En lille smil sneg sig ind på Daphnies læber, da hun mærkede Nicolas hånd på hendes numse. Det hele var stadig så nyt alt det med sex, så det gjorde hende stadig en smule genert når hun blev taget på numsen og brysterne. Derfor blev hendes kinder også en smule røde. Det var dog ikke noget hun tænkte yderligere over, om det var på grund af Nicolas evne, eller fordi hun bare lige så stille var begyndt at vænne sig til det, var ikke til at vide. 

  Daphnie lod sig blive skubbe lidt ud, og åbnene øjnene igen, da kysset blev stoppet. Et svagt gisp slap ud mellem hendes læber, da Nicolas hånd gav hendes bryst et klem. Daphnie strakte halsen lidt, så Nicola havde mere plads til at kysse hende hals. Øjnene lukkede hun igen. Hendes vejrtrækning begyndte lige så stille at blive langsommere og mere tung, som kyssene og Nicolas hånd bevægede over hendes krop. Hun bed sig lidt i underlæben for at holde enkelte suk tilbage. Hånden i hans nakke strammede grebet en smule, jo længere ned Nicolas hånd kom. 
 Daphnie følte at hun skulle blive mere og mere nervøs og utilpas, men det var som om, at så snart de ubehagelige følelser begyndte at snige sig frem, forsvandt de igen, og hun følte sig mere afslappet. Hånden der havde lagt på Nicolas kind, var gledet ned, og lå nu i stedet på hans brystkasse, hvor hun nussede lidt med tommelfinger. De små ryst blev ved med at komme, hver gang Nicola tog hånden væk fra Daphnies hud og lagde den igen, men de blev mindre og mindre for hver gang. 

 En smule prøvende lod Daphnie hånden på brystet glide lidt ned over Nicolas bryst. Det gik meget langsomt, og det var tydeligt det ikke var noget hun var vant til. Hun fandt det også en smule utroligt hun kunne få sig selv til at gøre det, men hendes nervøsitet var en ikke helt så voldsomt som den normalt var. Det var nok på grund af Nicolas evne. Nervøsitet var dog ikke helt væk, for jo længere ned hende hånd kom, jo langsommere blev den, og lige så stille voksede nervøsiteten i hendes mave. 

Nicola tøvede et øjeblik med at føre hånden længere ned. Hun virkede stadigvæk meget nervøs.. Men hvis han ikke engang kunne få hånden derned, kunne han lige så godt tage hjem med det samme. Og så ville der ikke være nogen betaling formentlig. Nej, Daphnie måtte simpelthen bare stoppe ham, hvis hun ikke var tryg med, hvad der skete. SÅ hånden fortsatte, indtil den endelig var helt ned ved hendes underliv. Han startede ud med blot at nusse hende forsigtigt, så hun lige kunne vænne sig til det hele. Han blev dog hurtigt utålmodig, så han krummede en finger lidt opad, så han kunne lege forsigtigt med hendes lille knop.

Han holdt øje med hende for at sikre sig, at hun var okay med det det hele. Han fortsatte med at bearbejde hendes underliv i en lille rum tid, bare lige for at få hende nogenlunde op at køre. Da han vurderede, at hun måtte være ved at være tilpas afslappet, fjernede han sin hånd igen. Han lænede sig ind mod hende, så han kunne kysse hende igen. Samtidig begyndte han at skubbe hende hen mod sengen. Han brød kysset og skubbede hende blidt ned i sengen. Han gav sig et øjeblik til at nyde synet af hendes krop. Hun var langt fra ubehagelig at se på, og han var efterhånden ikke helt upåvirket af hendes nærhed. Han lagde sig ned i sengen til hende, og begyndte at kysse hende igen mens han atter tog hånden ned for at bearbejde hendes underliv. 

 Daphnie fornemmede godt at Nicola tøvede en smule, og det fik hende til at bide sig lidt i underlæben. Da hende hånd nåede ned til den nederste del af hans mave, stoppede hånden op, inden den begyndte at glide op af. Hun kunne ikke få sig selv til at køre hånden hele vejen ned. 
 "Jeg.. har ikke gjort det her.. så meget.. " næsten hviskede hun. Hun følte lidt at hun skulle sige. Om det ændrede noget for hvad Nicola tænkte at gøre, vidste hun ikke, og i sidste ende ville det ikke komme helt bag på Daphnie hvis Nicola allerede havde gættet hun ikke var særlig erfaren seksuelt. Hun nåede ikke at tænke mere over det, da Nicolas fingre fandt ved ned mellem hendes ben. Hun gispede kort og bed sig lidt hårdere i underlæben. Hun havde helt glemt hvor for det føltes. Det gjorde det også nemmere for hende at slappe af. Hun stønnede en smule overrasket da han begyndte at lege med hende knop. Hun strammede grebet en lille smule om Nicolas nakke, da hende knæ knækkede smule sammen. 

 Da Nicola begyndte at skubbe hende mod sengen, kunne hun ikke andet end at følge med. Daphnie gengældte en smule ivrigt kysset. Det var først her det rigtig gik op for hende hvor meget hun havde savnet er være nær et andet menneske, og den dejlige følelse samvær med en anden kunne være. Da hendes ben ramte sengen, lagde hun sig i den, og så lidt op på Nicola. Hun foldede læberne lidt og smilede en smule.
 Benene viklede sig lidt om Nicola da han lagde sig ned til hende, og hun stønnede svagt inden hun gengældte hans kys. Hendes ene hånd viklede sig lidt ind i hans hår, og den anden lagde sig på hans ryg. 

Nicola ville egentlig ikke have været overrasket over, hvis Daphnie var jomfru, men det lød på hende som om, hun havde gjort det miminum en gang før. Så havde han da i hvert fald taget en lille smule fejl af hende. Han havde heller ikke forventet, at hun ville være så samarbejdsvillig, men at hun viklede benene rundt om ham, fortalte noget helt andet.

Han førte forsigtigt en enkelt finger ind i hende. Han holdt stadig godt øje med hende, det kunne godt være, at det hele gik meget nemmere, men hun skulle helst ikke få et tilbagefald nu. Han gav hende en chance for at vænne sig til den ene finger, inden han førte endnu en op i hende og begyndte at bevæge dem frem og tilbage.
Han brød kysset, for atter at begynde at kysse sig vej op ad hendes hals. Han nappede hende blodt i halsen med læberne nogle enkle gange. Han fortsatte langsomt op ad hendes hals på denne måde. Han holdt sit ansigt ganske få centimeter fra hendes.
"Tror du, at du er klar?" Normalt var det ikke noget ham spurgte om, men han havde en reel frygt for, at hun ville ende med at skubbe ham af, hvis han ikke gjorde det.

Kun få måneder var blevet brugt i Rubinien, før Jaris meget hurtigt havde besluttet sig for at forsvinde derfra igen. Genforeningen med sin far havde været alt andet end hyggelig og Jaris ville egentlig helst glemme det. Hvilken bedre måde, end at bruge halvanden måned, på at komme til Dianthos.
Genvejen gennem en gyde havde resulteret i et fund af tre yngre katte, siddende i en af de tømte kasser, der var blevet brugt til diverse varer. Det var langt fra første gang han havde taget fremmede katte med sig. Han tog dem som regel med hjem, men det var af gode grunde ikke en mulighed nu. Derfor skulle de da med hjem til Daphnie, hun boede jo lige i nærheden, så vidt han huskede.
Hvad der normalt vis sikkert kun ville have været en lille tur på 10 minutter hjem til Daphnie, blev en længere tur på en lille time gennem mørket, grundet Jaris' alt for dårlige stedsans. Derudover var der ikke voldsomt meget fart på ham, når han var mere optaget af at nusse med de små katte, end at se hvor han gik.

Det faldt ikke Jaris ind først at banke på, da han endelig nåede Daphnies dør.
"Daffe, jeg har noget til dig," sagde han, idet han åbnede døren og en anelse akavet kom ind, med kassen under armen. Det var pænere at sige, at han havde noget til hende, end at sige, at han havde fundet nogle herreløse katte og gerne ville efterlade dem her. Han nåede kun lige at lukke døren bag sig, før hans blik landede direkte på de to nøgne i sengen. Han åbnede munden lidt i overraskelse, for det var helt sikkert ikke sådan han havde forventet at finde Daphnie.
"Hm.. Okay, min gave er ikke lige så god som hans," indrømmede han straks med et smil og satte kassen med de tre katte fra sig på gulvet, ved siden af døren. Han tog et par skridt tættere på og lagde hovedet lidt på skrå for at få et bedre kig på fyren. Den hale havde han da set før. En gang for nogle år siden.
"Nicola?" Sjældent kunne Jaris huske navnet på folk, men Nicola var det eneste halvdyr han nogensinde havde lavet noget med, så ham huskede han.
Måske det burde have faldt ham ind at gå igen, men så ville han jo gå glip af alt det sjove. I stedet fik han fat i den nærmeste stol, vendte den mod sengen og satte sig til rette på den, som om han skulle til at have en hyggelig samtale med dem.
"Tag jer endelig ikke af mig, bare fortsæt," smilede han, med en håndbevægelse der passede til ordene. Hvordan de to var endt sammen, kunne han altid få at vide senere. De så jo ud til at være lige så godt i gang og det skulle da endelig ikke stoppe, bare fordi Jaris var dukket op.

 Daphnies hoved vippede smule bagover, som Nicolas finger gled ind i hende. Hun stønnede svagt, og bed sig lidt i underlæben bagefter. Hun kunne mærke angsten lige så stille lå og prikkede i baggrunden, som om Nicolas evne ikke længere påvirkede hende, men det var ikke noget hun tænkte yderligere over, da den dejlige følelse Nicola fik hende til at føle var for overvældende. 
 Benene blev flyttet en smule, for at give mere plads til Nicola da han lod endnu en finger komme i spil. Stønnene begyndte at komme lidt oftere. Daphnie strakte halsen, og lod svagt underlivet følge Nicolas bevægelser. Da han stoppede med at kysse hendes hals, åbnede Daphnie øjnene og så på Nicola som hans snakkede. Hun bed sig lidt i underlæben mens hun nikkede lidt inden hun sagt kort. Hun troede i hvert fald hun var klar. Hun følte at frygten ikke lå i det yderste lag, klar til at sige sin mening, så snart han gik skridtet videre.
 
 Der var nok ikke noget der nogensinde kunne have forberedt Daphnie på hvad der skete som det næste. Hun var ved at vikle bene lidt fri af Nicola, så hun i stedet kunne sætte dem ned i sengen, da døren pludselig blev åbnet og der blev sagt noget til Daphnie. Daphnie blev utrolig forskrækket, både på grund af det hun var midt i, men selvfølgelig også fordi hun ikke regnede med at nogen ville komme forbi. 
 " IiiiiIIHHhh!! " hvinede hun forskrækket mens hende krop spjættede i overraskende samtidig med hun skubbede Nicola af sig. Hun prøvede en smule ihærdigt at hive dynen op for at dække sig med den, men det var ikke rigtig til når både hende selv og Nicola sad på den. Derfor endte hun blot med at krølle sig lidt sammen og tage puden op for at gemme sig. Ført nu løftede hun blikket og så lettere panisk på hvem der der var trådt ind. Da Daphnie så det var Jaris, forsvandt panikken i hendes blik, men der gik desværre ikke længe for det blev erstatte med flovhed og skyldfølelse. Kinderne blev hurtigt meget røde.
 " ... Jais.. " mumlede hun lidt overrasket, inden hun flovt pressede hovedet ned i puden. Det her havde hun virkelig ikke lyst til at skulle ske. Også selvom Jaris virkede til at tage det meget roligt, følte Daphnie virkelig hun havde forrådt Jaris, eller sådan noget. Hun sank kort, inden hun løftede hovedet igen og så lidt mod Jaris. Blikket blev dog hurtigt flyttet en smule overrasket over på Nicola da det virkede til de kendte hinanden. Hovedet blev dog gemt ned i puden igen hurtigt efter. Det gjorde bare det hele endnu mere flovt. Hvad havde hun dog rodet sig ud i... 
 Daphnie løftede hovedet en lillebitte smule fra puden, nok til at kunne se mod Jaris, der bare satte sig til rette, som om det var en show. Åh gud.. Det kunne hun da slet ikke det her..! Der her var slet ikke sådan hun forstillede sig at se Jaris igen.. 

Nicola smilede beroligende tl Daphnie. Han havde tænkt sig at få det her overstået hurtigt. Han fortsatte med at føre fingrene ind og ud, mens hun lagde sig til rette. Han var selv mere end klar til at gå videre efterhånden, selvom han ikke var videre begejstret for sin nuværende opgave havde Daphnie en.. positiv indvirkning på hans underliv.

Han skulle lige til at ligge sig klar mellem hendes ben, da døren blev åbnet. Han havde en fuld forventning om, at en jaloux ægtemand ville træde ind ad døren, så han gjorde sig klar til at springe væk fra Daphnie.
Personen som trådte ind ad døren virkede dog langt fra jaloux. Han klemte øjnene sammen og betragtede personen foran ham, inden han lyste op i et smil.
"Jaris! Af alle steder jeg kunne rende ind i dig igen!" Han havde kun positive minder om den tid, han havde brugt med Jaris.
Hans blik gled ned til Daphnie, de kendte tydeligvis hinanden. Det her var pludselig blevet en noget mere interessant opgave.
Han lagde sig ved siden af Daphnie og strøg hende ned over maven og videre ned mod hendes underliv. Hans blik var hele tiden på Jaris.
"Er du sikker på, at du ikke hellere vil være med?"

Jaris kunne næsten ikke undgå at lægge mærke til panikken hos Daphnie, der kort efter flød over i flovhed. Uden at kende det mindste til hvad Daphnie havde været igennem, og hvorfor hun havde valgt at være sammen med Nicola, undrede det ham stadig ikke, at det var hendes reaktion. Han undgik at kommentere på det, som han ellers ville have gjort hvis de havde været alene, men han var godt klar over, at det kun ville gøre det hele meget værre for hende. I stedet sendte han hende bare et smil. Som om det da var helt normalt, at han valgte at blive siddende for at overvære dem.
Nicola så derimod ud til at føle sig rimelig godt tilpas, efter lige at være kommet sig over det mindre chok, at en fremmede var braset ind uden varsel. En fremmed, der godt nok havde vist sig ikke at være så fremmed alligevel.

En af de små katte var allerede kravlet ud af kassen og luskede forsigtigt rundt langs væggen, på vej mod brændeovnen, for at få lidt varme. Jaris ænsede ikke dens udflugt. Han var langt mere optaget af Nicola’s lette berøring af flove Daphnie.
”Mhm,” mumlede han i et kort grin til Nicola’s spørgsmål. Det kunne lyde som en latter, der blev holdt lidt tilbage for ikke at vise sin begejstring, men Jaris’ tanker gik på den stakkels, lille, forsvarsløse seng, der dårligt var stor nok til to. Fed idé, at smide en mere deri.
”Selvfølgelig vil jeg det,” svarede han og skubbede skoene af, inden han rejste sig fra stolen, for i stedet at gå hen og sætte sig på sengekanten.
”Hvis Daffe altså også vil have mig med.” Han rakte ud efter puden hun sad med og forsøgte stille og roligt at tage den fra hende. Han regnede med at Daphnie ville sige nej, hvis hun virkelig ikke ville, men han havde også en fornemmelse af at hun følte sig så akavet tilpas, at hun kun ville kunne få sig selv til at sige ja. Men som altid skulle hun da have chancen for at sige fra.
”Og skal jeg selv smide tøjet?” Spurgte han opfordrende, idet han vendte blikket mod Nicola. Det var da en mulighed selv at gøre det, men det var da noget over, at få en anden til det og så forlegen han havde gjort Daphnie med sin entré, forventede han ikke, at hun ville gøre det.
For en gang skyld havde Jaris en finere, hvid skjorte på, der kun var knappet halvt, i stedet for en af sine lidt afslappede bluser. Bukserne var de samme som altid, et par løse, lange, sorte bukser, der kun blev holdt oppe af en bundet snor om livet.

 Hvis det var muligt, ville Daphnie kravle ned i et hul og gemme sig. Eller hvis hun nu bare lige kunne på magisk vis trylle sig i gennem væk, og stikke af. Hun fadt hele situationen så pinlig, at hun næsten ikke kunne være i sig selv. Og det gjorde det bestemt ikke bedre at Jaris og Nicola kendte hinanden. Hvis der var mere lys i rummet, ville Daphnie sikkert være rød i hele hovedet, og det ville ikke undre hende, hvis resten af hendes krop også var rød. Hun havde det virkelig som om flovheden nærmest brændt i hende.
 Daphnie forsøgte forsat at gemme sig lidt bag puden, ikke fordi det gjorde nogen forskel, de havde begge to set hende nøgen, så der var ikke fordi hun skjulte noget de ikke havde set. Selvfølgelig bortset fra de små ar der var lidt hist og her på Daphnies mave, efter Zane havde haft fat i hende, men de var ikke særlig nemme at se i mørket. Dem havde Jaris ikke set, og hun håbede inderst inde heller ikke helt han ville bide mærke i dem. Hun sukkede svagt da Nicola lod rørte ved hende. Hovedet blev igen gemt lidt ned imod puden. Hvorfor skulle de også lige kende hinanden..

 Sengen gav sig lidt da Jaris satte sig i den, og det fik Daphnie af løfte hovedet en smule så hun kunne se på Jaris. Sommerfuglene bredte sig i hendes krop, og hun lod blikket glide en smule betragtende rundt på Jaris. Hun havde helt glemt de følelser han fik til at boble op i hende. Daphnie foldede læberne lidt da Jaris forsigtigt prøvede at fjerne puden. Der var en lille smule modstand fra Daphnie, men hun lod ham stadig fjerne den. Hun prustede kort ud, som hun gjorde når nu synes det hele blev lidt overvældende inden et lidt genert smil bredte sig på hendes læber. Jaris fik hende til at få det så varmt og mærkeligt i kroppen. Hun slog blikket ned, og åbnede munden for at svare, men lukkede den igen for at trække næsten utydeligt på skulderne. Hun kunne ikke få sig selv til at sige noget til det.
 I et øjeblik havde Daphnie glemt alt om Nicola, så da Jaris så over på ham, fulgte Daphnies blik hans, inden det landede på Nicola. Daphnie syntes helt bestemt at Jaris skulle af med tøjet. Det var jo ikke helt fair at han sad der som den eneste der havde tøj på.. Daphnie bed sig lidt i læben og så tilbage på Jaris, inden hun flyttede lidt på sig. Hun ville ikke have noget imod at tage trøjen af Jaris, men det også noget hun langt fra kunne få sig selv til at sige eller gøre, nu hvor Nicola også var en del af det. På den anden side havde hun heller ikke helt lyst til at Nicola skulle gøre det, så hun følte sig en smule splittet.

Nicolas ansigt lyste en smule op, da Jaris sagde ja til, at slutte sig til dem i sengen. Det var sjældent,at han var sammen med nogen, bare fordi han godt kunne tænke sig det, men Jaris havde han ikke tænkt sig at kræve betaling af. Daphnie måtte han lige overveje, hvad skulle af med. Men det var et problem til senere.
Hans opmærksomhed havde forladt Daphnie og var nu i stedet fuldt ud på Jaris. Han havde ikke tænkt sig, at lade ham slippe, og gudskelov sagde Daphnie ikke noget til det. Ellers måtte han jo have overtalt hende på en eller anden måde. 

Han kravlede hen over Daphnie, så han kunne rejse sig op. Han havde ikke tænkt sig, at give Daphnie en chance for, at pille tøjet af Jaris. Hun skulle nok få så rigeligt senere, men nu var det lige hans egen tur først.
Han hev blidt i Jaris hænder, så han kunne få ham op at stå.
"Kan du ikke engang selv tage tøjet af? Så doven du er blevet" hans stemme var tydeligt drillende, han havde ikke det fjerneste mod, at skulle pille tøjet af Jaris. Egentlig havde han mest af alt lyst til at rive skjorten af ham, men han tvivlede på, at det ville blive værdsat, og han havde højst sandsynligt ikke råd til at erstatte den.
Han lænede sig frem og kyssede Jaris kort på munden inden han fik åbnet knapperne som holdt skjorten lukket. Efter han havde fået hevet skjorten helt af, begyndte han et kysse sig vej ned over Jaris overkrop. Helt ned indtil han selv sad på knæ, og han ikke kunne kysse længere grundet buksekanten.
Han begyndte at løsne snøren, som holdt bukserne oppe, mens han hele tiden så Jaris ind i øjnene. Da bukserne endelig faldt mod gulvet, rejste han sig ikke op. Der var så mange interessante ting, man kunne lave, når man sad på knæ, men han ville lade Jaris tage styringen lidt. 

Daphnie slap puden, dog ikke helt uden modstand, men det var forventet. Jaris smed puden fra sig på gulvet og selvom hun ikke svarede, så tog han det som tegn til, at hun egentlig gerne ville have ham til at deltage. Så mørkt det var, var det ikke til at se detaljer og derfor lagde Jaris ikke mærke til, at der var noget anderledes ved Daphnie.
Som han blev hevet op at stå af Nicola, løftede han lige det ene øjenbryn og sendte Daphnie et lidt lystigt blik. Kun fordi han vidste hvor underligt hun måtte have det med, at se en anden stå og pille tøjet af Jaris og se Jaris nyde det så meget. Han kunne ikke lade være med lige at gøre det lidt værre med sit blik.
"Blevet? Nej, jeg har skam altid været lidt doven," svarede han lige så drillende tilbage, selvom der alligevel nok var noget sandhed i det.

Det alt for korte kys blev gengældt, inden han stillede sig til at betragte Nicola pille tøjet af. Skjorten faldt til gulvet og Jaris sukkede tilfredst over kyssene der derefter blev placeret hele vejen ned af overkroppen.
"Desuden gør du det så meget bedre end jeg." Havde Jaris selv smidt tøjet, havde han helt sikkert ikke haft det så godt, som han havde lige nu. De orange øjne blev fyldt med mere og mere forventning, jo længere Nicola kom med at få fjernet bukserne, men den forventning og snert af begejstring, forsvandt da han blev siddende på knæ men ikke gjorde mere. Han løftede en hånd og viklede fingrene ind i Nicolas mørke krøller, før han tog fat. Ikke for hårdt, bare hårdt nok til at virke en anelse dominerende, selvom smilet han sendte ham, var noget så blidt.
"Er der en grund til, at du ikke fortsætter?" Spurgte han, i en tone der passede til det utrolig blide smil. Han forventede intet svar, da han tænkte at spørgsmålet og grebet i hans hår, var nok til at fortælle ham hvad han ville have. Jaris var da blevet lidt opstemt, men ikke helt nok og det kunne Nicola da hjælpe med, nu når han sad så fint på knæ for ham.
Så rettede han blikket mod Daphnie. Den anden hånd løftede han og gjorde tegn med en finger til, at hun skulle rejse sig fra sengen og komme tættere. Han kunne jo ikke bare lade hende sidde og nyde showet.

 Det var ikke længe Daphnie nåede at sidde og være splittet over hvad hun skulle gøre, før Nicola nærmest fløj over hende for at komme hen til Jaris. Hun mærkede et stik af stærkt utilfredshed over det, og flyttede blikket lidt væk mens de rejste sig op i en sær form for protest da Jaris så mod hende med så nydende et blik. Så kunne Jaris da også bare få lov til at hygge sig med Nicola, nå..
 Da Nicola havde flytte sig fra dynen og han havde hevet Jaris op og stå, kunne Daphnie meget nemmere krybe ned under dynen så hun kunne holde varmen, så det gjorde hun. Hun pakkede sig ikke helt ind i den, men havde den mest til at ligge over hendes ben. Hun kunne dog ikke lade vær med at flyttede blikket tilbage på de to drenge og følge lidt med i hvad der skete. Hun bed sig lidt i læben som Nicola fik skjorten af Jaris, og begyndte af kysse ned af hans overkrop. Hun sank som et sug bredte sig i hendes mave.
 Jo længere ned Nicola kom med kyssene, jo mere følte Daphnie at hendes mave sugede sig sammen, og jo varmere følte Daphnie det blive. Da Jaris tog fat i Nicolas hår og spurgte om der var en grund til han stoppede, følte Daphnie ikke længere det var nødvendigt med dynen, men det ville hun selvfølgelig ikke indrømme, så hun blev bare siddende under dynen, selvom hun pludselig havde det utroligt varmt. Hun sad og bed sig lidt i læben.

 Jaris så på Daphnie igen, og denne gang flyttede hun ikke blikket, men holdte det i stedet i hans. Hun flyttede først blikket da hun kunne se hans finger bevæge sig ud af øjenkrogen. Daphnie flyttede sig ikke med det samme. Hun sank igen, og følte nervøsitet snige sig ind på hende. Det var meget grænseoverskridende for hende. Hun flyttede blikket lidt hen på Nicola, og hun bed sig lidt i læben inden meget langsomt fik kravlet fri af dynen. Hun så tilbage på Jaris mens hun meget usikker kravlede ud af sengen, og nervøst fik rejst sig op. Hun stod lidt og pillede ved sine fingre.
” ... Hej.. " sagde hun stille da hun ikke rigtig vidste hvad hun ellers skulle gøre. 

Nicola kunne ikke lade være med at smile, da Jaris greb fat i hans hår. Han foretrak oftest at være den dominerende part, det var ofte også sådan det foregik med hans andre kunder. Selv hvis det ikke kom til at være direkte dominerende, var det oftest ham, som bestemte slagets gang. Men Jaris måtte hellere end gerne dominere ham lidt.
Han var ærlig talt lidt skuffet over, at Jaris ikke var blevet mere opstemt. Selv var han mere end kampklar, men nu skulle han først og fremmest gøre Jaris klar. Mon ikke Jaris ville være interesseret i at gøre gengæld bagefter?

"Tålmodighed er en dyd, Jaris" Han smilede lettere flabet op til ham, inden han lod hånden glide op af hans ben og op til hans manddom. Hans hånd greb fast om hans maddom, og strøg frem og tilbage et par enkelte gange. Han lod drillende sin tunge glide op ad skaftet, det var simpelthen for fristende at drille Jaris en smule. Han var dog en smule nervøs for, at han ville blive erstattet af Daphnie, hvis han blev ved med det for længe, så han gentog kun slikket et par enkelte gange, inden han endelig lod munden glide ned over Jaris' manddom. Han begyndte emd det samme et bevæge hovedet frem og tilbage. Han havde gjort det her mange gange efterhånden, og hvis han selv skulle sige det, så gjorde han et ganske godt stykke arbejde. 

Jaris kunne ikke lade være med at smågrine lidt over Nicola's kommentar. Det flød dog hurtigt over i nogle nydende gisp, som han mærkede Nicola's hånd og tunge mod sig.
"Tålmodighed? Det kender jeg vist ikke," mumlede han mellem sine suk. Det var ikke helt rigtigt, for Jaris var generelt en meget tålmodig mand, specielt når det gjaldt denne slags lege. Men der var der ingen grund til at være tålmodig denne gang og han havde egentlig heller ikke lyst. Det var jo ikke så ofte, han havde en pæn, ung fyr til at sidde på knæ foran sig, så hvorfor spilde tiden.
Idet Nicola stoppede sit drilleri og for alvor gik i gang, blev grebet i hans hår lidt hårdere og Jaris måtte holde sig lidt tilbage, for ikke at dirigere ham alt for meget. Kun lidt. Ikke fordi han betvivlede Nicola's evner til denne opgave, han kunne bare ikke lade være.

Jaris havde ikke forventet at Daphnie ville gøre som han bad med det samme og derfor gav han hende tid til, at tage mod til sig. Han skævede kort mod hendes hænder, der gjorde hendes nervøsitet endnu tydeligere.
"H-hej," fik han frem i et støn og et smil, som han tog forsigtigt fat i hendes håndled med sin frie hånd. Han trak hende helt tæt til sig, så han nu stod med Nicola foran og Daphnie ved sin side. Så slap han hende igen og lagde i stedet armen om hende, inden han rykkede hovedet tæt nok på til at kunne kysse hende. Han fandt det bedst at starte lidt forsigtigt ud, nu hvor Daphnie var så nervøs, selvom Jaris' støn mod hendes læber måske gjorde det lidt mindre forsigtigt.
Han nød altid den her form for opmærksomhed og det måtte hellere end gerne fortsætte sådan lidt. Derfor bad han heller ikke Nicola om at stoppe. Hvis Nicola ville have noget igen, måtte han bare bede om det, ellers tog Jaris gerne imod, så længe han kunne få lov til det.

 Et lille smil formåede at mase sig forbi alt nervøsitet, over Nicola og Jaris' lille samtale. Men det blev heller ikke til mere end et svag lille smil, for nervøsiteten tog over igen. En nervøsitet der lige så stille voksede sig større og meget langsomt blev ersattet af angsten igen. Ikke så meget fordi der var noget lige nu hun skulle være bange for, men hvad end Nicolas evne havde gjort, virkede til at være helt væk, og nu var de også flere, så det hele virkede meget mere trængt. 
 Det tog Daphnie en god tid at få kravlet over sengen og kommet helt hen til Jaris, og undervejs fulgte hun da også lidt med i hvad Nicola havde gang i. Det var jo også på sin vis nyt for hende. At se på hvad der skete, sendte sug igennem hendes mave. Hun vendte blikket tilbage på Jaris som han stønnende fik svaret tilbage på hendes 'hej'. At han stønnede det fik hende til at rødme lidt mere.  Hun trak selv vejret en smule overfladisk i en blanding af opstemthed og angst. 
 Da Jaris tog fat i hendes håndled, rykkede hånden sig kort ufrivilligt lidt væk, men hun lod ham dog stadig tage fat. Da hun blev trukket tæt ind til Jaris og armene blev lagt om hende, begyndte hun at føle det hele ligeså stille trække sig sammen om hende, og som om ilten forsvandt fra rummet. Som hun om var fanget. Hun gjorde dog alt hvad hun kunne for at ignorere det og ikke tænke over det. Hun ville ikke være den der var nedern, og ødelagde alt. Hvad nu hvis Jaris så ikke gad hende mere, og han så hellere bare ville være sammen med Nicola. Hun forsøgte forsigtigt at ligge den ene arm lidt om Jaris nakke og gengældte hans kys. 

 Daphnie nåede dog ikke at stå i kysset længe, inden det blev for meget. Meget pludseligt trak hun sig væk fra Jaris, med en krop der rystede og en vejrtrækning der var hurtigt og overfladisk på nippet mod at hyperventilere. Daphnie gik helt væk fra dem, og væk fra sengen mens hun prøvede at snappe sig selv ud af det. Et par skridt fra de to drenge stod hun stille med hænderne knyttet i håb om det ville hjælpe på at stoppe kroppen med at ryste, og øjnene knebet sammen da hun også fadt det lidt pinligt, og bare ville ønske det snart ville stoppe alt sammen. 

Grebet i håret fik en behagelig varme til at brede sig i Nicolas krop. Den behagelige følelse centrerede sig især omkring et specifikt punkt på hans krop. En del af ham ønskede, at Jaris ville lade være med at holde tilbage. Det var normalt altid ham selv, som sthrede slagets gang, men lige nu ville han egentlig gerne prøve, at en anden var den dominerende part. Derfor havde han heller ikke tænkt sig at stoppe sin behandling, før Jaris bad om det. Han kunne sagtens fortsætte, han fik selv nydelse ud af den behandling, som han gav Jaris.

Ud af øjenkrogen så han Daphnie trække sig væk fra Jaris. Hendes kropsprog mindede utrolig meget om, hvordan hun havde opført sig tidligere. Var hans evne allerede holdt op med at virke? Han kunne mærke et stik af irritation. Han havde ikke lyst til at tage sig af det her lige nu, han havde kun lyst til at nyde Jaris.
Ikke desto mindre trak han sig væk fra Jaris, og kom hurtigt på benene og over til Daphnie. Han greb forsigtigt fast i hendes arm, og forsøgte at fange hendes blik.
"Daphnie, træk vejret og slap af!" Hun havde givet ham lov til at bruge sin evne på hende tidligere, så han havde ingen kvaler med det.
Han så kortvarigt på Jaris. Det skulle ikke undre ham, om Jaris selv ville have lyst til at berolige Daphnie, men realiteten var bare, at Nicolas evne var langt mere effektiv i sådan en situation.
Han blik vendte tilbage til Daphnie, han var klar til at bruge sin evne til at få hende til at slappe af igen, hvis første gang ikke var trængt ordentligt igennem.

I de fleste tilfælde ville Jaris ikke holde sig den mindste smule tilbage. Men trods, at han havde været lidt intim med Nicola før, så var det ikke så meget som han gerne ville have været og derfor kendte han heller ikke til hans grænser. Hvis han derimod kendte til Nicolas erhverv, ville han nok ikke finde det nødvendigt at holde sig tilbage overhovedet.
Det utrolig behagelige øjeblik varede dog ikke længe, da Daphnie trak sig væk. Jaris havde selvfølgelig ikke tænkt sig at holde ved, så han fjernede med det samme armen om hende, som han så noget uforstående mod hende.
”Daffe?” Lød det helt bekymret fra ham, da han hørte den mindre normale vejrtrækning. Han nåede ikke at reagere yderligere, før Nicola allerede stod ved hende. Han var ikke selv helt klar over, hvad han skulle foretage sig. Daphnie havde da aldrig reageret sådan før og det var hans skyld. Det gjorde lidt ondt at se hende sådan.

Jaris havde før været rimelig sød over for Daphnie, men at være decideret omsorgsfuld var langt fra det samme. Han var ikke helt klar over hvad han ville kunne gøre, så hun fik det bedre, men han følte, at han var nødt til at prøve.
”Hey, tag det roligt,” sagde han, så beroligende han kunne, som han endelig trådte ud af bukserne, der stadig lå om hans ankler, og stillede sig hen ved siden af Daphnie. Han sørgede for at der stadig var lidt afstand mellem dem, så hun ikke skulle føle sig alt for omringet. Han var heller ikke sikker på hvor behageligt hun ville føle alt for meget berøring lige nu, så i stedet for at lægge en hånd mod hendes ryg, strøg han forsigtigt en hånd hen over hendes lange hår. Selvom Nicola allerede var i gang med at berolige hende, og selv hvis han kendte til hans effektive evne, ville Jaris ikke lade være med at hjælpe. Det ville ikke have været rigtigt bare at se til, når søde, lille Daphnie havde det dårligt.
”Vil du hellere stoppe?” Spurgte han. Langt fra fordi det var hvad han selv ønskede, men som altid skulle Daphnie have mulighed for at sige fra, hvis det blev for meget.

 Set i bakspejlet var det nok ikke helt gennemtænkt af Daphnie at lukke øjnene. Forbi hun havde lukket øjnene, så hun ikke at Nicola var gået over til hende, og da han tog fat i hendes arm, slog panikken ned i hende som et lyn. Hun skreg forskrækket op og så på ham med panikslagende øjne. Hans ord fik hende dog til at slappe lidt af. Vejrtrækningen blev en anelse mere rolig, og den værste panik forsvandt, men det var ikke nok til at stoppe kroppens rysten og hendes vejrtrækning var stadig hurtig og en anelse overfladisk.
 Lyset fra brændeovnen lyste lidt op omkring Daphnie, og gjorde det nu lidt nemmere at se de små ar på hendes mave. Ar som ikke havde været der sidst Jaris så hende. Ar fra sår der var så dybe eller store, at de ikke kunne heale det helt over på helbredelseshuset. Det var dog ikke noget hun tænkte vildt meget over lige nu. Lige nu havde hun andet at tænke på. 

Jaris kom over til hende, og på en eller anden måde fik det hende til at få det lidt bedre, og gjorde hende smule mere roligt. Det at vide at det på en eller anden måde var okay at hun havde det sådan, og at han stadig gerne ville hende, selvom hun havde det sådan, gjorde hende lidt mere tryg. Jaris havde godt nok ikke som sådan givet udtryk for nogen af de her ting, men det var sådan Daphnie tolkede hans reaktion.
 Ufrivilligt lavede hovedet et lille ryk væk fra Jaris hånd, da den først blev langt mod hendes hår. Hun hadede virkelig at hun ikke kunne styre det! Da Jaris spurgte om de skulle stoppe, rystede Daphnie hurtigt på hovedet. Hun så lidt fra den ene til den anden med et undskyldende blik, inden det landede på Jaris. Nicola havde trods alt hørt hende sige det en gang før.
 " Jeg vil bare gerne... fixes.. Jeg vil ikke have det sådan her..  " det sidste mumlede hun lidt. Det frustrede hende gevaldigt at alt det her panik skulle overskygge hvor dejligt hun vidste det vi lavede kunne føles. Nicola gentog sig selv, og da han sagde hendes navn, så hun over på ham. Det var tydeligt at mærke at Nicola ikke rigtig gad alt det her mere, og han bare gerne ville tilbage fra hvor de var kommet til, for der var en hel del mere intensitet i det han sagde. Daphnie følte lidt hun var nødt til at nikke til det, så det gjorde hun. Som han havde sagt ordene og Daphnie pustede tungt ud, følte det igen som om alt nervøsiteten, panikken og angsten flød med luften ud. Hun rystede stadig lidt, men det var lige så meget hendes krop der lige skulle indse at alt var okay, og hen over lidt tid ville hun holde op med at ryste helt, og hun ville stoppe med at komme med ufrivillige ryk på sig, når hun blev rørt ved.  

Daphnies hurtige, lille ryk væk fra Jaris, fik ham til at trække hånden til sig, men kun i et øjeblik. For den endte alligevel mod hendes hår, hvor de forsigtige strøg begyndte. Jaris var bestemt ikke vant til at skulle vise omsorg for en anden og i langt de fleste tilfælde, ville han allerede være forsvundet ud ad døren. Men det kunne han ikke byde Daphnie. De havde ikke kendt hinanden i mere end et par dage, men han havde virkelig haft det rart hos hende. Det var ikke så ofte han faldt over nogle, som kunne holde alle hans særheder ud, så det var da om at holde fast.

Han kunne ikke undgå at bide mærke i det undskyldende blik, som Daphnie sendte ham og han kunne ikke lade være med at sende et lidt uforstående blik tilbage, da han hørte hvad hun sagde.
”Fikses…?” Han mumlede og som han tænkende forsøgte at gætte sig til hvad hun mente, fik han vendt blikket ned, hvor lyset fra brændeovnen gjorde hendes mave tydeligere. Først der, lagde han mærke til de små ar. Ar, han var sikker på, ikke var der, da han var her sidste gang. Derfra gik det op for ham.
”Åh…” En, eller flere, havde gjort noget mod Daphnie. Det forklarede de små ar og hendes voldsomme reaktion. Præcis hvad der var sket, det anede han ikke og han havde ikke tænkt sig at spørge. Han ville ikke gøre det værre for hende, ved at få hende til at tale om det. Derudover ville han selv få endnu mere ondt i maven, hvis han fik at vide, hvad der var sket og han havde det dårligt nok over, at Daphnie havde det, som hun havde det nu.

Stod det til Jaris, ville han have valgt at stoppe, kun for Daphnies skyld. Men hun reagerede hurtigt med at ryste på hovedet til hans spørgsmål og derfor gik han med til, at fortsætte. Da han rettede blikket op igen, forsøgte han at få et lille, beroligende smil frem.
”Bare.. Husk, at du altid kan sige fra,” mindede han hende om, lige som forrige gang.
”Vi gør ikke noget, du ikke vil have,” sagde han, mens han så på hende med et forsikrende blik.
For at starte endnu blidere ud end et simpelt kys, førte han hånden ind under hendes lange hår og begyndte at nusse hende let i nakken. Som en meget, forsigtig massage, der fortsatte til hendes ene skulder og derefter den anden. Hvis det var berøring hun havde det svært med, var det vel ikke en dårlig idé at starte blidt ud med lidt nus. Nicolas ord lod også til at have virket, som Daphnie så ud til at slappe mere af. Han tænkte ikke yderligere over hvorfor Nicolas ord havde virket så godt. I stedet vendte han blikket mod Nicola og håbede, at han ville hjælpe til med den forsigtige behandling af Daphnie. Så skulle de vel nok kunne komme lidt videre derfra.

 Blikket fulgte Jaris ned mod maven, og et kort øjeblik faldt et lettere sørgmodigt udtryk over Daphnie ansigt. Hun pakkede det dog hurtigt væk igen, for der var ikke noget at gøre ved hvad der var sket, og nu var heller ikke tiden at tænke over det. I stedet så hun op på Jaris med et lidt mere taknemligt udtryk. Glad for han virkede forstående overfor det hele. Hun nikkede lidt til det han sagde. Hun vidste godt hun bare skulle sige til. Og det skulle hun også nok gøre, hvis det blev for meget for hende, men hele pointen med det her, var jo også for at presse Daphnie lidt, i håb om det ville få hende tilbage til hendes normale selv. 

 Selvom Daphnie var en hel del mere rolig og en del mindre panikslagen, reagerede hendes krop stadig med meget små, ukontrollerede ryk, da Jaris flyttede lidt rundt på hånden. Hun lukkede øjnene lidt ved hans berøring og pustede tung ud. Hun kunne ikke lade vær med at smile lidt. Det var dejligt at se Jaris igen. Nu hvor hun havde lidt mere styr på tankerne, mærkede hun lidt mere hvor meget hun havde savnet ham og hans selskab. Hun ville helt klart hellere være alene med ham. Endnu mere fordi Jaris og Nicola tydeligvis kendte hinanden, men af netop den grund følte hun heller ikke hun kunne bede Nicola om at gå nu. Og så skulle hun også betale ham, og hun havde lidt et ønske om at gøre det diskret så Jaris ikke fandt ud af hvad Nicola var. Mon han allerede vidste det? 
 Daphnie åbnede øjnene lidt og så lidt tænkende frem og tilbage mellem de to fyre, men blev distraheret af en lyd lidt længere væk. Hun flyttede blikket der hen, og fik øje på en kat. Det tænkende udtryk blev erstattet af et lettere forvirret udtryk. Hvor kom den fra? Hun flyttede en smule spørgende blikket hen på Jaris. Havde han haft den med ind? Hun valgte dog ikke at spørge disideret ind til det, da de altid kunne tage den snak senere. Hun foldede læberne lidt og tænkte kort lidt over hvad hun skulle sige og gøre. Hun fandt stadig hele situationen meget forlegen og mærkelig, så havde også lidt svært ved at finde sig tilpas i den.  
 " Jeg.. er okay.. nu..  " endte hun med at sige. Det var vel en fin og forstålig måde at sige hun var klar til at forsætte, uden rigtig at sige noget hun ikke kunne få sig til at sige, ikke? Hun bed sig lidt i underlæben som hun så på Jaris. Det var også begyndt at blive lidt koldt at stå her uden tøj på. Ganske kort lod hun blikket glide over overkroppen på Jaris og bagefter Nicola. Det var altså nu heller ikke nogen ringe syn!