sad der, måske endda en smule smuk som solen bade den nøgne hud og fik håret til at skinne en smule, fletningen var gået løs i løbet af natten så håret var en smule uglet men krøllet.  

Med en kvinde ved han side, var det intet problem af falde i søvn - det var det selvfølgelig heller ikke uden, men han nød blot den tilstedeværelse en kvinde kunne give ham. Også selvom det var påtvunget fra hans side af. Der var en forskel mellem Nimel og de andre kvinder som han havde gået rundt i huset, de var købt til et andet formål, hvor Nimel var købt til ham selv. Ikke blot en tjenestepige. Han var tilfreds efter den stund de blot de havde, og nu kunne han falde til ro og få en god søvn, nu hvor hun lå ved hans side.

Da han vågnede af solen stråler, lå hun ikke ved hans side - det kunne der være mange grunde til. Mostafa vendte sig om på siden og lod sit blik glide over mod vinduet, hvor hun sad i vindueskarmen og kiggede ud over den store ørken udefor. Hun var stadigvæk nøgen, blottet for ham og verden omkring hende. Han havde ikke lagt mærke til at hun havde forladt sengen, for når han sov, sov han tungt. "Du er tidligt oppe" Lød det blot fra ham, med den dybe stemme som han kiggede over på hende. Han satte sig mere op i sengen, lænede sig op ad væggen. Han var usikker på hvad dagen skulle bringe, men inden længe skulle han have noget mad. Det burde han også finde til hende. "Du kan gå ud og sige til de andre piger, at de skal sørge for noget morgenmad" Han var sulten og det var tid. Så kunne dagens gøremål vente.