
James
Intet, arbejder hvor han kan hvis han gider
James kiggede lidt på Aqi og smilte svagt. Dog da mesteren kom ud trådte han et skridt tilbage i tilfælde af at de ville være lidt alene. Alligevel hørte han mesterens ord og han nikkede svagt for sig selv.
"Mørket er et farligt sted at begive sig hen, nogen gange kan man ikke komme ud af det igen, og så sidder man i saksen. Desværre er det sket så ofte for mig" tanken om at møde nye dæmoner skræmte ham inderligt, men nogen kunne sikkert også være søde nok. Tanken om at møde en dæmon som Lillith skræmte ham, hun havde ikke været en rar bekendt. Sådan at tvinge ham til at drikke hendes blod og binde ham fast til et træ. Intet af det havde været særlig behageligt. Alligevel ville han have mere af mørket og det var en af hans fejl og ingen andres.
"Hvis jeg var dig ville jeg holde mig væk fra Tusmørkedalen, bare for din egen sikkerhed" han vidste selvfølgelig ikke at Aqi egentlig godt kunne se fint, men folk i Tusmørkedalen ville bare tage hans ord for gode var og misbruge ham til det ene eller det andet. Nej han ville ikke udsætte nogen for Tusmørkedalen hvis de ikke var klar til det, eller i det mindste havde nogen med de kunne stole på.
"Lyt til din mester Aq, bare for din egen skyld" proklamerede han og trådte et skridt frem for at ligge en hånd på hans skulder. Han ville nødig se et nyt bekendtskab blive ødelagt, og hvem sagde ikke at Aqi ville blive endnu mere vred af at gå mørket i møde?
"Jeg forstår dig godt. Min søster.... Hende har jeg ikke set i over 20 år og jeg ved ikke engang om hun er i live. Mine forældre og lillesøster blev dræbt da jeg kun var ganske ung. Så at blive efterladt kender jeg alt til. Siden je har været helt lille, nok omkring de 7 år har jeg været alene, fordi min storesøster forlod mig for at finde de slyngler der havde begået mord. Nu ved jeg ikke engang om hun er i live eller ej. Tænk ikke på din familie eller din klan. Du har din mester og det kan være din familie hvis du ønsker det" svarede han og tog hånden til sig fra Aqi's skulder efter at have givet den et venligt klem.