Adelynn Theodora Bellamy
Omvandrende, men klare sig med få midler. Tidligere Lord
Kaotisk Forvirret
Race / Vampyr
Hun lagde Abraham på køkkenbordet og forbandt forbindingen op som hun havde lagt på for flere dage siden. Såret var helt betændt og lugten ramte hende som en skrap vind. "Iiiih du milde Abraham!" kom det fra hende og begyndte at tage hele forbindingen af mens manden snakkede. "Jeg håber de fik godt ram på dem! De fortjener det eftersom de ikke har passet på de stakkels syge dyr!" kom det fra hende og begyndte at vaske såret med et vådt stof stykke. Hun skammede sig over ikke at kunne passe bedre på sine dyr, men alle i Zicron vidste jo hun havde krystaller nok når hun handlede ind til den helt store guld medalje med et lad fuld af vare og kød. Det var ikke så heldigt for dem der ikke var bruger af hendes kundskaber inden for healing af dyr. Ja det var gamle opskriter un brugte, og hun kunne ikke halvdelen af ordene for planterne og rødderne nu til dags, som hun kunne for bare 100 år siden. De havde skiftet så meget navn at hun ikke kunne følge med mere.
"Åh, bekymre dem ikke om mig" svarede hun og holdte hele fokuset på Abraham inden han sagde at han ville blive et par dage. Hun vendte sig om og stirrede på ham. "Jeg har et gæsteværelse de kan få lov til bruge i den tid de vil være her. Og som tak for hjælpen for at være her et par dage, så fortjener de helt sikkert ekstra betaling!" der var ikke noget at diskutere, sådan skulle det bare være! Han skulle ikke gå tomhændet her fra. Han skulle end nok få mad på bordet hver dag!

Krystallandet